Var der rent faktisk en debat? Klima og corona fyldte i det sidste møde mellem Biden og Trump

For de få tvivlere og dem, der endnu ikke har stemt, blev de politiske forskelle tegnet op ved den sidste debat.

Der var mere substans og mindre spektakel over nattens præsidentdebat. (Foto: Chip Somodevilla / POOL)

Var det overhovedet de samme to mænd på scenen?

Det var næsten ikke til at tro, for forskellen på aftenens debat og den første præsidentkandidatdebat for knap en måned siden var slående.

Flere end 43 millioner amerikanere har allerede stemt, men for dem, der endnu ikke har nået det og de ganske få tvivlere, der måtte være tilbage, var der faktisk politik og svar at hente ved aftenens debat i Nashville, Tennessee.

Og ikke mindst: Et tydeligt valg mellem to mænd, der fremstod som reelle præsidentkandidater.

De konstante afbrydelser, småråben, spydige kommentarer var (til en vis grad) parkeret - og nå ja, så var der en del løse anklager, men det er trods alt politik, og de blev i det mindste fremsat på en nogenlunde civiliseret måde.

De politiske forskelle på Joe Biden og Donald Trump blev tegnet op på de 90 minutter, det tog Kristen Welker fra NBC at styre de to kandidater igennem aftenens emner; og det blev klarere, hvad de vil på områder som økonomi, kampen mod klimaforandringer, raceulighed, sundhedslovgining og ikke mindst coronapandemien.

Her er nogle af de vigtigste pointer fra aftenens debat:

Corona-vaccine lige på trapperne

- Coronavirusset forsvinder, lød det igen og igen fra Donald Trump, der fik lov at svare for sig som den første, da det handlede om håndteringen af coronapandemien, der indtil videre har kostet 220.000 amerikanere livet.

Han understregede, at regeringen har sikret, at der vil være tilstrækkeligt med beskyttelsesudstyr og sagde igen, at en vaccine ville være på trapperne inden for et par uger. Uden dog at give nogle garantier.

Den amerikanske sundhedsstyrelse (CDC) har ellers anslået, at en vaccine sandsynligvis ikke vil være klar til den brede del af befolkningen i USA indtil midten eller slutningen af 2021.

Da hans tidsramme blev udfordret af ordstyreren, understregede Trump, at han anser den for mere realistisk end eksperternes.

- Vi har ikke noget valg, vi er ved at lære at leve med virus, sagde Trump, der af Biden blev skudt i skoene, at han ikke har taget ansvar for virus-håndteringen.

- Jeg tager fuldt ansvar. Men det er ikke min skyld. Det er Kinas skyld, lød det blandt andet fra Trump.

Bidens primære argument mod Trump, at Trump-administrationen ikke har en klar plan, og at Trump selv tidligere på året understregede, at coronavirusset ville forsvinde til påske.

Omvendt mente Trump, at Joe Biden er klar til at skade landet økonomisk ved at holde landet lukket, hvortil Biden svarede.

- Jeg vil lukke virusset ned, ikke landet.

De to kandidater kom også ind på det politiske slagsmål, der foregår i Kongressen for at få finansieret de store hjælpepakker.

Ikke overraskende angreb Biden præsidenten for at forhale processen til efter valget, mens Trump rettede kritik mod formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, for ikke at ville indvillige i at lave en aftale. Pelosi har dog meddelt, at der er fremskridt i forhandlingerne med finansminister Steve Mnuchin om en hjælpepakke, der er i størrelsesordenen omkring to billioner (2.000 milliarder) dollars.

Rusland, Iran og Kina

Udenrigspolitik fik også en central plads i aftenens debat, hvor beskyldningerne om, hvem der får penge fra Kina og Ukraine fløj rundt.

Den seneste tid har Trump påny rettet korruptionsanklager mod Joe Biden og hans søn Hunter Biden, der har haft en bestyrelsespost i det ukrainske energiselskab Burisma, og at denne post skulle være misbrugt til at "sælge adgang" til hans far, mens Joe Biden var vicepræsident.

Du kan høre mere om beskyldningerne mod Hunter Biden i Stjerner og Striber:

Biden-kampagnen har også afvist alle beskyldnigner om, at Joe Biden skulle have haft økonomisk gavn af, at sønnen har haft forretningsplaner i Kina.

Men Trump fremsatte flere beskyldninger om, at Hunter Biden skulle have modtaget 3,5 millioner dollars fra Rusland via præsidenten Vladimir Putin. En anklage, han også fremsatte under den første debat, men der hed det sig, at pengene var kommet gennem en tidligere borgmester i Moskva.

Trump afviste, at han selv skulle være særligt venligt stemt overfor Rusland og slog fast, at han er den præsident, der har kørt en hård kurs over for landet.

Dele af det amerikanske efterretningsvæsen samt russiske sikkerhedseksperter vurderer dog, at i forhold til Ruslands økonomiske investeringsmuligheder og risikoen for yderligere sanktioner, vil Trump være at foretrække som USA's præsident.

