Det har i mange år været en rød klud for republikanske politikere.

Kampen om amerikaneres adgang til sygeforsikring er i forvejen politisk dynamit, og coronapandemiens indtog i USA har gjort det til et af valgkampens vigtigste temaer.

Landet har verdens dyreste sundhedssystem og bruger 17 procent af bruttonationalproduktet på det. Til sammenligning bruger vi i Danmark omkring 10 procent.

Bare en uge efter amerikanerne har valgt en ny præsident skal Højesteretten i USA tage stilling til, om amerikanernes offentlige sygesikring, populært kendt som Obamacare, kan være i strid med forfatningen.

Millioner af amerikanere har dermed udsigt til måske at miste deres adgang til sundhedsforsikring.

- Sygeforsikringer i USA er det vilde vesten. Det er komplekst, det er dyrt, og det er meget, meget urimeligt, siger Matt Slonaker, der er leder af Utah Health Policy Project - en uafhængig organisation, der hjælper amerikanere, som ikke bliver dækket.

Sundhedssystemet er en pengemaskine

Systemet er en pengemaskine, mener han.

- Obamacare har gjort det lidt bedre. Vi har omkring 20 millioner, som ikke blev dækket før, men bliver det nu. Vi har personer, der ikke bliver diskrimineret mod på grund af allerede eksisterende lidelser, siger Matt Slonaker.

Derfor er spørgsmålet om offentlig sygeforsikring for mange ganske enkelt et spørgsmål om liv eller død.

Som hos familien Reynolds, der bor i Rocky Mountains i delstaten Utah.

Her har flere af familiens i alt ni børn brug for medicin.

Indførelsen af Obamacare i 2010 betød, at forsikringsselskaberne ikke længere kan nægte eller kræve forhøjede præmier for personer, der i forvejen har en eller anden form for lidelse.

Dermed styrer sygeforsikringen i en eller anden grad hele familiens tilværelse, fortæller Sonja Reynolds.

- At vi bliver dækket med de allerede eksisterende lidelser er en kæmpe ting for vores familier, siger hun og fortsætter:

- Både min 16-årige søn og min 14-årige datter har Crohns sygdom, en autoimmun sygdom. Min 12-årige datter, Lily, har astma. Hun har dagligt brug for sin inhalator, og så er hun i risikogruppen for at få covid-19. Min otte-årige har ADD, så det får hun medicin for.

Trump vil af med Obamacare

Præsident Trump har i flere år lovet at afskaffe Obamacare.

Men selvom Republikanerne var tæt på tilbage i 2017, er det endnu ikke lykkes.

Dele af Obamacare blev dog rullet tilbage, så det ikke længere er muligt at straffe personer økonomisk, hvis de ikke har en sygeforsikring.

Siden er antallet af personer uden forsikring steget, og det har samtidig åbnet for sager, der lige nu ligger og venter på en afgørelse i landets højesteret. Og det kan altså få den konsekvens, at Obamacare kan blive delvist afviklet.

Trump er endnu ikke kommet med noget bud på, hvad der skal erstatte Obamacare trods gentagne løfter om, at der er en plan lige på trapperne. Samt en forsikring om, at amerikanere med i forvejen kendte lidelser ikke har noget at frygte.

- Det er skræmmende, at de vil fjerne det her uden egentlig at fortælle os, hvad de vil erstatte det med, siger Sonja Reynolds.

Alt for dyrt

Obamacare er dog langt fra populær hos alle amerikanere, og det er også kun omkring halvdelen af befolkningen, der efter ti år støtter sundhedsreformen.

Sonja Reynolds' nabo, Miranda Hillhouse, har været imod Obamacare helt fra begyndelsen. Hun er mor til tre, og for hendes familie har Obamacare betydet flere udgifter.

Hun har ikke altid været forsikret.

- Der har været gange, hvor jeg måske burde været gået til lægen i nogle skræmmende situationer, men på grund af sygeforsikringen og udgifterne, gjorde jeg det ikke, siger Miranda Hillhouse.

Med Obamacare skal de nu betale for en bredere dækning og har samtidig en høj selvrisiko.

Faktisk dækker familiens sundhedsforsikring først, hvis lægeregningen kommer over 5.000 dollars per person, altså lidt mere end 30.000 kroner.

- Vi er nu i en situation, hvor vi har en katastrofal forsikring, siger Miranda Hillhouse og uddyber:

- Min søn brækkede sin finger på en ungdomslejr, en spejderlejr. Han måtte på skadestuen, og det måtte jeg betale af egen lomme. Jeg fik rabat, men betalte stadig omkring 1.200-1.300 dollars (omkring 8.000 kroner) for det ene lægebesøg, siger hun.

Frygter for deres børn

De to kvinder Sonja Reynolds og Miranda Hillhouse bor dør om dør.

Og ligesom inde hos naboen giver den dyre sygeforsikring også dybe panderynker hos familien Hillhouse, der også godt ved, hvad Obamacare har betydet for Reynolds-familien.

- Jeg vil gerne være sikker på, at de får den sundhedshjælp, de har behov for, men jeg har ikke engang selv råd til de præmier, som det ser ud lige nu, siger hun.

- Det bekymrer mig, at jeg ikke er i stand til at sikre, at der bliver taget hånd om alle mine børn.

Selvom de står i to vidt forskellige situationer, deler de to naboer den samme bekymring:

- Uden den (forsikringen) havner jeg i økonomisk ruin, med den havner hun i økonomisk ruin, så det er på ingen måde en perfekt reform, siger Sonja Reynolds.

- Vi har mange venner, der har været i den situation, og det er frygteligt. De har gjort alt rigtigt, sparet op, betalt deres hus af, og så får en af dem kræft, når de er 60 år og må brænde igennem hele deres opsparing på behandling, siger hun.

Udsigten til, at hendes families beskyttelse og tilskuddet til medicin forsvinder, bringer tårerne frem hos Sonja Reynolds.

- Uden den medicin kan to af mine børn bogstaveligt talt dø inden for et år eller to. Det er klart, det er der ingen, der har lyst til at tænke på, siger hun.

Den store kamp i højesteretten

Alles øjne er nu vendt mod Højesteretten, der i næste måned altså tager stilling, hvad der skal ske med Obamacare.

Det helt store problem er, at der endnu ikke ligger en klar plan for, hvad der skal afløse den omstridte sundhedsreform. Sådan lyder vurderingen fra Jessica Bathin, der forsker ved Urban Health Policy Center.

- Uden dækning fra sundhedsforsikringer er folk jo meget sårbare i forhold til sygdom, økonomiske tab, arbejdsløshed og muligheden for at gå bankerot, siger hun.

I Washington har man ifølge Jessica Bathin svigtet vælgerne og i stedet lyttet for meget til de brancher, der tjener formuer på systemet, som det er i dag.

- Det er et privatiseret system. Det er baseret på private læge, privathospitaler, private forskringsselskaber. For hvert trin tjener alle en lille smule hele vejen igennem. Det løber op og bliver en meget dyr pris for den amerikanske forbruger, siger hun.