ANALYSE: Præsidenter kommer og går - Højesteret består

Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs dødsfald er politisk dynamit i den amerikanske præsidentvalgkamp. For mange vælgere ser den betændte kamp om Højesteret som kampen for deres egen fremtid.

(Foto: Jim Lo Scalzo/EPA/Ritzau Scanpix)

Trapperne foran Højesteret i Washington er dækket af blomster og takkehilsener. Mødre hånd i hånd med små døtre sætter lys. Unge kvinder bærer skilte med budskabet: “Tak RBG.” Og par af samme køn krammer med blanke øjne hinanden.

De er her for at ære højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg. Præsident Clinton udnævnte hende i 1993 og med årene blev Ginsburg et ikon på venstrefløjen i kraft af sine kendelser med fokus på lige rettigheder uanset køn, race eller seksuel orientering.

Men på højrefløjen ser vælgere noget andet. De ser nu en chance for at forme USAs fremtid i en mere konservativ retning - en chance for eksempelvis at afskaffe retten til abort.

Sørgende amerikanere tænder lys foran USA's Højesteret i Washington D.C. lørdag, dagen efter højesteretsdommerens død. (Foto: Jose Luis Magana © Scanpix)

Tre på stribe for Trump

Præsident Trump kan udnævne sin tredje højesteretsdommer. Og hvis det lykkes at få en godkendelse igennem i Senatet, kan Trump sætte aftryk, der rækker årtier frem.

Det vil gøre ham til én af nyere tids mest betydningsfulde præsidenter, for mens præsidenter kommer og går, kan deres valg af højesteretsdommere påvirke lovgivning i generationer.

Endnu en Trump udnævnelse vil betyde, at seks ud af USAs ni dommere dermed er udnævnt af republikanske præsidenter. Og det scenarie har udløst et bitter opgør her godt seks uger før amerikanerne skal til valg.

  • Præsident Trump udnævnte i april 2017 Neil Gorsuch som ny højesteretsdommer. (Foto: JOSHUA ROBERTS © Scanpix)
  • I 2018 kom turen til Brett Kavanaugh, som her ses under sin indsættelse i Det Hvide Hus. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)
1 / 2

Højesterets betydning

Højesteret i USA er ekstrem magtfuld og har sidste ord, når det gælder lovgivning. De ni dommere, som kan sidde livet ud, kan i princippet påvirke alle dele af amerikanernes liv.

De kan sætte retningen for USA på alt fra klima- til sundhedslovgivning. De kan beslutte, hvem der må gifte sig med hvem, og om kvinders ret til at bestemme over egen krop, når det kommer til abort. Højesteret kan altså ændre, hvad politikere og præsidenter beslutter.

Hvis en konkret lov eller dele af den ender for Højesteret, kan den blive underkendt, hvis et flertal anser den for at være i strid med den amerikanske forfatning. Dommernes magt og indflydelse kan altså ikke overdrives.

Store opgør venter

Lige på den anden side af det amerikanske valg venter et afgørende opgør.

Højesteret skal tage stilling til om “The Affordable Care Act” - også kaldet Obamacare - er i strid med forfatningen og derfor skal sløjfes.

Loven har sikret sygesikring til op mod 20 millioner amerikanere, der ikke havde sygesikring før. Men den har på forskellig vis betydning for op mod 100 millioner amerikanere, da den for eksempel har gjort det ulovligt for forsikringsselskaber at kræve højere betaling eller nægte sygesikring til folk, der allerede lider af noget, eller har været ramt af sygdom før - her taler vi om alt fra sukkersyge til cancer. Det man i USA betegner som en "preexisting condition".

En betegnelse som fremover måske også kan inkludere de millioner af amerikanere, der er - eller vil blive - ramt af covid-19.

En torn i øjet

Loven har længe været en torn i øjet på mange republikanske politikere, som ikke mener staten skal blande sig, men istedet lade markedskræfterne råde. En kritik, der har vakt genklang særligt blandt raske republikanske vælgere.

De har set deres egne forsikringspræmier stige, fordi selskaberne skal dække de nye tiltag og sender dele af regningen videre.

ACA er, siden den blev født i 2010, blevet tiltagende mere populær, og i dag støtter et flertal af amerikanerne loven – dog i stor grad skarpt opdelt af partilinje. Loven er allerede blevet udfordret adskillige gange ved de amerikanske domstole, dele af den også ved Højesteret.

