Britisk valgsystem: Brugte vi det i Danmark, ville Folketinget bestå af tre partier

Det britiske valgsystem tilgodeser de store partier, og så går over halvdelen af stemmerne til spilde.

Når briterne torsdag den 8. juni vælger et nyt parlament, så er det med et valgsystem, som er helt anderledes end det danske.

Brugte vi det britiske system herhjemme, ville Folketinget stort set kun bestå af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Venstre. Plus måske nogle få Enhedsliste-folk. For det britiske system tilgodeser de store partier, gør det svært for de små, og så fører det til mange spildte stemmer.

Labour-leder Jeremy Corbyn har budt Mays anmodning om et nyvalg velkommen. (Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS © Scanpix)

Systemet er ganske simpelt. Der skal vælges 650 medlemmer til Underhuset. Det sker i 650 valgkredse i England, Skotland, Wales og Nordirland. Og den kandidat, der får flest stemmer i valgkredsen, får sædet i parlamentet. Alle stemmer på andre end vinderen er spildt.

”First past the post” kalder briterne systemet, hvor alt afgøres i den enkelte lokale valgkreds. Herhjemme fordeles mandaterne derimod efter, hvor mange stemmer et parti har fået på landsplan.

Nej til at ændre systemet

Briterne stemte ved en folkeafstemning i 2011, om de skulle ændre systemet, så det mindede mere om f.eks. det danske. Men det blev et massivt nej – 68 procent stemte imod.

Diskussionen om valgsystemet finder dog stadig sted – dog knap så intenst. Det er især de mange spildte stemmer, som tilhængerne af en valgreform er optagede af. Ved valget i 2015 gik omkring halvdelen af de afgivne 30 millioner stemmer til kandidater, som ikke blev valgt ind i Underhuset.

De, som vil bevare valgsystemet, nægter at give sig. De siger, at det britiske system giver de mest solide regeringer og er en fordel for de store partier.

Theresa May, indenrigsminister i den britiske regering, regnes for at være storfavorit. (Foto: Frantzesco Kangaris © Scanpix)

Et parti kan nemlig få flertal i parlamentet uden at have et flertal af alle stemmer. I 2015 fik De Konservative 36,8 pct. af samtlige stemmer, men fik hele 50,9 pct. af mandaterne i parlamentet og dermed flertal. Fordi det var størst i de fleste af de 650 valgkredse.

Derfor har Storbritannien gennem årene stort set kun haft regeringer, hvor et enkelt parti havde flertal i parlamentet. Og det er skiftet mellem de Konservative og Labour. I 2010 gik de Konservative og Liberaldemokraterne dog sammen i koalitionsregering, da de kun til sammen kunne danne et flertal.

Taktisk afstemning

Modstanderne af det nuværende system peger på, at valgets spilleregler gør det umådeligt svært for små partier at blive repræsenteret i Underhuset.

Det EU-kritiske UKIP fik 2015 12,6 pct. af alle stemmer, men kun en enkelt parlamentsplads – eller 0,2 pct. af pladserne. For det kun lykkedes UKIP at blive størst i en enkelt valgkreds.

Sådanne regler fører derfor til taktisk afstemning, mener modstanderne. For hvorfor stemme på ens foretrukne kandidat, hvis han eller hun ikke har en chance for at blive valgt? Så stemmer man måske hellere på en kandidat, der står lidt længere nede på ens ønskeseddel, men som har en chance for at ende i Underhuset. Og derfor giver systemet ikke et retvist billede af, hvem briterne egentlig vil have i parlamentet, hedder det.