Valg på Færøerne: Regering står til nederlag trods økonomisk optur

Det går godt på Færøerne, men den siddende regering står alligevel til at tabe valget.

Færøerne kan komme ud af weekenden med en ny regering. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

I morgen går færingerne til valg.

Her skal de knap 40.000 stemmeberettigede afgøre den siddende regerings skæbne.

De seneste fire år har det færøske landsstyre bestået af en koalition af socialdemokraterne, Javnaðarflokkurin, uafhængighedspartiet, Tjódveldi, og det lille borgerlige parti, Framsøkn.

Sammen sidder de på 17 mandater mod oppositionens 16.

Og det er en koalition, som man også satser på denne gang, lød det fra lagmanden Aksel V. Johannesen (S), som er Færøernes svar på statsministeren, da han i sidste måned udskrev valg.

Men det er langt fra en selvfølge, at de kan forsætte på magten.

De seneste meningsmålinger peger nemlig på, at Færøerne har kurs mod en ny regering.

Ifølge en Gallup-måling, der blev foretaget i midten af august, står regeringskoalitionen til at ryge ned på 15 af Lagtingets 33 mandater, mens oppositionen står til at hente 18.

Intet er dog afgjort endnu ved valget, hvor hele 3000 af de knap 40.000 stemmeberettigede færinger er førstegangsvælgere.

Fuld fart på Færøerne

Den færøske økonomi har oplevet markant økonomisk fremgang, siden et spirrende opsving startede i 2013.

Blandt andet en stigende eksport af fisk, som udgør langt den største del af Færøernes eksport, har været med til at fyre op under den færøske økonomi, og sidste år kunne man konstatere, at BNP'en pr. indbygger faktisk var højere på Færøerne i 2017 end i Danmark.

Da Nationalbanken i november udkom med sin analyse af Færøernes økonomi, kunne man konstatere, at væksten var stilnet lidt af, men der fortsat var høj beskæftigelse på øerne efter en eksplosion i beskæftigelsen siden 2013.

Sidste august var ledigheden nede på 1,6 procent - det laveste niveau i 10 år.

Mens det er gået fremad med økonomien, kan det samme også siges om befolkningstallet. For to år siden rundede den færøske befolkning for første gang nogensinde 50.000 personer, hvilket blandt andet skyldes, at flere vender tilbage til øerne.

Tilflytningen kombineret med den lave ledighed har ført til stigende priser i hovedstaden, Tórshavn, hvor gennemsnitsprisen for handlede huse sidste år rundede 2,5 millioner kroner.

Det er ikke kun økonomien, der har oppet sig på Færøerne. Siden 2011 er turismeindtægterne steget med 90 procent. Det kan Samson Højgaard (bagerst) glæde sig over. Da DR Nyheder møder ham, har han to amerikanske turister med på fisketur.

Lagt op til et tæt valg

Ifølge Gallup-målingen, der er foretaget for Færøernes Radio og TV, bliver vinderen af valget det konservative parti Folkeflokken, der står til at vokse med to mandater.

Derudover står også det andet store oppositionsparti, Samhørighedspartiet, til at vokse med et mandat.

Det er skidt nyt for koalitionen i regeringen, der må forberede sig på en valggyser, selv om man de seneste fire år blandt andet har kunnet glæde sig over stor økonomisk vækst på Færøerne.

- Det er meget tæt. Det kan være, at det drejer sig om et enkelt mandat, siger Eirikur Lindenskov, der er chefredaktør på den færøske avis Sosialurin, som tidligere har været tilknyttet det socialdemokratiske parti.

Han peger på, at det er afgørende, hvordan stemmerne fordeler sig i Færøernes største by, Thórshavn, hvor omkring en tredjedel af befolkningen bo. Her står Socialdemokratiet traditionelt stærkt.

Fokus på fiskeri

En stor del af valget har omhandlet landets fiskerireform, som ændrede reglerne for fordelingen af fiskekvoter, fortæller Eirikur Lindenskov.

Reformen betød blandt andet, at fiskekvoter skal kunne sælges på auktion, og at der skal være et loft over, hvor stor en andel et enkelt rederi kan sidde på.

I 2017 gik regeringskoalitionen næsten fra hinanden under lovbehandlingen af reformen, og særligt det konservative parti Folkeflokken er kritikere af ordningen, som regeringen i ellevte time blev enig om.

Derudover diskuteres situationen på boligmarkedet også, hvor det rekordhøje befolkningstal giver boligmangel.

- Det går godt med økonomien, så det snakker man ikke så meget om, siger Eirikur Lindenskov.

Uanset hvem der vinder weekendens valg, så krydser den kommende regering nok fingre for at få en bedre start end den sidste.

Partierne på Færøerne

  • Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet) fik ved sidste valg 8 mandater i Lagtinget, og partiformanden, Aksel V. Johannesen, er Færøernes regeringsformand. Partiet vil beholde rigsfællesskabet og lægger vægt på den nationale selvbestemmelse såvel som det nordiske samarbejde. Partiet mistede et mandat kort efter sidste valg, da et medlem valgte at blive løsgænger.

  • Fólkaflokkurin (Folkeflokken) har 6 mandater. Partiet er konservativt og går ind for liberal økonomisk politik og arbejder for en gradvis indførelse af selvstyre for Færøerne.

  • Sambandsflokkurin (Samhørighedspartiet) fik ved sidste valg 6 mandater og er også konservativt. Partiet ønsker tæt tilknytning til Danmark, men vil have moderniseret rigsfællesskabet, så det præciseres, at Færøerne er en selvstyrende nation i riget, som et ligestillet med Danmark.

  • Sjálvstýri (Selvstyrepartiet) sidder på 2 mandater og er et social-liberalt midterparti, og ønsker selvstyre samt større kontrol over samfundsudviklingen på Færøerne.

  • Tjóðveldi (Det Republikanske Parti) vandt ved sidste valg 7 pladser og er en del af regeringskoalitionen. Partiet er venstreorienteret og ønsker vedtagelsen af en færøsk grundlov såvel som selvstændighed.

  • Framsókn (Det Liberale Nationalistiske Parti) har 2 mandater og er et relativt ungt parti, som ønsker selvstændighed. Partiet er en del af regeringskoalitionen og befinder sig til højre for midten på det politiske spektrum. Partiet lægger vægt på personlig, erhvervsmæssig og national frihed og uafhængighed.

  • Miðflokkurin (Centerpartiet) sidder på 2 mandater og baserer sin politik på et demokratisk, kristent livssyn.

  • Kilder: KVF og Rigsombudsmanden på Færøerne