Kongen, knægten eller dronningen - hvem skal sparke Trump af pinden?

Der er fortsat hård kamp blandt dem, som vil være Demokraternes præsidentkandidat i USA.

Grafik: Clara Juliane Münnecke, Sofie Jackson Bangsgaard

På et tidspunkt var de 24. Nu er der kun otte tilbage - heraf har kun en lille håndfuld en reel chance for opnå det, de alle kæmper for:

At blive den demokratiske præsidentkandidat, der skal sende Donald Trump ud af Det Hvide Hus.

I stat efter stat kæmper de om at vinde vælgernes gunst i det, der allermest ligner et mindre valg-maraton frem mod partiets konvent i juli. Her bliver den kandidat med flertallet af de eftertragtede delegerede ham eller hende, som løber med nomineringen.

Efter en mildest talt kaotisk begyndelse i Iowa er feltet stadig helt åbent. De første par uger er normalt helt afgørende for vælgeropbakning, pengeindsamling og dermed for fortsat valgkamp, men der bliver stadig kæmpet for hver en stemme.

Stort set alle nomineringer er siden 1970'erne gået til den kandidat, der er endt i top tre i de første valg og anvender man den logik - og skæver til meningsmålingerne - ligner Bernie Sanders et solidt bud på Trumps modkandidat til valget i november.

Men langt fra alle vælgere er interesseret i omfattende ændringer af det amerikanske samfund som eksempelvis offentlige sundhedsforsikringer og universitetsuddannelser.

Derfor bliver der også kæmpet hårdt for at blive det moderate modsvar, og her er der åben kamp blandt den tidligere favorit, vicepræsident Joe Biden, Pete Buttigieg, Amy Klobuchar og ikke mindst milliardæren Michael Bloomberg.

Vi tager her et kig på spidskandidaterne:

Esset: Bernie Sanders

For fire år siden gav Bernie Sanders løfte om at omforme Det Demokratiske Parti, så det igen blev for arbejderklassen og de unge og ikke kun for rige kampagnedonorer.

Et budskab, der er gået rent ind hos unge vælgere, som i den grad stadig støtter Bernie Sanders.

Selvom flere i partiets egne rækker tildeler Sanders æren for at have medvirket til at flytte holdninger hvad angår minimumslønnen, højere skatter til de rige og øjeblikkelige tiltag mod klimaforandringer, er kritikere nervøse for, om den bredere del af befolkningen i USA er klar til så store omstillinger.

Senator Bernie Sanders møder nogle af sine yngre støtter i Cedar Rapids i Iowa. (Foto: Mike Segar)

Kun lidt over en tredjedel af amerikanerne bifalder socialisme, og derfor lyder der stadig en vis skepsis overfor Sanders' ideer. For har han reelt evnen til at fange de moderate i midtvesten, og er de klar til at genvælge Trump, hvis Bernie er alternativet?

Samtidig får Sanders også kritik for ikke at være den samlende figur, partimedlemmerne higer efter.

Hans mest loyale støtter fik stor kritik i 2016 for ikke at stemme på Hillary, da det stod klart, at han ikke vandt nomineringen. Frygten er, at det vil ske igen, og at den manglende opbakning til den demokratiske kandidat dermed vil give Trump fire år mere i Det Hvide Hus.

Læg dertil, at det blandt andet er kommet frem, at Hillary Clinton i en dokumentar har proklameret, at "ingen har lyst til at arbejde sammen med ham".

Kongen: Pete Buttigieg

For de fleste var den 38-årige tidligere borgmester formentlig indtil for ganske nylig helt ukendt. For mange er han det sikkert endnu.

Men to forrygende resultater fra de første valg har skabt netop det momentum Buttigieg havde håbet på, og derfor er han pludselig blevet et ansigt, der kan blande sig med mere kendte navne som Joe Biden og Bernie Sanders.

