Analyse: Finansmarkederne hader det britiske valgresultat

Finansmarkederne hader usikkerhed, og usikkerhed har de fået mere af nu. Økonomikorrespondent Casper Schrøder analyserer.

Stemmerne fra det britiske parlamentsvalg er stort set talt op, og de viser, at det konservative parti har mistet det absolutte flertal i parlamentet. (Foto: WILL OLIVER © Scanpix)

Så skete det igen. Et valg faldt uventet ud. Usikkerheden om, hvad der skal ske, er øget.

Finansmarkederne hader det. Inderligt.

Som en ansat i Saxo Bank tweetede tidligt i morges efter det mudrede resultat af det britiske parlamentsvalg:

”May, Cameron og Renzi. Unødvendige afstemninger, der blev tabt. Ægte lederskab en mangelvare i moderne politik.”

Fra andre finanshuse herhjemme lød udbrud som ”what a mess”, ordet ”katastrofevalg” og konstateringer som, ”vi holder os væk og finder det utrolig svært at forudse, hvad der nu sker”.

Værst tænkelige resultat

Allerede sent torsdag aften, da de første exit polls ramte finansfolkenes computerskærme, begyndte de at sælge ud af det britiske pund, der faldt brat med to procent mod den amerikanske dollar som et klart tegn på svækket tillid til den britiske økonomi.

Analytikerne havde på forhånd udpeget et mudret udfald af parlamentsvalget som det værst tænkelige resultat set fra pengenes verden.

Det kan godt være, at den britiske valgkamp først og fremmest endte med at handle om hjemlige emner som terror, sikkerhed og offentligt forbrug, men for finansmarkederne drejede det sig udelukkende om brexit.

Resultatet ses som negativt, fordi det øger usikkerheden på kort sigt om de videre forhandlinger mellem London og Bruxelles om Storbritanniens udtræden af EU.

Forhandlingerne begynder allerede inden for de næste to uger. Men i skrivende stund står det ikke engang klart, hvem der egentlig skal forhandle på vegne af Storbritannien.

Økonomikorrespondent i DR Nyheder, Casper Schrøder.

Pundet som pejlemærke

Pundet har gennem det seneste halvandet år været et tydeligt pejlemærke for usikkerhed omkring den britiske økonomi.

Når usikkerheden er steget, som for eksempel i forbindelse med brexit-afstemningen for et år siden, er pundet blevet svækket, og når vejen frem er blevet mere klar, som for eksempel da May i en tale tidligere på året gjorde sin forhandlingsposition klar, er pundet blevet styrket.

Også selvom May talte for en hård linje i forhandlingerne med EU: ”Ingen aftale er bedre end en dårlig aftale”, lød det blandt andet.

Hun satte en klar politisk retning, og det belønnede markederne.

Derfor ser vi også pundet faldet nu - for hvad betyder det mudrede valgresultat for vejen frem? Ingen aner det.

Politiske risici i fokus

En af de mest brugte termer på finansmarkederne de seneste år, er termen ”politiske risici” - faren for at noget uventet og, set med investorernes øjne, økonomisk uhensigtsmæssigt finder sted, som for eksempel ustabile, uforudsigelige eller decideret erhvervsfjendtlige regeringer eller beslutninger.

Grækenland, Italien, Spanien, USA, Frankrig, Tyskland, Holland, Storbritannien er alle lande, hvor de politiske risici har blinket rødt.

Det er så dominerende et emne, at der løbende opgøres indeks over den samlede størrelse af politiske risici i verden i et desperat forsøg på at danne sig overblik.

Ting, der ikke kan måles og vejes, er ikke noget, som investorerne bryder sig om.

Det britiske valg er netop sådan en potentiel politisk risiko, der materialiserer sig og skaber akut ubehag i Saxo Bank og på resten af finansmarkederne.

Humørsygt folkefærd

Men investorerne er også et humørsygt folkefærd, og deres humør kan hurtigt ændre sig.

En klar politisk udmelding, en hurtig regeringsdannelse og en frisk køreplan - mere skal der ikke til, før pundet kan komme tilbage.

Da jeg denne uge talte med direktøren for en af landets største pensionskasser, bemærkede han da også to ting ved verdensøkonomien de seneste år:

Hvor mange uventede og afgørende politiske begivenheder, der er indtruffet.

Men også hvor godt økonomien og markederne faktisk har håndteret dem.

Ja, der har været dage med panik i øjnene og blinkende røde milliardtal på skærmene, men det er en panik, der er drevet over og blevet afløst af en mere stabil grundstemning, hvor katastroferne er udeblevet.

OBS: I en tidligere udgave af artiklen stod der, at brexit-forhandlingerne starter i næste uge. De starter først ugen efter, og det er blevet rettet.