Men Obamacares endelige skæbne begynder ved USAs Højesteret en uge efter det amerikanske præsidentvalg, og det har derfor stor betydning, hvem det niende sæde i USAs Højesteret går til. Et andet stort opgør, der kan vente længere nede ad vejen, er spørgsmålet om abort.

Demokraterne ser blodrødt

Det er den siddende præsident, der har retten til at udnævne en højesteretsdommer, og det er Senatet, der godkender eller afviser. Så hvorfor ser demokraterne blodrødt og kalder Trumps forfatningsmæssige ret for et beskidt magtovergreb?

For at forstå det slagsmål, skal vi tilbage til 2016, mens præsident Obama sad i Det Hvide Hus. Med 11 måneder til næste valg blev et andet dommersæde i Højesteret pludselig ledigt efter dommer Antonin Scalias død.

Dommer Merrick Garland blev nomineret til posten som højesteretsdommer efter Antonin Scalias død i 2016 - men nomineringen blev afvist af et republikansk flertal i Senatet. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

Præsident Obama nominerede sin kandidat, Merrick Garland, til posten, en moderat kandidat, som også republikanerne ville kunne acceptere. Men den republikanske senatsleder, Mitch McConell, sagde nej. Han gjorde det klart, at med kun 11 måneder til næste præsidentvalg var det upassende. Vælgerne skulle høres først, og republikanerne blokerede derfor præsident Obamas nominering.

Merrick fik ikke en høring. Det var aldrig set før.

Brug mine ord imod mig

Republikanerne sad - også dengang - på flertallet i Senatet. Og den republikanske senator fra South Carolina, Lindsey Graham, bakkede senatslederen op og forsvarede den republikanske blokering med følgende ord:

- Jeg vil have, at I bruger mine ord imod mig. Hvis vi har en republikansk præsident efter valget i 2016 og et sæde igen bliver ledigt i Højesteret tæt på udløbet af præsidentens første embedsperiode, så kan du sige: Lindsey Graham sagde, lad den næste præsident, hvem det så end er, nominere den næste dommer.

Altså hvis et nyt dommersæde blev ledigt tæt på præsidentvalget 2020, så skulle den siddende præsident vente med en nominering til efter valget. Men her små fire år efter - og med små seks uger til valget - har Lindsey Graham ændret mening. Han er iøvrigt formand for den senatskomité, der kommer til at stå for høringen af Trumps kandidat.

Magtovergreb og hykleri

Demokraterne ser det som hykleri. Som et magtovergreb. Som et brud på den praksis republikanerne etablerede med deres blokering i 2016.

Republikanerne har svaret igen og sagt, at forskellen er, at republikanerne denne gang sidder på både Det Hvide Hus og Senatet og derfor har vælgernes mandat. Et budskab som runger hult hos demokraterne.

Historisk set har begge partier udnyttet den ret og magt, siden forfatningen blev skrevet. I de sidste 30 år er udnævnelsen af dommere i stigende grad blevet en uskøn blodig kampsport hos begge partier, men McConells blokering i 2016 satte en ny standard. Nu frygter demokraterne en farlig ubalance i den måde, fordelingen i Højesteret har udviklet sig.

De ni dommere i USA's Højesteret, da Ruth Bader Ginsburg stadig besad sin taburet. Forreste række fra venstre: Stephen Breyer, Clarence Thomas, John G. Robert, Ruth Bader Ginsburg og Samuel Alito. Bagerst fra venstre: Neil Gorsuch, Sonia Sotomayor, Elena Kagan og Brett M. Kavanaugh (Foto: Jim Lo Scalzo © Scanpix)

Flest stemmer men ikke flest dommere

Hvis man skal tro meningsmålingerne, så er det ikke usandsynligt, at demokraterne og Joe Biden vinder “the popular vote” til præsidentvalget. Altså at Biden samlet set får flest stemmer på landsplan.

Men da det er et valgsmandssystem, der afgør, hvem der bliver USAs næste præsident, handler det i stedet om flest stemmer i de rigtige stater for at vinde Det Hvide Hus.

Og set i lyset af kampen om Højesteret kan det betyde, at det demokratiske parti har vundet flertallet af amerikanernes stemmer i syv ud af de otte seneste præsidentvalg, men ikke har udnævnt flertallet af dommerne i Højesteret siden 1969.

