Meningsmålingerne tog fejl igen - men exitpoll ramte plet

Blot ét målingsinstitut forudså, at Theresa May ikke ville få absolut flertal i parlamentet.

Sådan her så det ud, da BBC klokken 23 i går aftes viste resultatet af den exitpoll, der spåede, at Theresa May ville miste det absolutte flertal i parlamentet med 314 sæder i parlamentet. Vi ved nu, at målingen ramte valgresultatet ganske nøjagtigt. / AFP PHOTO / Paul ELLIS (Foto: Paul ellis © Scanpix)

Hvis britiske mediefolk, politikere og talknusere i går aftes holdt vejret, da den første exitpoll blev offentliggjort, er det svært at fortænke dem.

Ved den seneste britiske folkeafstemning ramte exitpollen ikke synderligt præcist og forudså ikke, at David Cameron ville få et absolut flertal.

Men gårsdagens måling, som blev udarbejdet af instituttet Ipsos MORI og offentliggjort simultant på tv-stationerne BBC, Sky og ITV, ramte skiven.

Vi ved nu, at Theresa May har mistet det absolutte flertal i parlamentet, nøjagtig som exitpollen forudså i aftes.

Med 99,8 procent af stemmerne optalt står de konservative til at få 318 sæder i det britiske underhus, mens Labour står til at få 261 pladser. Det er henholdsvis fire og fem sæder fra det, som blev forudsagt, som vist i grafikken herunder.

Exitpolls rammer ofte plet

Flere danske talknusere mener, at kritikken af exit polls ofte viser sig at være overdrevet.

Foruden gårsdagens ret nøjagtige forudsigelse af det britiske valg har lignende målinger været ret nøjagtige ved de to runder af præsidentvalget i Frankrig samt ved parlamentsvalget i Holland, fremhæver Kenneth Thue Nielsen, der er analyseekspert og ejer af analysevirksomheden methods.dk.

Samme konklusion når Martin Vinæs Larsen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

- Jeg tror helt sikkert, at kritikken (af exitpolls, red.) har været overdrevet. Man lægger selvfølgelig mere mærke til den, når den tager fejl. De har brugt cirka den samme metode, som de brugte ved sidste valg, og der ramte den ikke så godt, siger han til DR Nyheder.

Martin Vinæs Larsen advarer dog mod tidlige konklusioner. Han vurderer, at der er behov for at følge udviklingen over tid for at se, hvor præcist målingerne rammer.

Ser man på tidligere valg i Storbritannien, så har exitpolls også ramt skiven på to af de tre seneste valg til det britiske parlament.

https://twitter.com/FraserNelson/status/872744973598412800

Analyseekspert Kenneth Thue Nielsen ser særligt to hovedudfordringer for de exitpolls, som vi kender i dag: Den ene handler om dårligt håndværk blandt institutterne. Den anden udfordring skyldes vælgere, der i sidste øjeblik skifter mening.

Han fremhæver målingerne i USA, som ramte Hillary Clinton "ret flot", mens Donald Trump blev undervurderet med 2,7 procentpoint i gennemsnit på tværs af staterne.

- Hvis du måler på noget i går, som først skal ske i dag, og folk flytter sig, så tror da pokker, at de ikke kan ramme rigtigt, konkluderer Kenneth Thue Nielsen.

Alle meningsmålinger - foruden én - slog fejl i Storbritannien

Mens exitpollen altså ramte gårsdagens parlamentsvalg i Storbritannien ret præcist, så kan det samme ikke siges om meningsmålingerne. Mens exitpollen blev lavet blandt vælgere på 144 afstemningssteder på valgdagen, efter vælgerne havde sat deres kryds, så adskiller meningsmålingerne sig ved at spørge vælgerne, inden krydset er sat.

Her er det faktiske valgresultat sammenholdt med valgforudsigelserne fra talknuserne formentlig ikke noget, som talknuserne vil rejse rundt og prale med de næste par måneder.

Kun analyseinstituttet YouGov forudså, at de konservative ville miste det absolutte flertal i parlamentet.

https://twitter.com/BillyEhrenberg/status/872936537624850433

Martin Vinæs Larsen er da heller ikke sen til at udråbe meningsmålingsinstituttet som den store vinder efter gårsdagens valg.

- Alle de andre pegede på, at de konservative ville bevare det absolutte flertal, og spørgsmålet var kun, hvor stort det blev. Man tænker typisk, at gennemsnittet er det mest rigtige, men her er det altså YouGov, der har ramt mest rigtigt, siger han.

Han forklarer, at YouGov er begyndt at bruge en såkaldt MRP-model (Multilevel Regression and Post-stratification), der er udviklet til at lave estimater i de enkelte valgkredse.

Samlet har Storbritannien 650 valgkredse, og kun ét parlamentsmedlem bliver valgt ind per valgkreds. Det betyder, at stemmer på andre kandidater i hver kreds er spildt. Derfor kan et parti teoretisk godt få flere procent af stemmerne på landsplan, men ingen eller meget få sæder i parlamentet.

Martin Vinæs Larsen tror derfor, at de andre meningsmålingsinstitutter i fremtiden vil skele til YouGovs metode.

- Det er også noget af det, vi har set ved andre valg: At de her meningsmålingsinstitutter er gode til at lære af hinanden.

FacebookTwitter