4 skridt mod magten: Sådan vælger USA sin næste højesteretsdommer

Det amerikanske senat står over for at vælge en ny højesteretsdommer for tredje gang siden 2017.

(Foto: GAMAL DIAB © Scanpix)

    Det er normalt en proces, der tager flere måneder.

    Men denne gang hastede det med at få indsat en ny dommer på den tomme taburet i Højesteret, efter at Ruth Bader Ginsburg døde tidligere på måneden, 87 år gammel. I hvert fald hvis man spørger Republikanerne. Højesteretsdommerne er nemlig politisk udpegede, og Ruth Bader Ginsburg blev udpeget af Demokraterne.

    Derfor håbede republikanerne, at deres præsident, Donald Trump, nåede at få udnævnt en dommer, inden han potentielt mister præsidentposten ved valget den 3. november.

    Og det gjorde han altså, da han i nat pegede på 48-årige Amy Coney Barrett som kandidat til USA's højesteret.

    Præsident Donald Trump har peget på Amy Coney Barrett som højesteretsdommer. (Foto: OLIVIER DOULIERY © Scanpix)

    Hvis nomineringen godkendes i Senatet, vil seks ud af de ni dommere være udpeget af republikanerne, og det er vigtigt, da den amerikanske højesteret har det afgørende ord i mange højspændte politiske sager i USA.

    Derfor forventes det også, at nomineringsprocessen vil blive hastet igennem, så Amy Coney Barrett kan nå at indtage pladsen i USA's mest magtfulde domstol, inden en eventuel ny præsident træder til i slutningen af januar næste år.

    Der er dog nogle skridt, der ikke kan springes over.

    Dem kan du læse mere om her – og om hvordan man kan sætte fart på dem.

    DEN SUPERKORTE: PROCESSENS FIRE TRIN

    1. 1

      Den nominerede bliver undersøgt

    2. 2

      Den nominerede holder private møder med senatorerne

    3. 3

      Den nominerede bliver indkaldt til høring i Senatet

    4. 4

      Senatet stemmer om at bekræfte nomineringen

    1

    Den store undersøgelse

    Den nye dommer skal erstatte Ruth Bader Ginsburg, som døde i fredags. Her ligger hun lit de parade - paradeseng - foran højesteret i Washington D.C. tidligere på ugen. (Foto: ANDREW CABALLERO-REYNOLDS © Scanpix)

    Den første opgave, den nominerede dommer bliver sat på, er at udfylde et alenlangt spørgeskema til Senatet, der er det ene af to kamre i USA's føderale lovgivende forsamling, Kongressen

    Her skal hun - Donald Trump har sagt, at han vil vælge en kvinde - svare på spørgsmål om alt fra samtlige klienter, hun nogensinde har repræsenteret, indtægtskilder, rejsedestinationer, interviews hun har givet til pressen og meget, meget mere. Spørgeskemaerne er ofte flere hundrede sider lange.

    Samtidig vil FBI gå i gang med en baggrundsundersøgelse af den nominerede dommer, og medlemmer af Senatets retsudvalg vil starte deres egen undersøgelse.

    Her kan det være en fordel i forhold til at speede processen op, hvis kandidaten har været oppe at vende som kandidat ved tidligere nomineringer. Så er en stor del af baggrundsundersøgelsen nemlig allerede lavet. Og det er faktisk tilfældet med dommer Amy Coney Barrett, som formodes at være en af topkandidaterne til posten denne gang.

    2

    De private møder med senatorerne

    De ni dommere i USA's Højesteret, da Ruth Bader Ginsburg stadig besad sin taburet. Højesteret, som den så ud inden Ruth Bader Ginsburgs død. Forreste række fra venstre: Stephen Breyer, Clarence Thomas, John G. Robert, Ruth Bader Ginsburg og Samuel Alito. Bagerst fra venstre: Neil Gorsuch, Sonia Sotomayor, Elena Kagan og Brett M. Kavanaugh (Foto: Supreme Court of the United Stat)

    Umiddelbart efter, at Trump offentliggør sit valg af dommer, vil den nominerede dommer begynde at indkalde senatorer til møde – normalt så mange senatorer som muligt.