Jura eller politik

Højesteretsdommere i USA vil sige, at deres kendelser ikke er styret af partipolitik, men af jura og fortolkning af USAs forfatning. Og det faktum, at dommerne kan sidde på posten livet ud - eller til de selv ønsker at trække sig - var tænkt som et våben mod politisk indblanding.

Men der er dog et klart mønster.

Dommere udnævnt af en præsident med en bestemt partifarve venter med at trække sig, til den partifarve igen sidder på magten i Det Hvide Hus og har retten til at udnævne afløseren. Så slagsmålene er oftest opstået, hvis en dommer pludselig dør.

Tungen på vægtskålen

Ruth Bader Ginsburg blev opfordret til at trække sig, da præsident Obama vandt sin anden embedsperiode. Men hun valgte at blive på posten.

Det forlyder, at Ginsburg troede, at Hillary Clinton ville vinde over Donald Trump og derfor ønskede, at hendes afløser skulle udnævnes af USAs første kvindelige præsident. Sådan gik det ikke.

  • Aktivister og sørgende kan i disse dage komme og sige farvel til Ruth Bader Ginsburgs kiste ved Lincoln-mindesmærket i Washington D.C., hvor hun lige nu ligger lit de parade. "Tak, RBG, for alt, fra en queer amerikaner", står der på skiltet, som en besøgende har taget med. (Foto: ALEX WONG © Scanpix)
  • Både børn og voksne lægger vejen forbi for at give den ikoniske dommer en sidste afsked. (Foto: ALEX WONG © Scanpix)
  • Et barn er kommet med sine forældre for at sige farvel til Ruth Bader Ginsburg. (Foto: ALEX WONG © Scanpix)
  • Her aflægger den tidligere præsident, Bill Clinton, som i sin tid udnævnte Ginsburg til posten som højesteretsdommer, sit besøg. (Foto: Chip SOmodevilla © Scanpix)
  • "Fingrene væk fra domstolen", lyder teksten på plakaterne, som demonstranter her har taget med. (Foto: Chip SOmodevilla © Scanpix)
1 / 5

Dommere stemmer eller tolker dog ikke altid som partilinjen, der udnævnte dem, ønsker. Det er set, at de “bryder rang”, som politikere siger.

Den nuværende højesteretspræsident, John Roberts, som blev udnævnt af Præsident Bush i 2005, har i enkelte sager stemt på linje med “venstrefløjen” af dommere, som Ruth Bader Ginsburg blev set som en del af. Han har under præsident Trumps første embedsperiode været tungen på vægtskålen i sager, om blandt andet delstaters forsøg på at begrænse adgang til abort eller i opgør om rettigheder for immigranter og homo- og transseksuelle.

Fyrer op under vælgerne

Men udsigten til et 6-3 konservativt flertal fremfor 5-4 i landets måske vigtigste instans har fyret op under vælgere på begge fløje.

Kampen om Højesterets niende sæde har smidt brænde på et større ideologisk bål, der har brændt længe i USA. Trump-kampagnen ser en nominering som en kærkommen gave midt i en pandemi og økonomisk krise. Og en kvindelig kandidat, som er abort-modstander vil ramme hjertet blandt kernevælgere på højrefløjen.

Målinger viser, at højesteretsdommere gennem tiden i større grad har mobiliseret republikanske vælgere end demokratiske. Og mange stemte på Trump i 2016 af samme grund, fordi han inden valget offentliggjorde en liste med mulige navne til USAs Højesteret. Men denne gang er det anderledes. Det er politisk dynamit på begge fløje.

Penge vælter ind

Biden-kampagnen siger nu til vælgerne: Det er din fremtid, der er på valg. Det er din adgang til sundhed, til lægehjælp, der er i fare midt i en pandemi, der har kostet over 200.000 amerikanere livet. Det er dine rettigheder som amerikaner, der er på spil her i 2020.

Og i dagene efter Ruth Bader Ginsburgs død modtog ActBlue, en digital-demokratisk-platform, der blandt andet samler penge ind til valget, mere end 160 millioner dollars.

Rekordhøje summer har den seneste tid ramt direkte ned i demokraternes pengekasse. Og for første gang i denne præsidentvalgkamp har Biden-kampagnen flere penge end Trumps valgmaskine.