Biden hamrede løs på, at Trump har bankkonti i Kina - noget som først for nylig er blevet afsløret i avisen New York Times - og sagde, at han er klar til at straffe både Kina, Iran og Rusland for forsøg på at påvirke den amerikanske præsidentvalgkamp.

Immigration

Både Trump og Biden måtte i nat svare for sig, da emnet immigration kom på banen - et emne, som fyldte massivt for Trump i 2016, men som har været temmelig fraværende denne gang.

Ordstyrer Kristen Welker lagde ud med at spørge Trump til de 545 børn, der er blevet bragt til USA af deres forældre, men sidenhen er blevet skilt fra dem som en del af "nultolerance"-politikken, og som myndighederne nu ikke kan forene igen.

Præsidenten undveg at svare, men understregede flere gange, at de fleste, der kommer ind via grænse mod Mexico bliver smuglet ind, og at regeringen arbejder på en plan for at forene familierne.

Her langede Biden ud efter Trump-regeringens politik og kaldte det "forbryderisk", at børnene er blevet skilt fra deres forældre.

Biden undgik heller ikke kritik, da han måtte svare for sig i forhold de rekordhøje antal af immigranter, som blev deporteret i de år, han tjente som vicepræsident under Barack Obama.

Den tidligere vicepræsident erkendte, at immigrations-politikken under Obama-administrationen slog fejl:

- Vi begik en fejl. Det tog for lang tid at få rettet op på det, sagde Biden.

Sundhedsreform

Også sundhedsreformen og spørgsmålet om, hvad der skal ske med den offentlige sygesikring, som lige nu sikrer, at mere end 20 millioner amerikanere kan blive dækket i sundhedssystemet, blev bragt på banen.

Trump lagde ikke skjul på, at han vil fjerne Obamacare og erstatte det med noget endnu bedre, men regeringens sundhedsplan er endnu ikke blevet fremlagt.

Spørgsmålet er blevet helt aktuelt, da Højesteretten i USA skal tage stilling til en sag, der kan betyde, at dele af Obamacare kan blive afviklet. Mange millioner frygter derfor, hvad det vil betyde for deres muligheder for sygesikring - Noget der er blevet ekstra aktuelt under coronakrisen.

Trump fremhævede, hvor gode muligheder han har sikret, at amerikanerne har fået med de private sygeforsikringer og hævdede, at netop muligheden for at tegne en privat sygeforsikring vil forsvinde, hvis Joe Biden bliver præsident.

Biden, der sammen med Barack Obama, fik indført Obamacare, afviste blankt og understregede, at han - eksempelvis i modsætning til den mere progressive del af partiet - støtter muligheden for at tegne private forsikringer.

- Alle burde have ret til en sygeforsikring, understregede Biden, der henviste til sin sundhedsplan som Bidencare.

Klimaforandringer

Kampen mod klimaforandringer er formentlig et af de steder, hvor forskellen mellem de to kandidater er tydeligst.

Trump-administrationen har de seneste fire år fjernet mange af de miljøreguleringer for særligt olie-, gas- og kulindustrien, et af Trumps helt centrale valgløfter.

På et direkte spørgsmål om, hvilken effekt det har haft for de mange familier i nærområderne, som er blevet ramt på helbredet, fremhævede præsidenten, at det har ført mange job med sig og undlod at svare på spørgsmålet.

Trump har før beskyldt Biden for helt at ville bandlyse den særlige og omdiskuterede bore-metode hydraulisk frakturering, også kendt som fracking. Det bruges blandt andet til udvinding af skifergas. Biden har afvist, at han vil stoppe det fuldstændigt, men blot forhindre det fremadrettet.

Trump rettede herefter et spørgsmål til sin modkandidat:

- Vil du lukke ned for olieindustrien?

- Ja, jeg vil gennemføre en overgang fra olieindustrien, sagde Biden og gav et løfte om grøn omstiling og satte et mål om at få det gennemført inden 2050.

Her kom Trump med en direkte appel til vælgerne i Texas og Pennsylvania. Kort efter fulgte Texas' republikanske guvernør - og Trumps tidligere energiminister - op ved at sige, at Biden ville være skyld i jobtab:

Trump fremhævede igen, at Paris-aftalen, som mere end 190 lande har tilsluttet sig, har været dårlig for amerikansk økonomi, og at det eneste fornuftige har været at forlade den.

Biden, der har fremlagt en klimaplan, som i store træk minder om den, det meget progressive del af partiet har kaldt Green New Deal, hånede Trump for nogle af hans tidligere udtalelser om, at vindmøller dræber fugle.

- Jeg ved mere om vind, end du gør, lød det fra Trump, der tilføjede:

- Det er meget dyrt. Og det slår alle fuglene ihjel.

Biden forsøgte at tegne en skarp kontrast til sig selv som manden, der vil tro på eksperter og videnskab. Med andre ord: En der vil tage klimaforandringer alvorligt og satse stort på grøn omstilling.

Du kan høre meget mere om nattens debat i DR's særlige valgpodcast "Stjerner og striber":

Facebook
Twitter