ANALYSE Et Trump-exit genskaber ikke gammelt venskab mellem EU og USA

USA's nationale interesser forbliver de samme, og Trump har vist, hvordan man presser Europas politikere.

Der gik ikke lang tid, fra det øjeblik præsident Trump indtog det Hvide Hus, til det øjeblik, hvor Europas politikere mærkede, hvordan forholdet mellem Europa og USA blev dramatisk forandret.

På det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område lagde Donald Trump ud med at sætte spørgsmålstegn ved hele fundamentet for den transatlantiske forsvarsalliance Nato.

I Nato har medlemslandene gensidigt lovet at komme hinanden til hjælp ved et militært angreb. Et angreb på et Nato-land er et angreb på alle.

Men sikkerhedsgarantien i Nato er kun noget værd, så længe alle er overbeviste om, at den gælder.

Derfor var det noget af et chok for Europas politiske ledere, da præsident Trump satte spørgsmålstegn ved sikkerhedsgarantien i Nato, fordi europæerne ifølge Trumps opfattelse ikke brugte tilstrækkeligt med penge på deres eget forsvar.

Og det var ikke kun i forhold til Nato, hvor europæerne hurtigt mærkede et skifte i amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

I årene op til det seneste amerikanske præsidentvalg havde Europas førende politikere og EU-samarbejdet brugt mange kræfter på at få etableret en aftale med Iran, som skulle hjælpe den hårdt ramte iranske økonomi. Til gengæld skulle iranerne give den vestlige verden bedre adgang til at kontrollere Irans atomprogram.

Det tog den vestlige verden år at få aftalen med Iran på plads. Det tog kun præsident Trump kort tid at få aftalen stoppet.

Trump meddelte i 2018, at USA trak sig ud af atomaftalen, der var indgået med Iran:

Told-krigen

Handel er et andet område, hvor europæerne har mærket tydeligt, at der med Trump kom en noget anderledes præsident i Det Hvide Hus.

Under præsident Trump har USA indført en særlig straftold på stål og aluminium, som kommer fra EU-landene. En beslutning, som førte til, at EU-landene svarede tilbage med at lægge straftold på en række amerikanske produkter.

Og så har præsident Trump blokeret for udnævnelsen af nye dommere til verdenshandelsorganisationen WTO, som løser handelskonflikter.

USA har påført europæiske eksportvarer som eksempelvis italiensk ost told. (Foto: MARCO BERTORELLO)

Det betyder, at den instans i WTO, som ellers var det sted, hvor de fleste af verdens lande løste deres handelskonflikter, ikke længere fungerer.

Der er simpelthen ikke dommere nok til, at WTO kan træffe afgørelser i handelskonflikter.

Og USA nægter at udpege nye dommere, før WTO er blevet reformeret til at fungere på en måde, som passer USA.

WTO er ikke det eneste internationale samarbejde, som er mærket af Trump-administrationen. Præsident Trump har blandt andet trukket USA ud af den internationale klimaaftale og igangsat et amerikansk exit fra Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Nye tider fortsætter

Men selv hvis Joe Biden skulle vinde præsidentvalget i USA, vil det være naivt for europæerne at tro, at forholdet mellem Europa og USA vender tilbage til det, forholdet var under præsident Obama.

For selv om der kan komme et nyt ansigt i det Hvide Hus, vil USA's nationale interesser stadig være de samme.

USA ønsker, at europæerne skal bruge flere penge på forsvaret. Og hvis der er noget, amerikanske politikere har set, så er det, at præsident Trumps tilgang til det spørgsmål har haft effekt.

Europæerne bruger nu flere penge på forsvar, end de gjorde før.

Trump har gentagne gange krævet, at Nato-landene bruger flere penge på forsvaret:

Når det gælder en reform af WTO, så er det et gammelt amerikansk ønske.

Præsident Obama har også flere gange argumenteret for nødvendigheden af at få reformeret Verdenshandelsorganisationen.

USA kom ikke nogen vegne med det ønske, da Obama var præsident. Men efter Trumps mere brutale tilgang, så er arbejdet med en reform af WTO kommet i gang.

Så på flere områder har præsident Trumps brutale omgang med Europas politikere fungeret i forhold til de nationale interesser, som USA har. Nationale interesser, som bakkes op af både republikanske og demokratiske politikere i USA.

Og derfor vil en eventuel ændring i USA's administration måske nok føre til en ændring i den måde, europæerne og amerikanerne taler med og om hinanden, men den vil næppe føre til voldsomme ændringer i den amerikanske politik.

Nye toner på klimafronten - måske

Der er dog områder, hvor europæerne alligevel forventer, at det vil have større betydning for Europa, om præsidenten hedder Trump eller Biden.

Det gælder blandt andet kampen mod klimaforandringer.

USA er ikke – heller ikke under en demokratisk administration – store tilhængere af at lade landet være bundet af internationale regler.

En af de største forskelle på Biden og Trump handler om den amerikanske miljø- og klimapolitik. Den tidligere vicepræsident har meddelt, at USA genindtræder i den internationale klima-aftale, hvis han bliver præsident. (Foto: Mandel NGAN © AFP or licensors)

Men når det er sagt, så har man under Obama-administrationen set, hvordan USA har arbejdet aktivt med at få lavet en international klimaaftale og med alle de mange praktiske elementer, som er nødvendige for at få en international klimaaftale omsat i praksis.

For eksempel økonomisk og praktisk hjælp til udviklingslande og politisk pres på lande som eksempelvis Kina.

Et andet område, hvor europæerne forventer en forskel på en Trump- eller en Biden- administration er i forhold til internationalt samarbejde omkring bekæmpelsen af corona-virus.

Det vil gøre en forskel for Europa, hvem de amerikanske vælgere placerer i det Hvide Hus de kommende fire år.

Men det vil være naivt at tro, at en Trump-exit vil bringe forholdet mellem Europa og USA tilbage til der, hvor forholdet var under præsident Obama.

Den epoke er slut og vender aldrig tilbage.

Facebook
Twitter