Fløjshandskerne er taget af

Den demokratiske leder af Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og den demokratiske leder i Senatet, Chuck Schumer, har begge sagt, at hvis republikanerne erstatter Ruth Bader Ginsburg med en republikansk udpeget kandidat lige før valget, eller i perioden efter, før den nye Kongres er taget i ed, er der erklæret krig.

De har sagt, at de er klar til at tage alle våben ud af arsenalet. Og hvad betyder det så?

Nancy Pelosi er leder af Demokranterne i Repræsentanternes Hus, hvor de har flertal, mens Chuck Schumer er leder for Demokraterne i Senatet, hvor Republikanerne sidder på flertallet 53 mod 47. (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)

De kan forsøge at sætte hindringer i vejen eller forhale høringerne, men da en ændring af reglerne betyder, at en godkendelse af en højesteretsdommer i Senatet kun kræver et simpelt flertal, ser den strategi svær ud.

Republikanerne har på nuværende tidspunkt de fornødne stemmer. Så et modsvar er måske mere sandsynligt efter valget.

Nye spillere - nye regler

Demokraterne håber, at valget til november vil ændre magtfordelingen i Washington.

Partiet ser en tiltagende chance for at vinde flertallet i Senatet og på samme tid vælte Trump i Det Hvide Hus. Hvis demokraterne vinder begge kamre i Kongressen og præsidentembedet har de truet med blandt andet:

  1. 1

    At udvide antallet af højesteretsdommere, som har lydt på ni siden 1869 - og på den måde ændre balancen i Højesteret

  2. 2

    Ændre på status for Washington DC, som står for District of Colombia og gøre det og Puerto Rico til delstater. Det er to områder, der har en klar overvægt af demokratiske vælgere og vil dermed kunne tippe balancen i Senatet til demokratisk fordel fremover.

Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden, har indtil videre ikke svaret klart på, hvad han vil gøre i det her opgør.

Men demokraternes trusler er dybt kontroversielle og kan åbne for et magtkapløb de næste mange år uden klart endemål. Og republikanerne bruger allerede truslerne som kampråb og sender budskabet om, at hvis amerikanerne vil beskytte Højesterets konservative flertal, og konservative værdier, skal de komme op af sofaen og sikre republikanerne Det Hvide Hus og flertallet i Senatet.

Højesteret kan holde nøglerne

Og alt det sker lige før målstregen til præsidentvalget. Et valg med mange ubekendte. Hvis resultatet bliver tæt, så kan USA havne i en situation, hvor Højesteret får en afgørende betydning. Og måske endda ender med at holde nøglerne til Det Hvide Hus.

Det er ikke usandsynligt, at begge kandidater vil kræve at stemmer bliver talt op igen i særlige svingstater. Et krav, der kan ende i Højesteret, som vi så det ved præsidentvalget i 2000.

Her krævede den demokratiske kandidat, Al Gore, en ny optælling i den afgørende svingstat Florida, hvor kun få hundrede stemmer til sidst delte de to kandidater. Højesteret vurderede og voterede og endte med et nej med stemmerne 5-4, og den republikanske George W. Bush blev præsident.

R.I.P - R.B.G

Det er sjældent, man ser folk stimle sammen foran Højesteret i Washington for at ære en afdød dommer. Stå i kø i timevis for at gå forbi en højesteretsdommers kiste og sige tak. Skilte med ordene R.I.P - her med betydningen rest in power, R.B.G. går igen mellem de mange takkehilsener.

Ruth Bader Ginsborg stod for noget særligt for venstrefløjen i USA. Og at hun var en ekstraordinær kvinde, er der en gensidig respekt for på begge fløje - også hos de to præsidentkandidater. Men hendes sidste ønske deler vandene i et splittet USA. Hendes familie meddelte efter Ginsburg død, at hun i sine sidste dage havde bedt sit barnebarn skrive følgende ned:

- Mit inderligste ønske er, at jeg ikke bliver erstattet, før den næste præsident er valgt.

Et ønske som præsident Trump har stillet spørgsmålstegn ved. I et interview hos Fox News sagde han, at det nok var en historie, demokraternes Nancy Pelosi eller Chuck Schumer havde fundet på.

Højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburgs ønske tyder på, at hun selv havde forudset, hvilket betændt slagsmål hendes død ville udløse tæt på målstregen i valgkampen 2020.

Facebook
Twitter