    Møderne, som foregår bag lukkede døre, plejer ifølge New York Times at tage fra 15 minutter til en time.

    Her skal senatorerne og dommeren føle hinanden på tænderne forud for Senatets afstemning om nomineringen. Dommeren skal finde ud af, hvis der er noget, der bekymrer senatorerne, mens de kan lære mere om den nominerede.

    Også her kan Republikanerne spare noget tid ved at afholde færre møder – både på grund af tidspres eller af hensyn til risikoen for smittefare på grund af covid-19.

    3

    Den afgørende høring

    Sådan så det ud, da den seneste højesteretsdommer, Brett Kavanaugh, var til høring Senatet. Trods den store opmærksomhed på høringerne møder de kritik. Højesteretsdommer Elena Kagan har blandt andet kaldt dem "en hul forestilling". (Foto: Jim Bourg © Scanpix)

    Herefter skal kandidaten igennem en høring i det amerikanske senat.

    Høringen bliver styret af Senatets retsudvalg, som bliver ledet af den republikanske senator Lindsey Graham, en af Donald Trumps stærkeste støtter.

    Til dette trin hører en del politiske småkampe.

    Demokrater og republikanere vil formentlig komme op at toppes om, hvordan høringen skal udspille sig – hvor mange runder spørgsmål, hvor lang tid skal de vare, hvor mange vidner og så videre.

    Republikanerne vil samtidig gøre deres bedste for at forkorte processen. Det er normal kutyme, selv når der ikke er tidspres fra et kommende valg. Og da Republikanerne sidder på flertallet i Senatet - 53 mod Demokraternes 47 - vil de relativt smertefrit kunne bestemme reglerne selv.

    Som forberedelse til den rigtige høring skal kandidaten igennem en prøvehøring, hvor et såkaldt ”murder board” stiller dem de svære spørgsmål, som forventes fra deres politiske modstandere.

    Den rigtige høring kan tage flere dage, og retsudvalget vil stille spørgsmål til kandidaten selv og til en række andre personer, der har kendskab til kandidaten. Efter høringen kan medlemmerne af retsudvalget stille yderligere spørgsmål, som kandidaten skal svare skriftligt på.

    Høringerne vil blive sendt på amerikansk tv, ligesom man også gør, når nominerede til eksempelvis ministerposter kommer i høring.

    4

    De to afstemninger

    Medlemmer af Senatets retsudvalg under afstemningen om Brett Kavanaughs nominering i 2018. (Foto: Jim Bourg © Scanpix)

    Efter høringen skal retsudvalget stemme om at sende nomineringen videre til afstemning i Senatet.

    Her kan demokraterne forsøge at bremse processen lidt ved protestere, hvilket kan forsinke den med en uge. Herefter vil det blive afgjort med en simpel flertalsbeslutning - og Republikanerne sidder på 12 af 22 plader i udvalget.

    Selv hvis det skulle ske, at udvalget afviser nomineringen, er der tradition for, at nomineringen alligevel bliver sendt videre til Senatet.

    I grafikken her kan du se, hvor lang tid det plejer at tage at nå fra nominering til udnævnelse. Teksten fortsætter under grafikken:

    Også i Senatet er det flertallet, der bestemmer, og med et flertal på 53 mod 47 lader det til, at Republikanerne også vil have held med at få godkendt nomineringen her.

    Kun to republikanere har meldt ud, at de vil afvise nomineringen sammen med Demokraterne. På grund af vicepræsidentens mulighed for at kaste den afgørende stemme, hvis det skulle blive uafgjort, kræver det fire republikanske ”afhoppere”, før Demokraterne kan vinde afstemningen.

    Og det håber, demokraterne sker, da de mener, det er unfair, at republikanerne udpeger en ny højesteretsdommer så tæt på et præsidentvalg.

    Lykkes det den nominerede dommer at komme igennem alle trinene er der kun en opgave tilbage: At blive officielt indsat af præsident Trump ved en ceremoni i Det Hvide Hus, tage dommerkappen på og indtage den tomme taburet i Højesteret.

    Facebook
    Twitter