FAKTA Sådan forløber det franske valg

Franskmændene skal inden længe til valgurnerne for at afgøre, hvem der skal styre landet de kommende fem år.

(Foto: Philippe Huguen © Scanpix)

Snart skal franskmændene sige farvel og tak til François Hollande og goddag til en ny præsident.

Hvem det bliver, skal afgøres i løbet af foråret, hvor de franske vælgere skal til stemmeurnerne ikke én, men to gange.

Her kan du få det fulde overblik over det franske valgsystem, fordelingen af magt, og hvornår franskmændene skal til valgstederne.

Hvornår bliver valget afholdt?

Det franske præsidentvalg bliver afholdt i to omgange.

De to kandidater, der får flest stemmer ved første valgrunde, går videre til anden valgrunde, hvor det egentlige præsidentvalg bliver afholdt.

  • Første runde: 23.april

  • Anden runde: 7. maj

På grund af tidsforskellen vil vælgere fra det franske Polynesien i Stillehavet, Guadeloupe, Martinique, Guyana, Saint Pierre og Miquelon, Saint-Barthélemy og Saint Martin stemme henholdsvis den 22. april og 6. maj.

Hvornår kan man stemme?

Valgstederne holder åbent fra klokken otte om morgenen og lukker klokken 19. Enkelte lokale valgsteder vil have åbent til klokken 20.

Resultatet bliver offentliggjort umiddelbart efter alle stemmer er talt op.

For at forebygge risikoen for svindel og korruption er der indsat 2.000 repræsentanter fra Conseil Constitutionnel - forfatningsrådet, der også fungerer som domstol, til at overvåge valgstederne på dagen.

Hvem kan stemme?

For at stemme til præsidentvalget skal man være fyldt 18 år, have fransk nationalitet og være registreret på valglisterne. Man skal være registreret på valglisterne inden den 31. december 2016 for at stemme i 2017.

For at stemme skal man fysisk møde op på valgstedet eller stemme ved fuldmagt. Det er ikke muligt at stemme via mail eller internet, og alle skal vise gyldigt ID på valgstedet.

Hvem kan man stemme på?

I valgets første runde vil franskmændene kunne vælge mellem 10 kandidater. Dem kan du se her:

  • Marine Le Pen, Front Nationale (FN) (Foto: pool © Scanpix)
  • Jean-Luc Melenchon, Front de Gauche (FG) (Foto: Francois Guillot © Scanpix)
  • Yannick Jadot, Europe-Ecologie-les-Verts (EELV) (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Scanpix)
  • Philippe Poutou, Nouveau Parti-Anticapitaliste (NPA) (Foto: Charles platiau © Scanpix)
  • Nicolas Dupont-Aignan, Debout la République (DLR) (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Scanpix)
  • Nathalie Arthaud, Lutte Ouvriére (LO) (Foto: pool © Scanpix)
  • Jacques Cheminade, Solidarité et Progrès (Foto: Eric Fougere © This content is subject to copyright.)
  • Emmanuel Macron, En Marche (Foto: Facundo Arrizabalaga © Scanpix)
  • Francois Fillon, Les Républicains (Foto: LIONEL BONAVENTURE © Scanpix)
  • Benoit Hamon, Parti Socialiste (PS) (Foto: Jean-Francois Monier © Scanpix)
1 / 10

  • Marine Le Pen (Front National, FN).

  • Jean-Luc Mélenchon (Front de Gauche, FG)

  • Yannick Jadot (Europe Ecologie - Les Verts, EELV)

  • Philippe Poutou (Nouveau Parti-Anticapitaliste, NPA)

  • Nicolas Dupont-Aignan (Debout la République, DLR)

  • Nathalie Arthaud (Lutte Ouvrière, LO)

  • Jacques Cheminade (Solidarité et Progrès)

  • Emmanuel Macron (En Marche)

  • François Fillon (Les Républicains)

  • Benoit Hamon (Parti Socialiste, PS)

Det franske valgsystem

Præsidenten vælges for fem år. I samme år er der også valg til Nationalforsamlingen.

Parlamentet har to kamre - Nationalforsamlingen og Senatet. I juni er de 577 medlemmer af Nationalforsamlingen på valg og vælges også for fem år akkurat som præsidenten.

Det foregår ved flertalsvalg i enkeltmandskredse. Også her er der to valgrunder, som findet sted 11. og 18. juni.

Får ingen kandidat absolut flertal i første runde, går de kandidater, som får mere end 12,5 procent i første runde, videre til anden runde.

Parlamentets andet kammer, Senatet, har 348 medlemmer. De er valgt for seks år, og halvdelen er på valg hvert tredje år. Der er valg til Senatet den 24. september 2017.

Parlamentets medlemmer vælges indirekte af lokale politiske råd, og Senatet har næsten samme magt som Nationalforsamlingen til at fremsætte og vedtage love.

Hvis de to kamre ikke er enige om en lov, kan Nationalforsamlingen få det sidste ord. Dog vælger regeringen som oftest at trække lovforslaget tilbage. Parlamentet kan dermed sagtens have et flertal af en anden partifarve end præsidenten.

Præsidentens magt

Præsidenten udnævner premierministeren og leder regeringsmøderne.

Vedkommende kan afskedige regeringen, men kun hvis det sker efter premierministerens forslag. Præsidenten kan også opløse Nationalforsamlingen og udskrive nyvalg samt sende forslag til folkeafstemninger.

Forfatningen giver præsidenten ret i særlige situationer til at styre gennem dekreter. Det er kun sket én gang før - efter et militært kupforsøg i Algeriet i 1961.

Præsidenten svækkes, når et andet parti har flertal i Nationalforsamlingen og danner regering. Det er sket tre gange - senest 1997-2002, da den borgerlige Jacques Chirac var præsident, mens socialisten Lionel Jospin var premierminister.

Til gengæld står præsidenten særdeles stærkt, når regeringen er af samme partifarve. Så er præsidenten det absolutte centrum for det offentlige magtapparat.

Facebook
Twitter