Præsidentens succeser: 5 af Trumps politiske sejre

Skattelettelser og nye højesteretsdommere er blandt præsidentens store løfter, der er blevet indfriet.

Kigger man forbi uroen omkring Trumps præsidentskab, ligger der politiske sejre, som hans base kan fejre. (Foto: Carlos Barria © Scanpix)

I nat når Republikanernes nationale konvent sit klimaks, når præsident Trump officielt accepterer Det Republikanske Partis nominering som præsidentkandidat.

Her skal præsidenten forsøge at overbevise de amerikanske vælgere om, at han er den rette mand til at lede USA de næste fire år. I den forbindelse har præsidenten mulighed for at pege på, hvad han har opnået i løbet af sine år i Det Hvide Hus.

Præsidentens kritikere har ikke været blege for at pege på, at præsidenten ikke har levet op til flere af sine store valgløfter fra valgkampen i 2016.

Det gælder eksempelvis løftet om en omstridt 3.000 kilometer lang mur langs grænsen til Mexico eller at afvikle Obamas sundhedsreform, populært kaldet Obama-care, og erstatte den med en bedre og billigere model.

Men bag kritikken og tumulten gemmer der sig flere politiske sejre, som hans tilhængere vil fremhæve som succeser, mens hans modstandere måske ligefrem vil kalde dem for katastrofer.

Vi kigger nærmere på nogle af dem her.

1

De største skattelettelser i årtier

Da præsident Trump i slutningen af 2017 godkendte skattelettelser for omkring 100 billioner kroner, kaldte han det "en stor, smuk julegave". (Foto: JONATHAN ERNST © Scanpix)

Under valgkampen i 2016 underskrev Donald Trump en såkaldt kontrakt med vælgerne med 60 klare valgløfter.

Ifølge en opgørelse har præsident Trump siden indfriet 35 procent af dem og indgået kompromis på 12 procent, mens 43 procent af dem ikke er blevet indfriet.

Et af løfterne, der er blevet indfriet, handler om skattelettelser.

I julen 2017 landede Trump den største reform af USA's skattesystem siden 1980'erne. Den gav skattelettelser til langt de fleste amerikanere, samtidig med at virksomhedsskatten blev sænket fra 35 til 21 procent.

Der er ikke nogen tvivl om, at det er en succes for præsident Trump, vurderer Jacob Funk Kirkegaard, økonomisk forsker ved Peterson Institute i Washington D.C.

- Den er også blevet markedsført som en. Men det er forkert at betragte den som en skattereform - det er en skattelettelse, fordi den er ufinansieret, siger han til DR's Verden Ifølge Gram.

Her peger han på, at der er tale om en manøvre, som på mange måder var designet til at levere et kortvarigt boost til økonomien uden at tænke så meget over, hvordan man skulle betale regningerne i fremtiden.

Gennemførelsen af den konservative mærkesag er en stor succes for præsidenten, men:

- Hvis man betragter det som en konservativ mærkesag ikke at give regningen videre til de kommende generationer, så var det under ingen omstændigheder en succes - så var det rent faktisk en katastrofe, siger Jacob Funk Kirkegaard.

2

Indsættelsen af dommere

Præsident Trump har blandt andet fået Brett Kavanaugh indsat som højesteretsdommer. (Foto: Handout . © Scanpix)

Mange politiske succeser kan blive afviklet af efterfølgeren i Det Hvide Hus. Det måtte Barack Obama sande, da han forlod embedet og efterfølgende måtte se til, mens Donald Trump blandt andet gjorde op med hans historiske aftaler med Iran og Cuba.

Omvendt står det til, når det kommer til den vigtige opgave med at udpege dommere. Her har præsident Trump sikret sig indflydelse i mange år fremover ved blandt andet at udnævne to højesteretsdommere på livstid.

Det har sikret et konservativt flertal i den vigtige domstol, der kan vare årtier.

Den amerikanske højesteret

  • Højesteret er det højeste juridiske organ i USA og leder af det føderale system. Derfor har domstolen også bemyndigelse til at tolke og afgøre spørgsmål om USA’s føderale love heriblandt forfatningen.

