Danske politikere om jordskredssejr: Putin vil fortsætte sin aggressive kurs

Putin vil se valgsejr som frit lejde til at fortsætte sin aggressive kurs mod Vesten, mener V.

Fra flere danske udenrigsordførere er der bekymring over Vladimir Putins markante sejr i præsidentvalget. (Foto: Sophia Juliane Lydolph © Sophia Juliane Lydolph)

Det er bestemt ikke nogen overraskelse, at Vladimir Putin stadig sidder trygt på præsidentposten, men en sejr med omkring 75 procent af stemmerne giver grund til bekymring.

Sådan lyder det fra flere af Folketingets partier, efter at den foreløbige optælling viser, at Vladimir Putin får den største opbakning nogensinde ved et præsidentvalg.

- Putin vil se det som frit lejde til at fortsætte den aggressive kurs, som han har ført de seneste år, siger Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen.

VLADIMIR PUTINS BLÅ BOG

August 1999: Jeltsin udpeger Putin til Ruslands premierminister.

December 1999: Jeltsin træder tilbage midt i en politisk skandale, og Putin bliver fungerende præsident i Rusland. Putin giver Jeltsin politisk immunitet mod retsforfølgelse.

Marts 2000: Putin bliver valgt til Ruslands præsident.

Marts 2004: Putin bliver genvalgt efter at have ført kampagne som uafhængig kandidat.

Marts 2008: Putin bliver udpeget som premierminister af landets nye præsident, Dimitrij Medvedev.

Marts 2012: Putin bliver for tredje gang valgt som Ruslands præsident.

December 2017: Putin annoncerer, at han stiller op til præsidentvalget i foråret 2018.

Kilder: CNN, Reuters. /ritzau/

Udenrigsordføreren fra Socialdemokratiet, Nick Hækkerup, deler den vurdering.

Han påpeger, at russerne de seneste år har forsøgt at blande sig i andres landes valg, har opført sig truende over for blandt andre Danmark og har taget part i væbnede konflikter i Syrien og på Krim-halvøen.

- Jeg tror, at Putin vil læse det her som en bekræftelse af, at den politik, han har ført for at gøre Rusland til en stormagt igen, er rigtig.

- Det kan godt give anledning til noget bekymring i Danmark og i Vesten i øvrigt, for med det følger en lyst og vilje til at blande sig i andres lande internationale forhold, siger Nick Hækkerup.

Radikale: Vi skal have en tosidet strategi

Vladimir Putin har den seneste tid ført en gradvis mere aggressiv retorik over for Vesten.

I sin sejrstale på en scene nær ved Den Røde Plads i Moskva forsikrede han en jublende folkemængde, at der venter landet succes, og at befolkningen skal fortsætte med at stå sammen.

Med sejren kommer han til at sidde til minimum 2024.

Se Putins sejrstale her:

Ifølge Radikale Venstre skal Vesten overveje, om vi skal nytænke vores strategi over for Rusland. Udenrigsordfører Martin Lidegaard fortæller, at vi skal fortsætte med at lægge pres på Putin og indføre de nødvendige sanktioner.

Men Vesten skal måske blive endnu bedre til at række ud til den russiske civilbefolkning og gøre det klart, at det ikke er dem, som vi er i konflikt med.

- Vi kommer til at spørge os selv i Danmark, EU og resten af Vesten om, hvad vi gør med Putin. Hvad skal vi gøre for at dæmme op for de betydelige aggressioner, vi har oplevet, og hvordan kan vi forsøge at skabe en normal forbindelse til Rusland igen, siger Martin Lidegaard.

Udenrigsordføreren har dog også et spinkelt håb om, at Putin kan bløde en lille smule op og erstatte jernnæven med dialog, selv om han endnu ikke har set noget tegn i den retning.

- Måske har noget af den voldsomme fremfærd, vi har oplevet fra Putins side, været et forsøg på at gøre sig klar til valgkampen. Måske begynder han nu og tænke på sit eftermæle og bygge broer i stedet for at brænde dem ned, siger han.

Venstres Michael Aastrup tror dog ikke på, at vi kommer til at se en mere dialogsøgende russisk præsident de kommende seks år.

- Man har lov til at håbe, men jeg tror det ikke. Vi har set, at Putin føler, at han kan få genskabt Sovjetunionens status som supermagt, og et land man var lidt nervøs for, siger han.