Amerikanere frygter uro den 3. november - nu har demokraten Sharon har købt en pistol

Med kun ni dage til valget er fronterne i USA trukket så hårdt op, at almindelige vælgere nu bevæbner sig.

(Foto: Andreas Vingaard © DR Nyheder)

Sharon har købt sig en pistol. Hun har tænkt sig at bære det skarpladte våben under tøjet.

- Så kan man bare åbne op og hive den frem. Jeg kommer sikkert til at købe noget, så den kan sidde på låret, fordi det er en lille pistol.

Sharon Spirey-Oliver er – med egne ord – konservativ demokrat og for få måneder siden, ville hun aldrig have drømt om, at hun skulle eje og mindst af alt bære et våben. Nu er hun en af de mange amerikanere, der har købt et våben for at beskytte sig selv.

Sharon og andre som hende er blevet et billede på den uro og utryghed, som spreder sig blandt helt almindelige, amerikanske vælgere her få dage før præsidentvalget.

For Sharon har oplevelsen af tiltagende racisme og ikke mindst præsident Donald Trumps retorik været udslagsgivende.

Truslen fra højrefløjen

Præsident Donald Trump er bagud i alle målinger. Selvom meningsmålingerne langt fra er et sikkert billede på sandheden, så står præsidenten lige nu til at tabe valget med 42,7 procent af stemmerne mod Demokraternes Joe Biden, som står til at få 50,8 procent af stemmerne. Det viser et vægtet, nationalt gennemsnit af samtlige amerikanske meningsmålinger ifølge Real Clear Politics.

Præsidenten har sagt, at han måske ikke vil anerkende valgresultatet, fordi han mener, at et nederlag vil være et resultat af valgsvindel. Af samme grund har han også opfordret sine tilhængere til ”at gå ind på valgstederne og holde meget nøje øje”.

Mange vil nok sige, at præsidentens trusler er varm luft, og at han i sidste ende vil følge demokratiets regler, skulle han tabe den 3. november. Men det er ikke ren retorik det hele - i hvert fald ikke, når det kommer til visse af præsidentens mere ekstreme tilhængere på den yderste højrefløj.

  • En ellers fredelig lørdag eftermiddag midt i Lansing, staten Michigans regeringsby, viser blandt andet militsgruppen Boogaloo Boys viser de deres halvautomatiske våben og afsky for myndighederne frem på trappen til parlamentet. (Foto: SETH HERALD © Scanpix)
  • - Det her er sådan, man bevarer sin ytringsfrihed. Det her er sådan, man bevarer sin frihed fra statslige overgreb, med en bevæbnet, trænet, uddannet befolkning, fortæller dette maskerede militsmedlem foran parlamentsbygningen i Michigan. (© DR Nyheder)
  • - Vi føler, at regeringen bliver ved med at presse folk mod hin anden. Hvis det fortsætter på den måde, så vil det starte noget. Og vi håber, at det ikke bliver folket mod folket. Det har vi ikke lyst til, fortæller dette militsmedlem.
  • Lansing, Michigan, den 17. oktober. (Foto: SETH HERALD © Scanpix)
1 / 4

Ifølge FBI kommer den største interne terrortrussel nemlig primært fra den ekstreme højrefløj, der er imod staten eller kæmper for hvidt overherredømme.

Overalt i USA bliver bevæbnede militser bliver stadig mere aktive, ikke mindst i Sharon Spirey-Olivers hjemstat, Michigan, hvor den lokale parlamentsbygning i byen Lansing er blevet kampplads for den lokale milits.

- Vi kunne mærke gulvet ryste

Tidligere i år trængte hundredvis af svært bevæbnede mænd ind i lokalparlamentet Lansing i delstaten Michigan. De krævede, at statens demokratiske guvernør fjernede de restriktioner, som hun havde indført for at bremse spredningen af corona-smitte.

Sarah Anthony er lokalpolitiker for Demokraterne, og hun stod på talerstolen, da de mange bevæbnede mænd stormede bygningen.

