ANALYSE Da svidanje, Trump: Med russiske briller er der ingen gode kandidater i USA

Trump blev ikke magikeren, Rusland håbede på. Nu er forventningerne helt i bund – uanset resultatet.

- Rusland har ikke lyst til, jeg bliver valgt som USA's nye præsident. For jeg kender dem, og de kender mig.

Sådan lyder klippet med den russisk-dubbede Joe Biden, i et ti minutter langt indslag i primetime på den statskontrollerede kanal 1.

Hvis man blot kigger på de russiske tv-mediers beskrivelse af de to kandidater, vil man næppe være i tvivl om, at Donald Trump, ligesom for fire år siden, er Ruslands favorit til præsidentposten.

Men hvor det i 2016 var ganske nemt at vælge mellem ham og Hillary Clinton, der blev portrætteret som ”krigskandidaten”, så er illusionen om, at den utraditionelle statsleder Trump kan fremtrylle et bedre amerikansk-russisk forhold også dampet af.

Trump – en blød skuffelse

Forventningerne til Trump var betragtelige efter den russiskvenlige fremtoning i valgkampagnen.

Sådan her har det tidligere lydt fra Trump:

Præsidenten insisterede på ikke at agere moralpoliti, men roste tværtimod Vladimir Putins person og ledelsesstil.

Mange af Trumps tilhængere i Rusland mener i dag stadig, at hans gode intentioner blot er blevet kvalt af Kongressen.

Men præsidenten selv trak nogle lange ridser i den høflige overflade ved at lade amerikansk militær eliminere omkring 200 russiske lejesoldater i Syrien i starten af 2018.

Få måneder senere pissede Trump territorium af ved at lade tomahawk-missiler tordne ned i et russiskkontrolleret område i Syrien.

Hvad der dog er langt mere smerteligt for Rusland, er Trumps meget markante modstand mod (eller sabotage af) gasledningen Nord Stream 2.

Her rammer man direkte ned i økonomien og ødelægger billedet af en samarbejdsvillig amerikansk præsident, så selvom der gennem de seneste fire år har været masser af fine ord, så kigger russerne mere på handling og kan ikke få øje på fremskridt.

Under USA's præsident, Donald Trump, er der godkendt sanktioner mod firmaer, der arbejder på gasledningen Nord Stream 2 fra Rusland til Tyskland. (Foto: Alexander Demianchuk)

Biden – en irriterende moralprædikant

Fuldstændig som sin demokratiske forgængerkandidat, Hillary Clinton, så har Joe Biden formået at træde Kreml over tæerne med kommentarer i 2011.

For Clintons vedkommende var det uinviterede bemærkninger om valgsvindel til det russiske parlamentsvalg.

For Biden var det en kommentar afgivet til oppositionsfolk i 2011 om, at Vladimir Putin ikke burde stille op igen til præsidentvalget i 2012. (Putins kandidatur og stoleskift med daværende præsident Dmitrij Medvedev var på det tidspunkt ikke annonceret, og der var i Moskva en ivrig debat om den mulige politiske fremtid, hvis det skulle vise sig, at man ville få et konkurrencepræget præsidentvalg.)

Vladimir Putin udtalte for nylig, at i Rusland er man vant til den "anti-russiske" retorik, han ser fra Joe Biden, der her ses på besøg i Moskva i 2011. (Foto: ALEXANDER NATRUSKIN)

Sådan en kommentar bliver ikke glemt, og Kreml har da også en klar fornemmelse af, at Biden med sin kritiske retorik vil være søge skarpere konfrontation med Rusland på områder som menneskerettigheder og retsstatsprincipper.

Der findes nu også dem, der mener, at forholdet mellem USA og Rusland har en chance for at blive bedre med Biden, for hvem Rusland er knap så giftig at have med at gøre, som det er for Trump.

Og når det kommer til nedrustningsaftaler, så kan Biden være en langt nemmere forhandlingspartner for Rusland, end Trump har været.

Selv Putin har i interview rost Biden for hans villighed til at forlænge og eller forhandle atomnedrustningsaftalen New START, mens Trump i 2019 USA trak ud af INF-traktaten, som ellers begrænsede de to lande arsenal af mellemdistancemissiler.

Online russofobi

Rusland spiller en ganske markant rolle i den amerikanske valgkamp, og frygten for russisk indblanding i valget har fået mange humoristiske kommentarer med på vejen i de russiske medier.

Der blev spøgt med indblanding i det amerikanske præsidentvalg sidste sommer, da Trump og Putin mødtes i forbindelse med G20-mødet i Japan:

Rusland er skyld i alt, lyder en fast sarkastisk vending på såvel skærmen som på russiske diplomaters twitterkonti,

Og netop her oplever russerne en bemærkelsesværdig forskelsbehandling.

På en hel række medie-profiler, som Sputnik, RT, Tass og RIA blev der nemlig her i august påklistret et ”tilknyttet den russiske stat” til deres officielle titel.

Brugerne af Twitter skulle altså gøres opmærksom på, at information fra disse kilder formentlig fulgte den russiske officielle linje, og det russiske udenrigsministerium beklagede sig over, at dette mærkat ikke blev sat på andre statsfinansierede medier som BBC, Deutsche Welle eller Radio Free Europe.

Samtidig suspenderede både Twitter og Facebook en række konti, som det sociale medie mente blev brugt som profiler i en indflydelseskampagne.

For det officielle Rusland er det udtryk for Vestens russofobi – som en ulogisk og uvenlig automatpilot, der hele tiden søger efter en syndebuk at bebrejde egne fejl og mangler.

Tilbage i russisk prime time-tv, får en amerikaner lov at fortælle, hvor bekymret han er over at få stjålet sin brevstemme.

Igen en forstærkelse af en af Trumps betænkeligheder, som kunne forstærke tanken om, at Rusland entydigt støtte Trump.

Men virkeligheden er, at ingen af kandidaterne er entydigt gode for russerne.

Facebook
Twitter