VIDEO De to lejre vurderer præsidentdebatten: Trump vandt, men Clinton er genial

Donald Trump vandt nattens præsidentdebat, mener republikanerne. Samtidig mener demokraterne, at Hillary Clinton er genial.

Udefra set vurderes nattens præsidentdebat mellem Hillary Clinton og Donald Trump at være den mest hadefulde debat i amerikansk historie.

Men vurderet indefra – fra topfolk hos henholdsvis det republikanske og demokratiske parti – er vurderingen klar: Republikanerne mener, at Donald Trump vandt debatten, mens demokraterne mener, at Hillary Clinton er genial:

- Jeg vil sige, at Donald Trump lavede en ”knock out” i aften. Det her var en af de stærkere præstationer, som jeg har set i nogen præsidentdebat, siger den tidligere republikanske borgmester i New York Rudy Giuliani til DR Nyheder.

Ifølge Donna Brazile, der er fungerende leder af Demokraternes Nationale Komite, var aftenens højdepunkt de afsluttende kommentarer, da de to præsidentkandidater havde muligheden for at sige noget pænt om hinanden.

- Jeg synes, at Hillary Clinton sagde nogle pæne ting om Donald Trumps familie. Donald Trump sagde en masse om hendes styrke og udholdenhed, og hvad han ikke antydede var, at hun er genial, siger hun til DR Nyheder.

Se reaktionerne fra republikanske og demokratiske topfolk efter nattens præsidentdebat i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter