459.511 migranter har vendt op og ned på det italienske valg

Migranter og flygtninge er blevet hovedtemaet ved parlamentsvalget i Italien.

Hvor mange flygtninge og migranter førhen fortsatte videre til andre lande, har den skærpede grænsekontrol i EU medført, at mange af dem nu bliver i Italien. (Foto: Massimo Percossi © Scanpix)

Der er mange problemer, der for tiden optager italienerne.

Eurozonens tredjestørste økonomi har i de seneste år kæmpet med en gevaldig statsgæld, tårnhøj arbejdsløshed og en befolkning, der bare bliver ældre og ældre.

Det er dog migration, der står øverst på de italienske vælgeres dagsorden, når de på næste søndag skal til parlamentsvalg.

Ifølge Den Internationale Organisation for Migration er 459.511 migranter og flygtninge kommet til Italien siden januar 2015. En stor del af dem stammer fra Afrika, hvor de er rejst fra blandt andet borgerkrige, klimaforandringer og manglende fremtidsmuligheder.

Men hvor mange af dem førhen fortsatte deres færd videre op igennem Europa, har den skærpede grænsekontrol i resten af EU medført, at en stor del nu slår sig ned i Italien.

Og det kan mærkes i landet, fortæller DR’s Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.

- Det er ikke nyt, at der kommer migranter fra Afrika, men migrationen er blevet meget mere tydelig for italienerne i de seneste år. Derudover har der været en række voldsomme begivenheder i den seneste tid, og det har sat sindene i kog hos mange italienere og vist, hvor splittede de er på det her spørgsmål, fortæller hun.

Her bliver der afholdt en demonstration mod racisme i byen Macerata, hvor seks tilfældige afrikanere i begyndelsen af året blev skudt. Det skete, efter at en 18-årige italiensk kvinde var blevet slået ihjel. (Foto: MARCO BERTORELLO © Scanpix)

Arbejdskraft er nøgleordet

Tidligere på året blev en 18-årig italiensk kvinde dræbt i byen Macerata, og en række nigerianske migranter blev efterfølgende fængslet.

Det skabte stor vrede rundt om i Italien, og fik en lokal mand til at skyde seks tilfældige afrikanere på åben gade, hvilket ligeledes førte til stor debat i både befolkningen og hos de tre hovedpartier – det borgerlige Forza Italia, centrumvenstrepartiet Partito Democratico og Femstjernebevægelsen.

- De italienske politikere slås nu om, hvem der kan fyre de hårdeste kanoner af og komme med de hårdeste stramninger. De ved godt, at det er noget, som de enten kan vinde eller tabe et valg på, siger Anna Gaarslev.

Italienerne har ellers ikke tidligere haft de store problemer med migranter.

Siden 1980’erne er hundredtusindvis af især østeuropæere kommet til landet, og de har spillet en vigtig rolle for det italienske arbejdsmarked, forklarer Thomas Harder, som er forfatter og Italien-kender.

- Nøgleordet her er arbejdskraft. Det er især ufaglærte job samt job inden for byggeriet og landbruget, som de har taget, og italiensk økonomi har de seneste år haft en meget stor nytte af indvandringen, siger han.

Øger EU-skepsis

Samtidig har mange af dem taget job som private hjemmehjælpere for ældre italienere, der ikke har familiemedlemmerne til at tage sig af dem.

Men ifølge Thomas Harder er det det stigende antal flygtninge, der er kommet til landet de seneste år, som har ændret italieneres syn på sagen.

- Mange italienere er bekymrede og betragter i højere grad migration som en belastning. Og samtidig føler de ikke, at resten af EU hjælper dem med det, siger han og peger på Dublin-forordningen, der kræver, at asylansøgere lader sig registrere i det første EU-land, de kommer til.

- De føler sig overladt til en rolle som en form for frontlinjestat, hvor de må gøre det, så godt de kan, forklarer han.

Ifølge DR’s Europa-korrespondent har migrationsdebatten også pustet til den EU-skepsis, som i de seneste år er begyndt at sprede sig i Italien.

- Italienerne har ikke været glade for de stramme økonomiske krav, der er blevet fastsat fra Bruxelles side af. Og de forstår ikke, hvorfor EU gerne vil sætte krav til italienerne, men ikke hjælpe dem med problemerne, siger hun og fortsætter:

- Derfor er mange begyndt at sige, at ”vi kan få alt det dårlige fra EU, men ikke hjælp”.