  • Dermed kan domstolen underkende lovgivning fra Kongressen og fra enkeltstaterne, hvis de vurderes at være i strid med forfatningen - både på opfordring eller på eget initiativ.

  • Dommerne sidder, indtil de vælger at gå af eller dør. Det er præsidenten, som udnævner en ny, men han eller hun skal godkendes af Senatet.

I 2018 udpegede Trump Brett Kavanaugh som højesteretsdommer. Her omtalte han opgaven med at udpege som en af den amerikanske præsidents vigtigste opgaver:

Derudover har han udnævnt 53 dommere til landets appeldomstole, der blandt andet beskæftiger sig med abort og valgproblemer, samt 146 distriktdommere - svarende til en fjerdedel af alle landet distriktsdommere - i løbet af sine tre og et halvt år i Det Hvide Hus.

- Han har sat rekordmange dommere ind på rekordtid, siger Lillian Gjerulf Kretz, DR's USA-korrespondent.

- Og hvis man taler om en mærkesag, der går rent ind i konservative kredse, så er det især det, siger korrespondenten.

Hun peger på, at udpegningen af dommere står højt på listen hos mange af de republikanske vælgere, hun møder, når hun rejser rundt i USA.

- Præsidenter kommer og går, men mange af disse dommere kan præge beslutninger i generationer frem, siger Lillian Gjerulf Kretz, som påpeger, at det i USA ofte er domstolene - og særligt højesteret - der har det sidste ord i store principielle beslutninger.

Den amerikanske vicepræsident, Mike Pence, fremhævede også selv udpegningen af dommere, da han på republikanernes konvent natten til mandag argumenterede for, hvorfor man skulle sætte sit kryds ved Donald Trump.

- Fire år mere betyder flere dommere, lød det fra Pence.

3

Opgør med regulering og grøn dagsorden

Præsident Trump gik blandt andet til valg på at styrke kulindustrien og har fulgt op med flere initiativer, der skal hjælpe den. (Foto: LEAH MILLIS © Scanpix)

Opgøret med bureaukrati og regulering har været en del af Trumps valgløfter. Det har præsidenten blandt andet søgt at indfri ved i 2017 at underskrive et dekret, der skar ned på antallet af bestemmelser for små virksomheder.

Samtidig tog han et opgør med et af Obamas store resultater i form af den såkaldte Clean Power Plan, der skulle reducere CO2-udledningen fra kraftværker.

- I dag vil min regering sætte en stopper for krigen mod kul. Vi sætter en stopper for job-dræbende regulativer, lød det fra præsident Trump, da han i slutningen af marts 2017 underskrev et dekret, der tilbagerullede store dele af Obamas klimalovgivning.

Da Det Hvide Hus året efter gjorde status på præsident Trumps resultater indtil videre, nævnte man blandt andet farvellet til planen, som blev omtalt som "ulovlig" og "anti-kul", samtidig med at man pegede på, at USA's kuleksport under Trump var steget med 60 procent.

Her fremhævede man også, at præsidenten havde trukket USA ud af "den jobdræbende Paris-aftale".

Den historiske aftale fra 2015 blev underskrevet af ledere fra næsten 200 lande og gik ud på, at verdens nationer skulle handle i fællesskab for at dæmme op for udledningen af drivhusgasser og de menneskeskabte klimaforandringer.

Ligesom med mange andre af Trump-administrationens politiske sejre, så er vurderingen af Trumps opgør med regulering meget afhængig af, om det er Trumps vælgerbase eller omverdenen, man spørger.

- Hvis man accepterer præmissen om, at der ikke er klimaforandringer, så kan man godt kalde det en politisk sejr at trække sig ud af Paris-aftalen, siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor på Center for amerikanske studier på Syddansk Universitet.

Præsident Trump har også indfriet sit løfte om at genforhandle den store Nafta-handelsaftale, som han har kaldt "den værste handelsaftale nogensinde indgået".

