Kampen om Kongressen: Derfor er der mere på spil end Trump eller Biden

Det er ikke kun præsidenten, der skal vælges, men også amerikanernes svar på Folketinget.

Trump eller Biden. Biden eller Trump.

Har du været en tur forbi Youtube, Facebook eller bare fulgt nyheder generelt, kan man hurtigt få indtryk af, at det er det eneste, det amerikanske valg på tirsdag handler om.

Men selvom det er vigtigt, hvorvidt præsidenten de næste fire år skal hedde Joe Biden eller Donald Trump, skal amerikanerne stemme om noget, som er mindst lige så vigtigt: Pladserne i Kongressen.

Det er nemlig store skiftedag i amerikanernes svar på Folketinget, og der skal vælges nye medlemmer til de to kamre i den lovgivende forsamling: Repræsentanternes Hus og Senatet.

Demokrater i medvind

Vi begynder med Repræsentanternes Hus.

Her sidder der flest medlemmer. Politikerne udformer lovforslag, og dem skal der være et flertal for, før de bliver sendt videre til Senatet. Det er blandt andet her, landets statsbudget skal godkendes først, hvis der skal uddeles penge.

Det er præsident Trump også meget opmærksom på:

De 435 medlemmer bliver valgt hver andet år og repræsenterer de 50 delstaters valgdistrikter.

Antallet af distrikter er afhængig af befolkningsstørrelsen.

Flest er der i Californien, mens flere delstater som eksempelvis Montana, Alaska, Delaware og North kun har et enkelt medlem.

Demokraterne vandt flertallet i Repræsentanternes Hus i 2018, så det i dag ser sådan her ud:

Og kigger vi lidt i krystalkuglen, ser det foreløbig ikke ud til, at det ændrer sig. Flere målinger og analyser peger lige nu på, at flertallet bliver hos Demokraterne - også selvom der er usikkerhed om en del af pladserne.

Spænding om Senatet

Så er der langt mere spænding om pladserne i Senatet.

Ligesom i Repræsentanternes Hus udformes der lovforslag her, og de kommer ikke videre, hvis ikke de opnår flertal. Det er også Senatet, der skal godkende præsidentens valg af eksempelvis dommere eller ministre.

Formanden for Senatet er vicepræsidenten, og partiet med flertallet får lov at afgøre, hvilke lovforslag der skal stemmes om.

Der er 100 medlemmer i Senatet, og hver delstat har to senatorer. I øjeblikket fordeler de sig således:

Medlemmerne bliver valgt for seks år ad gangen, og derfor er det kun 35 af de i alt 100 senatorer, som skal vælges i år.

De fordeler sig dog ret ulige på partierne. Det er nemlig kun 12 demokratiske pladser, der er kamp om, mens der er 23 republikanske senatorer på genvalg.

Det vil faktisk sige, at Demokraterne faktisk kan vinde flertallet i Senatet, og hvor de fleste demokratiske senatorer sidder trygt i sædet, er der langt større tvivl om de republikanske.

Udover valget til Senatet, Repræsentanternes Hus - og nå ja, præsidentposten, skal amerikanerne også tage stilling til blandt andet 11 guvernørposter samt en række forskellige lovforslag i de forskellige delstater.

Nyt navn, abort og psykedeliske svampe

  • Marijuana: Flere steder i landet skal man tage stilling til forskellige grader af legalisering af marijuana. Det gælder blandt andet i en række overvejende republikanske delstater som eksempelvis South Dakota, Montana og Mississippi, hvor vælgerne skal tage stilling til, om marijuana til medicinsk brug skal være lovligt.

  • Svampe: I stater som Oregon og Washington D.C. skal man stemme om, hvorvidt besiddelse og brug af psykedeliske svampe mere eller mindre skal være lovligt, hvis du er over 21 år gammel.

  • Abort: I Colorado skal vælgerne tage stilling til, om det skal være forbudt at få foretaget en abort efter 22 ugers graviditet., medmindre moderens liv er i fare.

  • Navneforandring: Rhode Island står måske overfor en navneforandring. I hvert fald skal indbyggerne her stemme om, hvorvidt statens navn skal forkortes, så det ikke længere er State of Rhode Island and Providence Plantations, men bare State of Rhode Island.

  • Mindsteløn: I Florida skal man stemme om, hvorvidt mindstelønnen skal hæves til 65 kroner frem mod september næste år og op til knap 100 kroner ved 2026.

Facebook
Twitter