Trump får opbakning fra egne rækker: Et tegn på Trumps store magt

Imens venter lande som Rusland og Brasilien med at ønske Joe Biden tillykke med valgsejren.

Toprepublikaneren Mitch McConnell, i midten, gav i går sin opbakning til Trumps forsøg på at få undersøgt beskyldninger om valgsnyd. (Foto: pool © Scanpix)

Efter at have høstet over 76 millioner stemmer og snuppet mindst 290 af de såkaldte valgmandsstemmer står det klart for de fleste, at Joe Biden bliver USA's næste præsident.

- Valget er ovre. Det er tid til, at vi står sammen i stedet for at fortsætte med den retorik, der dæmoniserer, lød det således fra Joe Biden, da han holdt tale i aftes.

Alligevel lader anerkendelsen af valgsejren vente på sig fra flere sider.

Den amerikanske præsident nægter nemlig fortsat at acceptere valgnederlaget. I går fik han så opbakning fra toppen af sit parti, da formanden for det republikanske flertal i Senatet, Mitch McConnell, gav sin opbakning til præsidenten.

- Præsidenten har fuld ret til at undersøge påstande og kræve genoptælling, lød det blandt andet fra McConnell i en udtalelse i Senatet i aftes.

Det er første gang, siden slagsmålet om valgresultatet begyndte, at partitoppen har bekendt kulør på denne måde, påpeger Steffen Gram, DR's internationale korrespondent.

- Hvor man indtil nu har set dem sidde på hegnet og overveje, hvordan de skulle forholde sig til situationen, kommer de nu ud med Mitch McConnell i spidsen og bakker Trump fuldstændigt op.

Viser Trumps magt

Beslutningen fra republikanerne er værd at bide mærke i.

- Det fortæller en betydelig del om, hvor stor en kontrol og magt, Trump stadigvæk har over det republikanske parti - og vil blive ved med at have, siger Steffen Gram.

Dertil kommer, at den amerikanske justitsminister, William Barr, har sendt breve til FBI samt statsanklagerne i de enkelte delstater, hvor han slår fast, at de har grønt lys til at undersøge mistanker om valgsvindel.

Det er helt usædvanligt, at et justitsministerium gør det i tilfælde, hvor der endnu ikke er rejst nogle sager fra officielt hold, lyder det fra korrespondenten.

- Der er nogle sager, som Trump-kampagnen har rejst, men det at justitsministeriet nu også går ud, det er igen et udtryk for, at Trump kontrollerer justitsministeriet, og at William Barr ikke er det amerikanske samfunds justitsminister, men i stedet er Trumps justitsminister.

Steffen Gram peger på, at Trump-lejren blandt andet ønsker en genoptælling af stemmerne i Michigan, fordi der - ifølge Trump-folkene - skulle have foregået uregelmæssigheder på et valgsted i Detroit. På nuværende tidspunkt er der ikke fremvist klare beviser for dette.

Samtidig peger eksperter på, at med mindre man kan bevise, at der er tale om svindel, snyd eller manipulation, og at det kan ændre det endelige valgresultat, så har det ikke nogen gang på jord, siger Steffen Gram.

- Der taler vi altså om over 100.000 stemmer, og det samme gør sig gældende i Pennsylvania. Men der kører altså retssager på flere niveauer ved flere instanser, og det her er altså ikke slut endnu.

Lunkne russere

Det er ikke kun i USA, at der har været en vis fodslæben, når det kommer til at anerkende Joe Biden som valgets vinder. For mens både FN og en lang række lande som Tyskland, Danmark, Indien og Storbritannien har lykønsket Joe Biden, så holder flere store lande igen.

Det gælder blandt andet Rusland, der ellers var et af de første lande til at lykønske Trump i 2016.

Beslutningen kan skyldes, at Rusland vil sende et signal om, at man er et land, der følger reglerne og giver myndighederne tid til at gøre deres arbejde, siger Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

- Men det er måske også en måde, hvorpå Putin kan vise, at han ikke er begejstret for Joe Biden. Det ved vi også godt, så det er måske lidt passivt-aggressivt at holde anerkendelsen tilbage i noget tid, siger Flemming Splidsboel Hansen til P1 Morgen.

Mens den russiske begejstring for Donald Trump har falmet, så står det klart, at der er stor modstand mod Joe Biden i Rusland, siger han.

Trods konfrontationer har Trumps udenrigspolitik givet mere plads til Rusland i blandt andet Syrien, påpeger Flemming Splidsboel Hansen. (Foto: Kevin Lamarque © Scanpix)

- Det skyldes blandt andet, at man lidt frygter, at han vil være en Barack Obama 2.0, som fører en mere offensiv politik i forhold til Rusland, siger seniorforskeren, som kalder det en smule usædvanligt, at lykønskningen ikke er kommet endnu.

Nu står Rusland så over for en udfordring med at finde ud af, hvornår man skal komme med lykønskningen til Biden, så man kan etablere et forhold til den kommende amerikanske regering, siger Flemming Splidsboel Hansen.

- Hvis det her trækker ud i et juridisk slagsmål, så er Rusland på et tidspunkt nødt til at finde en aktuel krog, som de kan hænge en lykønskning op på. Nu er det deres udfordring at finde ud af, hvornår det er, at de skal ringe, siger seniorforskeren.

- Der er meget, der står på spil for Rusland, der har en del områder, de gerne vil tale med Biden om - herunder ikke mindst våbenkontrolområdet.

- Der vil de meget gerne meget hurtigt sætte sig ned med Biden og tale om, hvorvidt man kan blive enige om noget der.

Bolsonaro er tavs, mens andre sydamerikanere jubler

Heller ikke Brasiliens præsident, Jair Bolonaro, er kommet med en lykønskning til Joe Biden. Den kontroversielle præsident, som har fået øgenavnet "Tropiske Trump", har aldrig lagt skjul på sin begejstring for sin amerikanske modpart.

- Når han ikke kommer med en lykønskning, skyldes det, at han ikke er specielt begejstret for det her resultat, fortæller Kristian Almblad, DR's korrespondent i Sydamerika.

Han peger på, at de to præsidenter blandt andet står for de samme værdier, når det kommer til abort og nationalisme.

Men han står altså nu over for at skulle opbygge et forhold til en ny præsident.

- Fra kilder tæt på Bolsonaro lyder det, at der er folk helt tæt på ham og i regeringen, der siger, at han bliver nødt til at sende denne lykønskning, fordi det er vigtigt for Brasilien at have et godt forhold til den person, der styrer USA, siger han.

- Men indtil videre er der altså rungende tavshed fra Bolsonaro, siger korrespondenten.

Han forklarer, at mange tilhængere af Bolsonaro er kede af Trumps nederlag, fordi de ser det som et nederlag i kampen om konservative værdier.

De to præsidenter har aldrig ikke lagt skjul på deres gode forhold. (Foto: TOM BRENNER © Scanpix)

Men uden for Bolsonaro-lejren og andetsteds i Sydamerika glæder folk sig over valget af Biden. Blandt andet, fordi han har et mere positivt syn på globalisering, end Donald Trump har.

- Det har man også i Brasilien og i andre dele af Sydamerika, så store dele af sydamerikanerne jubler. De har ikke været begejstrede for Trump.

Det skyldes blandt andet præsidentens retorik over for latinoer - særligt under valgkampen i 2016, siger Kristian Almblad.

- Derfor er der nok også mange sydamerikanere, der griner lidt i skægget, siger han.

FacebookTwitter