Det lykkedes, da han i 2018 landede en ny, stor handelsaftale med Mexico og Canada, som skal afløse Nafta og give amerikanerne bedre handelsvilkår.

4

Økonomisk vækst og historisk lav arbejdsløshed

Præsident Trump pegede blandt andet på den stærke amerikanske økonomi, da han i februar holdt sin årlige State of the Union-tale.

Forud for coronakrisen havde USA under præsident Trump den laveste arbejdsløshed i mange år og begyndende stigninger i lønninger, påpeger Jacob Funk Kirkegaard.

I maj 2018 kunne Trump fejre, at den amerikanske arbejdsløshed for første gang i 18 år var faldet til under den magiske grænse på fire procent.

Flere gange har han ligeledes kunnet markere nye milepæle, hvor det amerikanske aktiemarked har forbedret sit rekordhøje niveau.

Den amerikanske økonomi har dog langt fra været immun over for den globale økonomiske krise i forbindelse med coronapandemien. Her er den amerikanske økonomi blevet banket adskillige år tilbage, mens millioner af amerikanere uge efter uge har mistet deres job.

Uden coronakrisen havde præsident Trump haft en god økonomisk platform at gå til valg på, vurderer Jacob Funk Kirkegaard.

- Efter min mening havde det været et meget mere åbent valg, hvis vi ikke havde haft coronakrisen, siger han.

Niels Bjerre-Poulsen tror også, at økonomien udgør et vigtigt argument for Trump-lejren.

- Hvis du spørger amerikanske vælgere, hvad Trumps største succes har været, så vil de nok sige økonomien, siger lektoren, der kalder succesen "stærkt overdrevet".

- Fiktionen om, at Trump overtog et fallitbo og vendte den amerikanske økonomi, er der ingen dækning for i nogen tal, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er millioner af amerikanere, der mener, at det er sådan, at det forholder sig.

5

Ny kurs i Mellemøsten

Trump-administrationen peger selv på beslutningen om at anerkende Jerusalem som Israels hovedstad som en af administrationens vigtige udenrigspolitiske beslutninger. Beslutningen blev fremhævet så sent som natten til onsdag af udenrigsminister Mike Pompeo.

I sidste uge pegede præsident Trump på, at han i høj grad traf beslutningen af hensyn til evangelisterne, der udgør en stor religiøs gruppe i USA.

Et andet af Trumps løfter i forhold til Mellemøsten var at droppe atomaftalen med Iran, som Obama-administrationen var med til at indgå i 2015. Den gik ud på, at løsne sanktionerne mod Iran, hvis landet afviklede sit atomprogram.

- Jeg har aldrig i mit liv set en aftale blive forhandlet på så inkompetent vis som aftalen med Iran, lød det blandt andet fra præsident Trump under valgkampen i 2015.

I 2018 leverede han endegyldigt på sit løfte, da han trak USA ud af aftalen.

- Iran-aftalen er defekt hele vejen igennem. Hvis vi ikke gør noget, ved vi, hvad der vil ske - verdens største statssponsor af terrorisme vil være tæt på at udvikle verdens farligste våben, sagde Trump dengang.

Afviklingen af Iran-aftalen er et godt eksempel på en tendens, som kendetegner Trumps præsidentskab, mener Niels Bjerre-Poulsen, der peger på, at lidt er gennemført lovgivningsmæssigt gennem Kongressen, og at der sjældent er konkrete erstatninger for de afviklede aftaler.

- Der er aldrig sat noget i stedet for, og det betyder sådan set bare, at Iran igen udvikler materiale til atomvåben, siger lektoren.

I sin tale natten til onsdag fremhævede Mike Pompeo også den overraskende aftale mellem Israel og De Forenede Arabiske Emirater, der tidligere på måneden blev indgået med præsident Trump som forhandler. En aftale, der blev set som en stor udenrigspolitisk sejr for den amerikanske præsident.

- Det er et markant skridt hen imod et fredeligere, sikrere og mere velstående Mellemøsten, lød det blandt andet fra præsident Trump.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk