VIDEO Fem højdepunkter Clinton/Trump-debatten vil blive husket for

DR Nyheder har kogt den 90 minutter lange præsidentdebat ned til fem højdepunkter. Få overblikket her.

Bølgerne gik højt, og personangrebene fløj fra den ene kandidat til den anden, da den første præsidentdebat mellem Hillary Clinton og Donald Trump blev afviklet natten til tirsdag dansk tid.

De to debattører hilste høfligt på hinanden, da de indtog scenen, men derfra kørte debatten hurtigt af sporet, da særligt Donald Trump begyndte sine angreb på Hillary Clinton.

Med emner som USA's indsats mod Islamisk Stat, raceproblemer og Trumps selvangivelser mod Clintons 33.000 slettede e-mails kom debatten vidt omkring.

I videoen har vi samlet de fem højdepunkter, som den første præsidentdebat mellem Hillary Clinton og Donald Trump især vil huskes for.

Facebook
Twitter