ANALYSE Trods kommentar om 'lortelande' er Trump populær i Afrika

Trump har ikke besøgt Afrika, men har haft stor betydning for kontinentet, og i flere lande er han populær.

Donald Trump, ses her med finansminister Steven Mnuchin og udenrigsministre fra Etiopien og Egypten efter en aftale om en dæmning, der skabte splid mellem landene. (Foto: Shealah Craighead)

Hvad skal vi med migranter fra lortelande?

Sådan spurgte USA's præsident, Donald Trump, på et lukket møde i Washington i januar 2018.

Han nævnte Haiti og El Salvador, og der var ingen tvivl om, at det også handlede om en række afrikanske lande.

Kommentaren medførte et ramaskrig, og ledere verden over stod i kø for at fordømme præsidentens udtalelser.

Sammenslutningen af afrikanske lande, Den Afrikanske Union, krævede en undskyldning. Det fik de ikke, og afrikanske lande har heller ikke fået besøg af præsident Trump.

Et halvt år senere sendte han i stedet førstedamen, Melania Trump, på en fire nationers charmeoffensiv til Egypten, Kenya, Ghana og Malawi. Men ifølge fru Trump var der ikke nogen, der talte om lortelande i den forbindelse.

Det var i stedet billeder af Melania Trump iført en kontroversiel koloni-æra tropehjelm på besøg hos elefanter, der stjal dagsordenen.

Det vakte forargelse, da USA's førstedame under en safari i Nairobi tilbage i 2018, var iført en tropehjelm, der var standardudstyr for europæere, som rejste i troperne i 1800 og 1900-tallet. For mange symboliserer hjelmen i dag kolonitidens undertrykkelse af lokalbefolkningen. (Foto: CAROLYN KASTER)

Nej til abort

Måske lidt overraskende er det alligevel i nogle afrikanske lande, at man finder den største tilslutning til Trump.

En rundspørge fra analysecenteret Pew Research januar 2019 viste, at hvad angår tiltroen til Trumps håndtering af internationale anliggender, lå Kenya og Nigeria på henholdsvis 65 procent og 58 procent.

Årsagen er formentlig at finde i religion.

En af de største værdikampe på det afrikanske kontinent handler om kvinders ret til at bestemme over egen krop - eksempelvis om de vil have foretaget en abort ved uønsket graviditet.

I de fleste lande er abort forbudt, og det er præcis som det skal være, mener den amerikanske præsident. Der, som det måske største aftryk i Afrika, har droppet al støtte til familieplanlægning, der bare nærmer sig ordet abort.

Det har haft stor betydning for mulighederne for at sikre piger og kvinder adgang til prævention og rådgivning i forbindelse med sex og graviditet.

Religiøse kræfter i store afrikanske lande som for eksempel Nigeria og Kenya har klappet i hænderne.

De støtter helhjertet den amerikanske tilgang til familieplanlægning, som nyder stor opbakning i religiøse kredse i USA.

Faktisk var det Ronald Reagan, der som præsident i 1984 opfandt den tilgang til bistand, og lige siden har republikanske præsidenter nægtet den form for støtte, mens demokratiske præsidenter har støttet oplysning og rådgivning i forbindelse med abort og prævention.

Stormagter vil have indflydelse

Selvom Trump ikke har besøgt Afrika, så vil han tydeligvis gerne have indflydelse på, hvad der sker på kontinentet, og han er i stor konkurrence med Kina, Rusland og EU på den front.

Da Trump på et tidspunkt antydede, at han havde fortjent Nobels Fredspris, handlede det om, at han så sig selv som den mægler, der forhindrede krig mellem Egypten og Etiopien over adgangen til vandet i verdens længste flod, Nilen.

Trump har for nylig annonceret, at han vil fjerne Sudan, landet klemt mellem Egypten og Etiopien, fra listen over nationer, der sponserer terrorisme.

Det sker, efter Sudan har accepteret at betale en erstatning på 335 millioner dollars, rundt regnet 2,1 milliarder kroner, for sin rolle i angreb på amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania tilbage i 1998.

Angrebene blev udført af al-Qaeda lederen, Osama Bin Ladens, folk, der havde til huse i Sudan på det tidspunkt.

I krig i Afrika

Donald Trump har gennem sine første fire år haft en ambition om at mindske USA's militære tilstedeværelse ude omkring i verden.

Måske derfor taler han ikke meget om USA's småkrige i Afrika, for her er soldaterne ikke trukket hjem fra. Omkring 6.000 amerikanske soldater gør tjeneste i Afrika.

I Somalia har USA i de første syv måneder af 2020 gennemført flere luftangreb mod terrororganisationen al-Shabab end i hele 2019. 43 i alt.

Det var under et angreb på Camp Simba i Kenya, at blev tre amerikanere dræbt. (Foto: Staff Sgt. Lexie West)

I januar blev en base i Kenya, som amerikanerne benytter, angrebet af al-Shabab. Et ydmygende angreb, der kostede tre amerikanere livet og ødelagte både fly og helikoptere.

For tre år siden mistede fire amerikanere livet i et baghold i Nigers ørken, hvor islamiske fundamentalistiske terrorister overrumplede dem på en patrulje i ørkenen.

Forgænger mere engageret

Som USA's første sorte præsident - og tilmed med kenyanske rødder - er det nærliggende at tro, at Barack Obama skulle have været væsentlig mere populær i Afrika end Donald Trump.

Obama besøgte syv afrikanske lande i sin regeringstid, og han virkede mere personligt engageret. Kigger man på tilsvarende målinger af popularitet i Afrika, som den der gav Trump 65 procent og og 58 procent opbakning i Kenya og Nigeria, så var tallene for Obamas 80 procent og 77 procent.

Obama talte ikke om lortelande, men han sagde til gengæld ting, som i flere afrikanske lande kan virke næsten lige så kontroversielle. Han talte for bøsser og lesbiskes rettigheder, han tordnede mod korruption og langede ud efter ledere, der forsøgte at lime sig fast til magten.

Få afrikanske ledere bryder sig om, at vestlige ledere fortæller dem, hvad der er rigtigt og forkert, og der har Trump, set bort fra kommentaren om lortelande, holdt sig noget mere tilbage.

Facebook
Twitter