VIDEO Sarah Palin til DR Nyheder: Trump er vores revolutionære budbringer

Den tidligere republikanske vicepræsidentkandidat er begejstret for Donald Trumps valgsejr.

Donald Trumps indtræden i Det Hvide Hus er folkets opråb til politikerne. Det siger den tidligere vicepræsidentkandidat Sarah Palin til DR Nyheder:

- Dette er historisk, endelig er folkets stemme blevet højt og tydeligt modtaget. Folk har sagt, at nok er nok. Ikke mere korruption, siger hun.

Sarah Palin har flere gange været nævnt som bud på Trumps vicepræsident, men valget faldt på Mike Pence.

Palin har prøvet at være på det tabende hold, da John McCain tabte præsidentvalget til Barack Obama i 2008.

Hun har ført an i Tea Party-bevægelsen, som skabte uro blandt Republikanerne, og nu ser hun Trumps sejr som en ny start.

- Han har været vores budbringer. Vi havde brug for en revolution, og han var vores revolutionær, mener Sarah Palin.

Se interviewet med Palin i videoen øverst i artiklen.

Facebook
Twitter