Buttigieg regerede fra 2012 i byen South Bend, der er i en størrelsesorden mellem Esbjerg og Aalborg. Han hører til i den moderate ende af den demokratiske skala og har blandt andet skilt sig ud ved åbent at tale om sin tro og om at springe ud som homoseksuel.

Den tidligere borgmester tog dog i 2014 orlov, da han blev udsendt til Afghanistan, og hans cv som bare 32-årig fik avisen Washington Post til at kalde ham den "mest interessante borgmester, du aldrig har hørt om".

Buttigiegs unge alder og særligt manglende politiske erfaring er blevet skudsmål for flere af hans modkandidater. Hans accept af kampagnedonationer fra milliardærer samt hans fortid i konsulentfirmaet McKinsey er blevet brugt mod ham som et udtryk for, at han er en del af netop den elitære klasse, som de demokratiske vælgere er trætte af.

Hvor de hovedsageligt hvide vælgere gav Buttigieg medvind i de to første valg, står han til gengæld med en udfordring med manglende popularitet blandt både sorte - og latinovælgere - to vælgergrupper, der skal sikres, hvis han skal gøre sig håb om fortsat at være med i kampen.

Dronningen: Elizabeth Warren (og Amy Klobuchar)

De seneste mange måneder har Elizabeth Warren næsten været et ekko af Olsenbandens Egon Olsen: Hun har en plan.

Hendes utrættelige energi, tilstedeværelse - og ikke mindst stjernen i hendes kampagne - golden retrieveren Bailey, har givet hende medvind over det seneste halve år.

Elizabeth "Betsy" Warren er fra en arbejderfamilie i Oklahoma, og senatoren, der håber at blive landets første kvindelige præsident, har formået at få folk til at stå i timelange køer for at få en selfie.

Omgivet af en stab af kvinder, hvoraf nogle af dem selv er rykket ind i Kongressen efter midtvejsvalget i 2018,udnytter hun til fulde, at mange kvinder har fået nok af at have Donald Trump ved roret.

- 2020 er ikke 2016, som hun siger.

Elizabeth Warren fokuserede særligt på kvinderne i sin tale efter valget i Iowa:

På flere punkter er hun på linje med Bernie Sanders.

Hun har kritiseret Wall Street, vil have landets største banker til at betale punge ud, beskatte landets rigeste, sikre gratis universitetsuddannelser og lover at ikke mindre end 42 millioner amerikanere vil nyde godt af hendes planer om delvist at afskaffe studiegæld.

Hendes planer for Medicare for All har dog trukket kritik fra begge sider i partiet. Planen vil udelukke alle private forsikringsmuligheder og over en treårig periode sikre et offentligt sundhedssystem.

Elizabeth Warren's golden retriever, Bailey, er blevet senatorens repræsentant i Iowa. (Foto: Jim WATSON © AFP or licensors)

Men for de progressive er overgangsperioden et problem og for de moderate er bekymringen, at Medicare for All vil skade Demokraterne ved præsidentvalget.

- Hun har ikke helt formået at kravle tilbage i feltet igen, og skal det blive enten Warren eller Sanders, må hun måske se sig slået, da Sanders har meget trofaste tilhængere, der er ligeså loyale som Trumps, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Han vil dog ikke afvise, at det faktisk kan få en betydning, at hun er kvinde og aktivt bruger det som en del af sin kampagne.

Senator Amy Klobuchar. (Foto: Etienne Laurent © Scanpix)

Warren er dog ikke feltets eneste kvinde. Og selvom senator Amy Klobuchar måske ikke rager ligeså højt op i målingerne som de andre, vi har fremhævet, får også hun et par ord med på vejen.

For Minnesota-senatoren trak store overskrifter efter valget i New Hampshire, hvor det lykkes hende at give både Warren og Biden baghjul og snuppe næsten 20 procent af stemmerne. En sejr, der var både overraskende, men i høj grad også tiltrængt, for kampagne-pengekassen fik et boost, og derfor er Amy Klobuchar stadig med i feltet.

Klobuchar har positioneret sig blandt feltets moderate kandidater, og den mangeårige senator slår på sin erfaring i Washington, hvor hun har leveret lovforslag på lovforslag - med støtte fra begge partier.

Med en lang familiehistorie i Minnesota sælger hun sig på at være den kandidat, der kan trække svingvælgere til partiet, så det kan genvinde stater som Wisconsin og Michigan. I New Hampshire var det store dele af de uafhængige vælgere, og dem, der besluttede sig i sidste øjeblik, som endte med at stemme på Klobuchar.

Klobuchar står dog overfor samme udfordring som Pete Buttigieg, og de kæmper nogenlunde om de samme vælgere, hvilket senest kom til udtryk i nogle hidsige ordvekslinger under debatten i Las Vegas. Spørgsmålet er, hvem af dem som hænger på i længst tid?

Knægten: Joe Biden

Den tidligere vicepræsident har forsøgte både i 1988 og 2008 at blive partiets kandidat.

Håbet om, at tredje gang er lykkens gang er dog begyndt at sygne hen, og pladsen som favorit i gennemsnitlige nationale meningsmålinger har Biden nu måttet overlade til Sanders.

Meningsmålinger er selvfølgelig bare meningsmålinger (tænk bare på 2016), men Biden ligner en vingeskudt kandidat efter to meget skuffende resultater i henholdsvis Iowa og New Hampshire.

Selv kæmper bilforhandlersønnen fra Delaware videre i troen på, at han med sin evne til at skabe kontakt til den almindelige amerikaner, kan sikre sin plads i feltet.

Joe Biden er den kandidat - siger han selv - som skræmmer Trump:

Første tegn på, om det er muligt kan vi få allerede i Nevada, hvor en tredjedel af vælgerne er latinoer og ti procent er sorte.

Med utallige anekdoter - hvoraf mange indledes med "min far plejede at sige" - har Biden talt sig ind på livet af mange amerikanere.

Ikke mindst når han taler om sundhedssystemet - ofte belyst gennem sine egne personlige tragedier: Bilulykken, hvor hans første kone og datter omkom, og ikke mindst da sønnen Beau døde af kræft i 2015.

Tidligere vicepræsident Joe Biden. (Foto: IVAN ALVARADO © IVAN ALVARADO)

Blandt afro-amerikanske vælgere nyder han stadig stor opbakning, så der er stadig lagt op til et comeback i næste uges valg i South Carolina - hvor det lige nu ligner dødt løb mellem Biden og Sanders.

- Han udviser tydelig empati og medfølelse, og når løbet bliver defineret af en præsident, der er fuldstændig blottet for det, bliver det en meget stærk kvalitet, siger David Axelrod, der er tidligere rådgiver for Barack Obama.

Bidens lange karriere i Washington gør ham dog også til billedet på det etablerede parti, og hans svingende præstationer i debatterne, har gjort ham til et mål for flere af hans modkandidater.

Jokeren: Michael Bloomberg

Til trods for sin meget sene ankomst i løbet er milliardæren Michael Bloomberg kravlet op som en af favoritterne.

Ifølge de seneste officielle opgørelser har Bloomberg brugt 463,8 millioner dollars - omtrent 3,2 milliarder kroner - af egen lomme på sin valgkamp siden november. Alene i januar har brugte han 1,8 millliarder, hvoraf nogle af dem formentlig er gået til en reklame under årets Super Bowl, et tv-spot med en af de dyreste sekundpriser.

Ligeledes har han oversvømmet flere stater med tv-reklamer, og han har allieret sig med influencere på sociale medier for at nå ud så bredt som muligt.

Samtidig er han ikke bange for at gå i Twitter-krig med præsident Trump, der ofte bruger sin konto (og dens 72 milloner følgere) og Facebook på at stikke til Bloomberg.

Michael Bloomberg med anti-våbengruppen "Moms demand action". (Foto: PETER HENDERSON © Scanpix)

Men netop Bloombergs massive og dyre kampagne bliver stærkt kritiseret af hans modkandidater, der konstant minder om, at det sidste, landet har brug for, er endnu en milliardær i Det Hvide Hus. Bloomberg fik sin debut på debatscenen i Las Vegas i denne uge, og her gik samtlige kandidater hårdt til milliardæren.

Alligevel er han stadig blandt de kandidater, som står bedst i målingerne, og han har da også sagt, at han vil forblive loyal og bruge sine penge på at støtte partiets kandidat, selv hvis ikke det bliver ham.

...og så er der de andre

Der er som sagt otte kandidater, som stadig hænger ved. Der er lagt op til en sej kamp, før partiet til juli skal finde den endelige kandidat, og det koster både tid, kræfter og ikke mindst mange penge at holde valgkampene i gang.

Her er alle kandidaterne:

  • Tulsi Gabbard. Blev valgt ind i Repræsentanternes Hus i 2012 for Hawaii. Har gjort tjeneste i Irak og været imod USA's militære interventioner. Til mærkesager hører en reform af kriminallovgivningen, klimaindsats og sundhedsreform. (Foto: Scott Audette)
  • Amy Klobuchar. Minnesota-senatoren sælger sig selv på at kunne arbejde på tværs af det politiske skel. Er kendt for at ville slå hårdt ned på store it-giganter og beskytte brugernes datasikkerhed. (Foto: ERIC MILLER)
  • Elizabeth Warren. Senatoren fra Massachusetts er blandt andet kendt for sine opgør med Donald Trump. Har slået sig op som progressiv, vil beskatte de rigeste amerikaneres millionformuer og har kritiseret Trumps Nafta-forhandlinger. (Foto: Cj Gunther)
  • Pete Buttigieg. Tidligere borgmester i South Bend i delstaten Indiana. Med sine 38 år er han feltets yngste og en af de mere moderate kandidater. Han taler for højere indkomstskatter for de rigeste, stærkere tiltag for miljøet som "The Green New Deal" og bredere sundhedsforsikring. (Foto: DEREK HENKLE © AFP or licensors)
  • Bernie Sanders. 77-årige Sanders er senator fra delstaten Vermont og kalder sig selv demokratisk socialist. Han tabte i 2016 til Hillary Clinton, men mener at mange af hans ideer fra dengang har vundet støtte og vil derfor bygge videre på samme fundament: Sundhedsforsikring til alle, gratis offentlige uddannelser og en minimumsløn på omkring 100 kroner i timen. (Foto: SPENCER PLATT © Scanpix)
  • Joe Biden. Den tidligere vicepræsident har ført alle foreløbige meningsmålinger - også inden hans kandidatur blev officielt. Den 76-årige Biden er dog også mødt med kritik for at være repræsentant for det "gamle parti" i en tid, hvor der efterlyses nye kræfter, og gamle sager om upassende adfærd over for kvinder og hans rolle i Clarence Thomas-høringerne tilbage i begyndelsen af 90'erne har fyldt i den første del af hans kampagne. (Foto: Ethan Miller © Scanpix)
  • Tom Steyer. Milliardæren fra Californien og klimaforkæmper har de sidste to år brugt millioner af dollars på en kampagne, hvis formål er at indlede en rigsretssag mod Donald Trump. Ikke overraskende er miljø højt på dagsordenen for kandidaten, der læner sig mod den progressive fløj i partiet og går til valg på højere minimumsløn, et bedre sundhedssystem og gratis offentlig uddannelse. (Foto: JONATHAN BACHMAN © Scanpix)
  • Michael Bloomberg. Milliardæren og den tidligere borgmester i New York City har meldt sig sent på banen i kampen om kandidaturet. Han er en af de mere moderate kandidater og har gjort især klimaforandringer og en strengere våbenlovgivning til sine mærkesager. (Foto: DREW ANGERER © Scanpix)
1 / 8