Valg til Dumaen: Klon-kandidater, store checks og fængslede modstandere

I morgen går over 100 millioner russere til parlamentsvalg. Resultatet er der formentlig ingen spænding om - trods regeringspartiets dalende opbakning.

(Foto: © Yuri Kochetkov)

Hvordan får man vendt en svigtende vælgeropbakning til en sikker valgsejr?

Det kan politiske strateger få mange timer til at gå med at diskutere og lægge planer for.

Og spørgsmålet har formentlig også været vendt en gang eller to i det russiske regeringsparti, Forenet Rusland, i slutspurten af valgkampen før det russiske parlamentsvalg på søndag.

For partiet nyder ikke ligefrem overvældende opbakning. Men over det seneste år er den politiske virkelighed for oppositionskandidater i Rusland rykket op i en helt ny liga af besvær på grund af lovændringer, trusler om retsforfølgelser, anholdelser og diverse forbud.

Derfor tør de fleste eksperter formentlig nok lægge hovedet på blokken og spå, at regeringspartiet stadig sidder tungt på magten i Dumaen på den anden side af søndag.

Og dermed kan Forenet Rusland fortsætte med at være politisk gummistempel for præsidentadministrationens beslutninger.

Men hvordan er det blevet så vanskeligt at være en del af den politiske opposition i Rusland? Det kan du få et overblik over herunder:

Forbyd oppositionen

Et maleri af oppositionsfiguren Aleksej Navalny bliver malet over i Sankt Petersborg. (Foto: © VALENTIN EGORSHIN)

Det seneste år har de russiske myndigheder slået hårdt ned på oppositionen, hvilket har betydet, at nogle af regeringens og præsidentens førende kritikere slet ikke kan stille op.

Nogle er afvist som kandidater til et offentligt embede som følge af diverse juridiske stramninger, mens andre er rejst ud af landet efter trusler om retsforfølgelser og udsigten til fængselsstraf. Og så er der dem, der er blevet enten frihedsberøvet eller sendt i fængsel.

Siden Ruslands førende oppositionsfigur, Aleksej Navalnyj, i januar blev idømt en fængselsstraf på knap tre år, har hans navn og anti-korruptionsorganisationen FBK nærmest fungeret som et slags dødskys for alle, der bare tilnærmelsesvis nærmer sig.

Anti-korruptionsorganisationen blev i sommer stemplet som en ekstremistisk organisation, og det har betydet, at flere af dem, der enten har støttet Navalnyj eller været tilknyttet FBK, har trukket sig fra parlamentsvalget.

Et par af dem kan du se i herunder:

  • Ljubov Sobol (tv.) trak sig som kandidat til Duma-valget i sommer. Hun har arbejdet som advokat for Navalnyjs antikorruptions-organisationen, men da den blev stemplet som "ekstremistisk", mente hun ikke længere, det var sikkert for hendes frivillige og samarbejdspartnere. (Foto: © Shamil Zhumatov)
  • Den kendte politiker fra Moskva Ilja Jasjin måtte også trække sig fra valgkampen, da valgkommissionen knyttede ham til Navalnyj. Selv hævder Jasjin, at han aldrig har arbejdet for FBK, og at det derfor ikke var muligt for valgkommissionen at bevise det. Han mener i stedet, han er blevet forbudt at stille op udelukkende fordi han har udvist støtte til Navalnyj. (Foto: © Sergei Karpukhin)
  • Oppositionspolitikeren Dmitrij Gudkov, der tidligere har siddet i Dumaen, har sagt, at efter myndighederne er begyndt at slå ned på oppositionen, er den efterladt med et valg: Eksil eller fængsel. Gudkov har valgt det første og forlod Rusland, da han frygtede, at der var ved at blive fabrikeret en kriminalsag mod ham. (Foto: © VALENTYN OGIRENKO, Ritzau Scanpix)
  • Tidligere leder af Team Navalnyj i Moskva, Oleg Stepanov, er også blevet diskvalificeret fra at stille op til offentligt embede på grund af sit arbejde for FBK. Han er også blevet idømt et års såkaldt "begrænset frihed". Det var som straf for forbrudt sig mod coronavirus-restriktionerne, da han i vinter opfordrede til demonstrationer for Navalnyjs løsladelse.
1 / 4

Ifølge regeringspartiet drejer det sig dog blot om en håndfuld kandidater, og en repræsentant afviser over for BBC, at det har noget med deres politiske ståsted at gøre. Tværtimod handler det om, at de kan være en del af en kriminel efterforskning, forlyder det.

Ifølge en rapport fra den uafhængige valgobservatør Golos er der også markant flere kandidater, der er faldet fra i år sammenlignet med 2016.

- Anti-ekstremisme-lovgivningen er blevet et belejligt værktøj for myndighederne til tilfældigt at luge ud i oppositionspolitikerne, står der blandt andet i rapporten.

Belønnet med et engangsbeløb

Præsident Putin har godkendt, at der vil være en check på vej til mange pensionerede russere. (Foto: © Alexander Shcherbak)

For lidt over 14 dage siden var der godt nyt til dem, der arbejder inden for det russiske politi, anklagemyndighed, militær, brandvæsen eller som nyder sin pensionisttilværelse.

Præsident Putin har nemlig godkendt, at regeringspartiet kan udbetale en check på op til 15.000 rubler svarende til cirka 1.300 kroner til lige netop de grupper af borgere.

Checken skal dække de sociale behov hos statsansatte og pensionisterne, hvoraf mange kæmper med inflationen og de stigende priser på fødevarer.

Betalingen er dog blevet kritiseret for at være et sidste øjebliks-forsøg på at købe loyalitet og stemmer blandt eventuelle tvivlere blandt kernevælgerne. For tilbage i 2018 gennemførte Putin en omfattende reform, der hævede pensionsalderen. Putins måske mest upopulære politiske beslutning førte til månedlange demonstrationer over hele landet, og han endte med at justere loven, der førte til et fald i præsidentens popularitet.

Der er omkring 40 millioner pensionister i Rusland, og det er de mest engagerede vælgere. Blandt de yngre vælgere peger flere målinger på, at utilfredsheden og apatien er ved at sætte ind over det politiske system, der for manges vedkommende kun har haft en leder.

Boris, Boris eller...Boris?

Boris Visjnevskij (Foto: © OLGA MALTSEVA, AFP or licensors)

Hvis man i forvejen som vælger kan synes at det med kende kandidaterne fra hinanden er lidt forvirrende, risikerer forvirringen at være total for vælgerne i Sankt Petersborg.

En af oppositionskandidaterne for det socialliberale parti, Jabloko, der genopstiller til det lokale byråd, hedder Boris Visjnevskij. Han er velkendt i byen, skriver blandt andet klummer i den uafhængige avis Novaja Gazeta, han er 65 år gammel, har et lidt rundt hoved, er let skaldet og har gråsort skæg.

Men i løbet af valgkampen har han fået to modkandidater, som kan ses ved siden af ham på officielle valgplakater. De hedder også Boris Visjnevskij.

De ligner ham til forveksling, er henholdsvis 43 og 59 år gamle og har det til fælles, at de indtil for nylig hed noget andet.

Den ene går under navnet Viktor Bykov og er tilknyttet regeringspartiet Forenet Rusland. Den anden er tidligere sælger og kendt under navnet Aleksej Sjmeljov.

- De her er jo ikke på stemmesedlen for at blive valgt eller præsentere et politisk program, men for at forvirre vælgerne. De har ikke bare ændret deres navn, de har også ændret deres udseende, siger Boris Visjnevskij fra Jabloko-partiet til nyhedsbureauet Reuters.

- Sikke mange Visjnevskij'er, skriver politikeren muntert her i et opslag fra kampagnen:

Strategien med at søsætte "klon-kandidater" for at suge vælgere har eksisteret i mange år.

Sankt Petersborg er ikke det eneste sted, hvor flere kandidater med samme navn og til forveksling samme udseende optræder på valgplakaterne.

Også ved det forrige valg var der "klon"-kandidater på spil. Ifølge Jekaterina Lebedeva, en tidligere kandidat til den lovgivende forsamling i selvsamme Sankt Petersborg, tabte hun valget i 2016 til en anden kandidat ved navn Lebedeva, og hun er ikke i tvivl om hvordan:

- Jevgenia (Lebedeva) tog omkring 30 procent af mine stemmer. Hun stod på linjen over mig på stemmesedlen, og mine vælgere tog fejl, siger hun til Radio Free Europe.

Bloker taktisk afstemning online

App'en hvor man kan tilgå den taktiske afstemning. (Foto: © Uncredited)

Selvom regeringspartiet sidder på magten i Dumaen, er det alligevel lykkedes oppositionspartierne at vinde vigtige poster rundt om i landet de seneste år.

Et forsøg på at styrke og fastholde den mulighed er blandt andet strategien om såkaldt taktisk afstemning, som Aleksej Navalnyj og en række andre oppositonsfigurer lancerede for nogle år tilbage. Ideen er at samle alle stemmer bag den kandidat, der har størst chance for at slå kandidaten fra Forenet Rusland.

Det har været organiseret gennem en app, som man frit har kunnet finde på internettet. Men ikke med regeringens gode vilje.

For landets medietilsyn har blokeret en række websites knyttet til Navalnyj og app'en og også forsøgt at få den føromtalte app fjernet fra tech-giganterne Google og Apples butikker.

Tilsvarende har myndighederne også bedt Google og det russiske Yandex sørge for, at den ikke dukker op i søgninger.

Holdet bag Navalnyj og den taktiske afstemning har indtil i onsdags holdt igen med at offentliggøre, hvilke kandidater som er udpeget til at være "modstandskandidaterne" til regeringspartiet af frygt for, at de også ville blive fjernet fra listen inden søndagens valg.