Korrespondent: Uventet valgresultat skaber usikkerhed om Brexit

Brexit-forhandlingerne kan blive trukket i langdrag, fordi May skal indgå nye kompromiser med sit bagland.

- Hvis May danner koalition, bliver det interessant at se, hvilke krav støttepartiet lægger på bordet, siger DR's EU-korrespondent Karin Axelsson. (Foto: YVES HERMAN © Scanpix)

Der skal nok sidde nogen i Bruxelles, der gnider sig i hænderne og synes, at den britiske premierminister Theresa May har fortjent den store tilbagegang.

Det siger DR’s EU-korrespondent Karin Axelsson, der omvendt slår fast, at ingen mener, at det britiske valgresultat vil gavne Brexit-forhandlingerne.

- Der ligger nogle svære beslutninger på bordet, og det her kan trække processen i langdrag, siger hun.

May skal nemlig først danne regering og finde ud af, om hendes nyvalgte konservative partimedlemmer stadig kan blive enige om en forhandlingsstrategi over for EU.

Børs og borgere reagerer

Ifølge korrespondenten er det dog stadig for tidligt at drage konklusioner om, hvordan valgresultatet vil påvirke Storbritanniens forhandlinger med EU.

Koalition med pro-Brexit parti

Men spørgsmålet er, hvem der skal lede Brexit-forhandlingerne. Theresa May kan kun fortsætte som premierminister, hvis hun skaber en koalition eller beslutter sig for at danne en mindretalsregering.

Flere har peget på, at May muligvis kunne danne koalition med det nordirske Democratic Unionist Party (DUP), som går ind for at briterne forlader EU hurtigt.

- Hvis hun danner koalition, bliver det interessant at se, hvilke krav støttepartiet lægger på bordet. Hun kan risikere at skulle honorere en masse krav fra en gruppe hårde Brexiters, siger Karin Axelsson.

Corbyn står for uvished

Det bliver ikke nødvendigvis en lettere skilsmisse, hvis EU skal forhandle med Labour-formanden Jeremy Corbyn, forklarer Axelsson.

Han vil dog kun få mulighed for at forsøge at danne regering, hvis May ikke lykkedes med at skabe en koalition.

- Corbyn står for uvished, fordi man ved mere om, hvor May står i forhold til Brexit. Han har været meget hemmelighedsfuld omkring sit bud på en Brexit-strategi, men man hæfter sig ved, at han har været mildere og mere forsonende, fordi han ikke ønsker et hårdt Brexit, siger Karin Axelsson.

De to største politiske emner på Brexit-dagsordenen er, hvad det skal koste Storbritannien at forlade EU, og hvilke rettigheder EU-borgere i landet kommer til at have.

Du kan følge valget i Storbritannien live på dr.dk.

OVERBLIK OVER PARTIERNE

  • Det Konservative Parti

  • Har lagt en hård linje overfor EU forud for Brexit-forhandlingerne, nedskæringer i det offentlige og et loft på energipriser.

  • Leder: Theresa May

  • Labour

  • Vil have en blød udgave af brexit, højere skatter på bankerne og gratis børnepasning.

  • Leder: Jeremy Corbyn

  • Liberaldemokraterne

  • Ønsker at lade briterne stemme igen om, hvorvidt Storbritannien skal forlade EU, flere penge til sundhedsvæsenet og bedre forhold for de unge.

  • Leder: Tim Farron

  • Nordirske DUP - Democratic Unionist Party

  • Ønsker at Storbritannien forlader EU, vil gerne have særlig fokus på Nordirlands grænse mod det øvrige Irland og lavere virksomhedsskat.

  • Leder: Arlene Foster og Sir Jeffery Donaldson.

  • Det Grønne Parti

  • Vil lade briterne godkende Storbritanniens endelige aftale om at forlade EU med mulighed for at forblive i samarbejdet, større fokus på miljøet, og droppe egenbetaling på uddannelse.

  • Ledere: Caroline Lucas og Jonathan Bartley

  • Det Britiske Uafhængighedsparti (Ukip)

  • Stramme indvandrerlovgivning, forbud mod hovedtørklæder og at leve efteer sharialoven, nedskæringer i ulandsbistanden.

  • Leder: Paul Nuttall

  • Det Skotske Nationalparti (SNP)

  • Vil give det skotske folk endnu en uafhængighedsafstemning.

  • Leder: Nicola Sturgeon