Præsidentvalg: Hvorfor er de så lang tid om at tælle stemmer i USA?

Covid-19 og stor valgdeltagelse er en del af forklaringen.

Valgtilforordnede i Pennsylvania er stadig i gang med optællingen. (Foto: Jessica McGowan © Scanpix)

Vi har ventet og ventet - og vi er ikke færdige med det endnu.

For der tælles stadig stemmer efter det amerikanske præsidentvalg den 3. november, og vi må væbne os med tålmodighed, når det gælder om at få svar på, om Joe Biden eller Donald Trump har vundet valget.

Men hvorfor tager stemmeoptællingen så lang tid? Det forsøger vi herunder at give dig de væsentligste svar på.

Høj stemmeprocent

Kø til valgsted i Iowa. (Foto: MARIO TAMA © Scanpix)

Langt flere har stemt ved dette præsidentvalg end tidligere. Faktisk ser det ud til, at vi skal 120 år tilbage i historien for at finde så høj en stemmeprocent som ved præsidentvalget 2020.

66,9 procent af de stemmeberettigede har afgivet deres stemme, ifølge en prognose for valgdeltagelsen, skriver BBC.

Det svarer ifølge AP til omkring 15 milioner flere stemmer end ved sidste valg i 2016, og det betyder altså også, at der er 15 millioner flere stemmesedler, der skal tælles.

Den siddende republikanske præsident, Donald Trump, har fået flere end 70 millioner stemmer. Ved valget i 2016 fik han omkring 63 millioner stemmer.

Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden, har fået endnu flere stemmer, nemlig 73,9 millioner, og slår derfor også sin kollega Hillary Clinton, der fik 65,9 millioner stemmer ved valget i 2016.

Det amerikanske valgsystem er konstrueret på en måde, så det ikke nødvendigvis er den kandidat, der får flest stemmer, der vinder valget. Det gælder derimod om at vinde flertallet i delstaterne, hvorved man vinder hele delstaten, også kaldet "the winner takes it all". Sådan er systemet i 48 af de 50 delstater.

Og det var også derfor, at Hillary Clinton netop ikke vandt præsidentvalget i 2016, selvom flest havde stemt på hende. Donald Trump løb simpelthen med flere valgmænd end hende.

Covid-19 fik rekordmange til at brevstemme

En vælger i Michigan afgiver sin stemme før valgdagen. (Foto: John Moore © Scanpix)

Coronapandemien har fået delstaterne til at beslutte, at det skulle være nemmere at brevstemme og også møde op fysisk og stemme før selve valgdagen i år.

På den måde ville man forhindre, at alt for mange mennesker skulle samles på samme tid og sted, hvilket øger risikoen for, at coronavirus spreder sig.

Nogle delstater som Minnesota, North Carolina og Nevada forlængede fristerne for, hvornår stemmesedler kunne modtages.

Andre delstater som New Jersey og Californien sendte stemmesedler til alle registrerede vælgere, uanset om de anmodede om det eller ej.

Brevstemmer tager typisk længere tid at tælle, end stemmer afgivet på et valgsted. Stemmekurverter skal scannes, sorteres og tjekkes for blandt andet underskrifter og datoer.

Og ikke nok med, at den samlede valgdeltagelse er rekordhøj. Det gælder også antallet af stemmer afgivet før valgdagen.

Flere end 100 millioner amerikanerne vurderes at have taget imod tilbuddet om at brevstemme.

Længe før valgdagen hævdede præsident Trump, at flere brevstemmer ville føre til mere valgsvindel, hvilket der ikke er dokumentation for.

Trump har af samme grund krævet at få stoppet optællingen flere steder, hvor det ser ud til, at Joe Biden har fremgang.

Forskel på hvornår optællingen begyndte

Der tælles stadig stemmer i Pittsburgh, Pennsylvania. (Foto: JOHN ALTDORFER © Scanpix)

Der er stor forskel på, hvornår stemmeoptællingen af brevstemmer er begyndt i de forskellige delstater.

I stater som Florida og North Carolina tillod man, at brevstemmer kunne behandles flere uger før selve valgdagen.

Andre steder som Michigan, Pennsylvania og Wisconsin måtte de valgtilforordnede ikke gå igang med hverken at åbne kuverterne eller tælle stemmerne før på valgdagen.

I Pennsylvania, som er en af de stater, vi lige nu holder ekstra øje med, da en sejr til Demokraterne her kan gøre Joe Biden til præsident, har der været stor utilfredshed med, at man ikke kunne gå igang med optællingen før valgdagen.

- Vi ville gerne have begyndt tidligere. Jeg håber, at delstatspolitikerne vil ændre det, siger den ansvarlige for optællingen i Allegheny County i Pennsylvania, Rich Fitzgerald, til CNN.

Længste ventetid er 4 måneder

George W. Bush (højre) og Al Gore (venstre) i 2000. (Foto: Gary Hershorn © Scanpix)

Selvom vi nu har ventet i fire dages tid, er det faktisk slet ikke så meget, som rekorden lyder på.

Ved præsidentvalget i 2000, tog det hele 35 dage, før der var et valgresultat.

Dengang vandt republikaneren George W. Bush valget over demokraten Al Gore, men først efter flere omtællinger og en afgørelse i USA's højesteret.

Men rekorden har valget i 1876, hvor et resultat først forelå få dage før præsidentens indsættelse.

Det tog fire måneder, før republikaneren Rutherford Hayes vandt over demokraten Samuel Tilden - med en margin på kun én valgmand, skriver BBC.

FacebookTwitter