Ryborg: Ikke nok at blive præsident - Macron skal også vinde parlamentsvalget

Storfavoritten ved anden runde af præsidentvalget i Frankrig har ingen opbakning i parlamentet.

Emmanuel Macron fejrer valgresultatet med sin bevægelse En Marche! (Foto: Eric Feferberg © Scanpix)

Uanset om Frankrigs næste præsident kommer til at hedde Emmanuel Macron eller Marine Le Pen, så vil vedkommende stå i en hidtil uset politisk situation.

Ingen af kandidaterne har nemlig nogen som helst magtbase i det franske underhus, Nationalforsamlingen. Her sidder 577 parlamentarikere, og af dem tilhører kun to Marine Le Pens parti, Front National, mens Emmanuel Macron kan mønstre nul. Hans bevægelse har ikke været opstillet til parlamentsvalg endnu.

De tal skal der selvsagt ændres på, når der er valg til Nationalforsamlingen i juni i år, hvis ikke den kommende præsident skal blive fuldstændig handlingslammet. Det er nemlig styrkeforholdet i underhuset, der afgør, hvem der kommer til at danne regering.

Regering fra andet parti

Problemet er mest presserende for Macron, som lige nu er storfavorit til at indtage Elysée-palæet, hvor den franske præsident bor.

- Hvis ikke Macron også får et flertal i parlamentet, så kommer han til at sidde som præsident, mens der er en regering fra et andet parti, forklarer EU-korrespondent i DR Nyheder Ole Ryborg:

- Det vil gøre det ret besværligt for Macron at gennemføre sine valgløfter - så han skal vinde næste runde af præsidentvalget, og så skal han ud og vinde parlamentsvalget bagefter.

Front National-vælgere jubler efter første runde af præsidentvalget. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)

Mitterrand og Chirac

Parlamentsvalg i Frankrig bliver holdt kort tid efter præsidentvalg, og derfor har der været en klar tendens til, at det parti, som vinder præsidentposten, kan ride videre på bølgen og også vinde valget til Nationalforsamlingen.

Men i 1986 kunne Socialistpartiet ikke gentage succesen fra præsidentvalget, og derfor blev præsident Francois Mitterrand tvunget til at udpege den konservative Jacques Chirac som premierminister. Noget lignende kan tænkes at ske her i 2017, skriver analyseinstituttet Stratfor.

Socialisten Francois Mitterrand fik en borgerlig regering efter valget i 1986. (Foto: ADELINE BOMMART © Scanpix)

Rotter sig sammen

Emmanuel Macrons - og i særdeleshed Marine Le Pens - udfordring med at skaffe sig opbakning i Nationalforsamlingen bliver ikke mindre af det franske valgsystem.

De 577 pladser i underhuset bliver fordelt ved valg i enkeltmandskredse. Hvis ingen kandidat får over halvdelen af stemmerne, går nummer et og to videre til en anden runde. Vinderen af anden runde får kredsens mandat.

Systemet er især en ulempe for Front National. Selvom Marine Le Pen fik 17,9 procent af stemmerne ved præsidentvalget i 2012, fik Front National som sagt kun to mandater efter valget til Nationalforsamlingen. Det skyldtes især, at de øvrige partier rottede sig sammen mod nationalisterne.

Et fravalg?

Front National fik dog også kun 13,6 procent af stemmerne på nationalt plan ved parlamentsvalget i 2012. Partilederen var altså markant mere populær end sit partis øvrige kandidater, og det kunne også ske for Emmanuel Macron.

En Marche! arbejder lige nu hårdt for at finde de 577 kandidater, som de skal bruge ved valget til Nationalforsamlingen. 14.000 interesserede har meldt sig.

Bevægelsen En Marche! skal blive til et politisk parti med ekspresfart. (Foto: pascal rossignol © Scanpix)

Derudover skal man holde øje med, om Macron i virkeligheden er så populær, som hans stemmetal ved præsidentvalget tyder på, siger Ole Ryborg:

- Socialisterne og Republikanerne, som har ledet Frankrig i årtier, fik kun omkring hver fjerde stemme. Så spørgsmål er i hvor høj grad, at Macron er et tilvalg, eller om han i virkeligheden er resultatet af et fravalg af de gamle partier.

Facebook
Twitter