Analyse: 4 grunde til at Biden holder fast i føringen over Trump

Den demokratiske præsident-kandidat indleder sin valgkamp i urohærget by i vigtig svingstat.

Joe Biden på et besøg i en lokal kirke i Kenosha i går. (Foto: Jim WATSON © Scanpix)

Det var lidt som at være på en rejse tilbage i tiden, da Joe Bidens kortege af sorte biler rullede ind foren en solbeskinnet kirke i Kenosha i aftes (dansk tid).

Udenfor stod en håndfuld demonstranter fra Black Lives Matter-bevægelsen, som kæmper for race-retfærdighed, og en bunke pressefolk. Men der var ingen råben og skrigen. Heller ingen jubel.

Indenfor var der en lang, civiliseret debat mellem præsidentkandidaten og ledere fra lokalsamfundet. Alle havde mundbind på og talte respektfuldt til hinanden. Det var nærmest kedeligt.

På den måde stod Bidens besøg i skærende kontrast til Donald Trumps besøg i byen to dage før.

Her skreg tilhængere og modstandere af hinanden, sociale medier brød i brand, og Trump kastede benzin på bålet ved at kalde uroen i byen for “terrorisme.”

Men måske er kedeligt og normalt netop, hvad et flertal af amerikanere ønsker sig lige nu.

Faktum er i hvert fald, at Joe Biden fastholder sin føring i forhold til Donald Trump ovenpå både de to partiers konventer i de sidste uger og urolighederne i Kenosha og andre byer. Et gennemsnit af meningsmålingerne har stort set ikke rykket sig.

1. Budskab om heling

BLM-demonstranter i Kenosha i går. (Foto: TANNEN MAURY © Scanpix)

Joe Biden kom til Kenosha med et budskab om heling og dialog ovenpå dage, der har skabt dybe sår i lokalsamfundet med bål og død i gaderne og optaget nationen.

Han mødtes med familien til den sorte mand, som på klos hold blev skudt syv gange i ryggen af en hvid betjent. Et timelangt møde uden pressedækning. Altså stilhed efter stormen og et markant andet besøg end Trumps, som mest var en foto-session for pressen med præsidenten foran en udbrændt butik og sammen med politifolk.

Bidens tilgang flugter med et flertal af vælgernes ønsker: Opbakningen til Black Lives Matter-bevægelsen er ganske vist dalende, men et flertal af amerikanerne ønsker et opgør med racisme og med politibrutalitet overfor sorte borgere.

2. Bombardement af tv-reklamer

En kvinde med et skilt, der støtter Biden som USA's næste præsident, under hans besøg i Kenosha i går. (Foto: TANNEN MAURY © Scanpix)

Biden kampagnen er gået i offensiven i vigtige svingstater som Wisconsin, hvor Kenosha ligger.

Kampagnen bruger millioner af dollars på at bombarderer lokal tv og sociale medier med valg-annoncer, som giver Trump ansvaret for det kaos, som amerikanerne oplever, og samtidig tegner et billede af Biden som en kandidat, som støtter reformer af politiet men samtidig fordømmer vold og vandalisme.

Kampagnen er et svar på Trumps forsøg på at tegne Biden som en trojansk hest for ekstremister på den yderste venstrefløj, og den ser ud til at virke.

3. Økonomi og pandemi overskygger

Millioner af amerikanere har mistet deres arbejde under corona-krisen. Her hænger et banner med teksten "intet job, ingen husleje" på en bygning i Washington D.C.. (Foto: Eric Baradat © Scanpix)

Amerikanerne vil gerne have lov og orden. Men det står ikke øverst på deres liste over prioriteter, for kriminalitet er ikke det altoverskyggende problem i landet.

Det amerikanerne frygter mest er den økonomiske krise, som har kastet ca. 10 % ud i arbejdsløshed og lukket hver sjette lille virksomhed.

Dernæst frygter de at blive syge og ikke kunne betale for lægehjælp og hospital. Pandemien, som ikke er under kontrol i USA, har forstærket fokus på sundhedssystemet i USA, hvor mange millioner ikke har en sygeforsikring og dermed adgang til ordentlig lægehjælp. Først langt nede på listen kommer frygten for kriminalitet.

Det kan være én af forklaringerne på, at Trump hidtil ikke er lykkedes med at vinde større opbakning med sit nye valgkamps fokus på lov og orden.

4. Alt kan ske endnu - men..

Det kom til sammenstød mellem demonstranter for og imod Trump under hans besøg i Kenosha i tirsdags. (Foto: KEREM YUCEL © Scanpix)

En præsidentvalgkamp er ikke en spurt, den er en marathon. Der er stadig otte uger til valget, og alt kan ske, det viser historien. Denne gang står USA midt i tre store kriser, som med stor sandsynlighed vil præge debatten helt frem til valgdagen: Pandemien, økonomien og opgøret med racisme.

Men der er en markant forskel i år: Nemlig at op mod halvdelen af vælgerne forventes at stemme pr. brev netop på grund af pandemien.

Allerede om få dage begynder de første stater at åbne for brevstemmer, og det betyder, at dynamikken bliver anderledes i forhold til tidligere præsidentvalg. Ingen af de to kampagner kan smide en politisk bombe i de sidste dage af oktober og forvente, at alting forandrer sig - for til den tid har millioner forlængst afgivet deres stemme.

Derfor betyder styrkeforholdet mellem Trump og Biden her to måneder før valget mere, end det almindeligvis ville have gjort.