Sarah Anthony er lokalpolitiker for Demokraterne i Michigan. Her viser hun salen frem, hvor hun stod på talerstolen, da bygningen blev stormet af bevæbnede militsmedlemmer. (Foto: Andreas Vingaard © DR Nyheder)

- At have de her mennesker stående herinde, råbende og skrigende og bevæbnede. Jeg mener, vi kunne bogstaveligt talt mærke gulvet ryste under os, fortæller hun, da DR møder hende i parlamentsbygningen.

- Det var bare utroligt skræmmende. Der var intet, vi kunne gøre. Vi er stadig ikke trænet i, hvad der ville være vores exit-strategi. Hvis man ser sig omkring, kan man se, at der ingen steder er at komme hen, uden at man skal vælte hen over 110 mennesker. Det var bare utroligt skræmmende, siger hun.

Ville bortføre guvernøren

For nogle af de væbnede militsfolk var protesten i parlamentet kun begyndelsen på deres oprør mod statsmagten.

Flere af de personer, der deltog i aktionen mod parlamentet, var nemlig ikke færdige.

I denne måned anholdt FBI 13 mænd i Michigan - nogle med tilknytning til Boogaloo-militsen. De er sigtet for at planlægge en terrorhandling.

Michigans demokratiske guvernør, Gretchen Whitmer, var centrum for det terrorangreb, som FBI afværgede for kort tid siden. (Foto: REBECCA COOK © Scanpix)

Planen var at storme parlament, at tage guvernøren som gidsel - og at starte noget, der kunne minde om en borgerkrig inden præsidentvalget. Målet for kidnapningsplanen - Michigans demokratiske guvernør Gretchen Whitmer - giver præsident Trump ansvaret.

Han har skabt en giftig atmosfære i USA, mener hun.

USA's stærke demokrati

En gennemgang af de anholdte militsfolk sociale medie-profiler viser, at flere støtter Trump, og at de aktivt ønsker at starte en ny borgerkrig i USA.

Men selvom selveste præsidenten sår tvivl om en så grundlæggende demokratisk proces som selve valget – og han får opbakning af en stærkt bevæbnet milits, så er der ikke stor risiko for, at det amerikanske demokrati reelt er truet.

Det fortæller professor Derek Beach fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

- Rigtigt mange demokratier i 1930’erne i Europa blev svækket og døde, fordi afgørende personer ikke opførte sig efter normerne. En ting er loven, men normerne er menneskeskabte, og når normerne er væk, kan demokratiet dø.

Men risikoen, for at det sker i USA den dag i dag, er meget, meget lille, vurdere Derek Beach.

- Forskellen er, at man i USA i dag har et utroligt veletableret demokrati. Det er simpelthen sværere at pille demokratiet fra hinanden i USA i dag, end det var engang, siger han og tilføjer, at demokratiet måske i sidste ende kan ende med at blive styrket.

Risikoen for enlige ulve

Amerikanerne står altså ikke overfor en ny borgerkrig, hvis Donald Trump skulle tabe valget i om få uger. Men det er ikke ensbetydende med, at præsidentens retorik ikke kan komme til at opildne til vold eller uroligheder, siger Derek Beach.

- Der har altid været en meget anti-statslig og farlig retorik omkring staten på den ydre højrefløj, som også stod bag det største terrorangreb på amerikansk jord før 11. september 2001, nemlig bombesprængningen i Oklahoma City den 19. april 1995, siger han og fortsætter:

- Disse højreekstreme, libertarianske militsgrupper har fået luft under vingerne under Trumps embedsperiode, og man kunne frygte, at præsidentens retorik efter et nederlag kunne udløse ”lone wolf”-angreb (terrorangreb, hvor én person på egen hånd udfører angrebet, red).

- Jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske

Når amerikanerne nu går til valg, sker det altså i skyggen af, hvad FBI kalder den største terror-trussel mod nationen: Nemlig truslen om vold og anslag fra milits-grupper på den yderste højrefløj.

Demokraten Sarah Andersen er begyndt at tage skudsikker vest på, hver gang hun tager på arbejde i det lokale parlament.

Hun er bekymret for, hvad der vil ske den 3. november, når hun og millioner af andre amerikanere går til valgurnerne.

Du kan se mere om bevæbnede amerikanere og militsbevægelsen i 21Søndag i aften på DR1 klokken 21.

Facebook
Twitter