Putin-udfordrer vil ydmyge ’korruptionens zar’ med hær af sofavælgere

Otte kandidater vil være præsident i Rusland. Men valget 18. marts er uden reel spænding.

Den russiske præsident Vladimir Putin ankommer til et vælgermøde i Moskva. (Foto: SPUTNIK © Scanpix)

Befinder man sig i Rusland lige nu, er det svært at overse det kommende præsidentvalg søndag 18. marts.

Valgplakater præger bybilleder, og der er politiske debatter og reklamer for de forskellige partier.

- Valget fylder meget, selvom resultatet med al sandsynlighed er givet på forhånd, forklarer Mads B. Eskildsen, studielektor i russisk på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

For selvom det ligner et reelt valg mellem otte præsidentkandidater, peger meningsmålinger overvejende på, at Ruslands præsident fortsat hedder Vladimir Putin efter 18. marts.

- I det store og hele fylder modkandidaterne ingenting. Der er ikke en samlet opposition mod præsident Putin, siger Mads B. Eskildsen.

Putins største kritiker må ikke stille op

Alligevel er valget ikke uden spænding. Vladimir Putins største kritiker Alexei Navalnij er gennem de seneste år lykkedes med at samle en opposition af især unge mod præsident Putin, som Navalnij kalder for korruptionens zar.

De russiske myndigheder har forbudt Navalnij at stille op til præsidentvalget på grund af en betinget dom, som Navalnij selv kalder politisk motiveret. Alligevel forsætter Navalnij ufortrødent med sin kampagne, fortæller leder af Center for Koldkrigsstudier på Syddansk Universitet, Erik Kulavig.

- Alexei Navalnij forsøger at få folk til at blive væk fra valget, når han nu ikke selv kan vælges, så valgdeltagelsen kommer så langt ned som muligt, siger Erik Kulavig.

Lav valgdeltagelse er et nederlag for Putin

41-årige Alexei Navalnij, der er uddannet advokat, har holdt demonstrationer over hele landet og følges af hundredtusindvis via sociale medier som Twitter og YouTube.

- Han fortæller, at den nuværende ledelse er korrupt og ikke tænker på andet end at berige sig selv. Kommer valgdeltagelsen under 50 procent, vil det blive en sejr for Navalnij på den måde, at det er et nederlag for Putin, siger Erik Kulavig.

Ifølge flere russiske medier sigter regeringen efter en valgdeltagelse på 70 procent, hvoraf Vladimir Putin får 70 procent af stemmerne.

- Myndighederne vil jo gerne have så høj valgdeltagelse som muligt, da det kan være med til at legitimere udfaldet, siger Mads B. Eskildsen.

- Men hvis det kun er halvdelen, der stemmer, er det et signal i sig selv. Det er en måde at udtrykke sin politiske holdning på at blive hjemme, som oppositionen har opfordret til.

Kreml er langt fra hverdagen

Derudover er der mange russere, der er ligeglade med valget, siger Mads B. Eskildsen, der har haft flere studieture i Rusland.

- Når jeg har været ovre og tale med helt almindelige folk, så ryster de på hovedet og siger, jamen han bliver jo valgt, så vi kan egentlig godt være lidt ligeglade. Og flere er holdt op med at se russisk fjernsyn, de bruger kun filmtjenester og udenlandske nyhedsbureauer, fordi de har ikke tiltro til medierne derhjemme, da alt virker som om, det er givet på forhånd.

Erik Kulavig er enig i, at mange russere har mistet interessen for politik.

- Der var national begejstring omkring indlemmelsen af Krim i 2014. Men siden har der ikke været store sejre. Den økonomiske krise kradser og noget tyder på, at der er en slags politisk apati, hvor det handler om at få det bedste ud af hverdagen, og så kan de råbe og skrige inde i Kreml, siger Erik Kulavig.

Vladimir Putin skal have mindst halvdelen af stemmerne d. 18. marts, hvis han skal forblive præsident. Hvis det ikke lykkedes, går kandidaterne med flest stemmer videre til anden valgrunde 8. april.

Facebook
Twitter