Should I stay or should I go? Det mener de britiske partier om brexit

Her kan du se, hvad de britiske partier vil gøre med brexit, hvis de får magten efter parlamentsvalget.

Få overblikket over de britiske partiers planer for brexit.

Der er ét emne, der ikke overraskende fylder meget i den britiske valgkamp, nemlig brexit.

Selvom det er mere end tre år siden, at et flertal af briterne stemte 'ja' til at forlade EU, er Storbritannien fortsat medlem af den europæiske union.

Og spørgsmålet om medlemskabet bliver ved med at splitte de britiske politikere, der har valgt at udskyde brexit for tredje gang.

Men hvad vil Det Konservative Parti, Labour og alle de andre partier egentlig, hvis de vinder flertallet af de 650 sæder, der findes i det britiske underhus?

Få overblikket her:

Det Konservative Parti

Den siddende britiske premierminister, Boris Johnson, vil have Storbritannien ud af EU senest 31. januar 2020. (Foto: Ben Stansall © Scanpix)

Hvis Det Konservative Parti genvinder magten, skal Storbritannien forlade EU-samarbejdet senest 31. januar næste år med den skilsmisseaftale, som premierminister Boris Johnson fik forhandlet på plads med EU i oktober.

Det kræver dog, at aftalen bliver godkendt af det britiske parlament, hvilket ikke er lykkedes endnu. Men Boris Johnson håber, at parlamentsvalget kan sikre De Konservative et solidt, politisk flertal, så aftalen kan blive vedtaget.

Hvis briterne forlader unionen med aftalen, har de knap et år, indtil udgangen af 2020, til at forhandle det fremtidige forhold – heriblandt en handelsaftale – på plads med EU.

I den periode vil Storbritannien fortsat skulle følge EU-reglerne og leve op til de samme forpligtelser som EU-landene. Og Boris Johnson afviser, at han vil forlænge den overgangsperiode.

- Vi har masser af tid til at udvikle et frihandelsforhold, siger Boris Johnson, der er imod en ny brexit-afstemning.

Partiet havde ved valgudskrivelsen 298 medlemmer i det britiske underhus. Det mangler 28 sæder for at få flertal.

Labour

Labour-leder Jeremy Corbyn vil ikke ud med, om han mener, at Storbritannien skal blive i EU eller ej. (Foto: Oli Scarff © Scanpix)

Hvis oppositionspartiet Labour vinder valget, vil det genforhandle skilsmisseaftalen med EU og sende den til folkeafstemning.

Her vil briterne få valget mellem at blive i den europæiske union eller forlade den med den genforhandlede aftale. Til gengæld vil et no deal, hvor Storbritannien forlader EU uden en aftale, være taget af bordet.

Alt dette skal ske inden for seks måneder efter valget. Og Labours leder, Jeremy Corbyn, går med egne ord efter en ”intelligent" aftale, der blandt andet sikrer et tæt forhold til EU's indre marked.

Derudover ønsker han, at partiet skal forblive en del af EU's toldunion. Det er noget, De Konservative er lodret imod, da det blandt andet vil betyde, at Storbritannien ikke vil kunne fastsætte sine egne toldsatser, når landet skal indgå handelsaftaler med andre lande.

Partilederen vil ikke sige, om han personligt ønsker, at Storbritannien skal forlade EU eller ej. Han kommer til at forholde sig neutral ved en eventuel folkeafstemning.

- Den beslutning vil vi overlade til det britiske folk, siger han til BBC.

Partiet havde ved valgudskrivelsen 243 medlemmer i det britiske underhus. Det mangler 83 sæder for at få flertal.

Det Skotske Nationalistparti (SNP)

Formanden for SNP, førsteminister Nicola Sturgeon, ønsker, at Skotland skal blive i EU. (Foto: Andy Buchanan © Scanpix)

De skotske nationalister er for EU, og derfor ønsker partiet, at Storbritannien – som Skotland er en del af sammen med England og Wales – skal forblive i samarbejdet.

De ønsker derfor en ny brexit-afstemning i Storbritannien, og partiets formand, Nicola Sturgeon, har sagt, at det ville være ’katastrofalt’, hvis de forlader EU uden en aftale. Derfor kræver partiet, at no-deal-scenariet bliver taget helt af bordet.

Ved siden af det ønsker partiet en ny folkeafstemning om skotsk uafhængighed inden 2021.

I 2014 stemte 54 procent af skotterne nej til spørgsmålet.

Partiet havde ved valgudskrivelsen 35 medlemmer i det britiske underhus.

Det Demokratiske Unionistparti (DUP)

Arlene Foster, der står i spidsen for DUP, vil ud af EU - men ikke med Boris Johnsons aftale. (Foto: LORRAINE O'SULLIVAN © Scanpix)

Det nordirske unionistparti vil gerne have, at hele Det Forenede Kongerige – det vil sige Nordirland, Skotland, Wales og England - skal forlade EU.

Partiet bakker dog ikke op om den aftale, som premierminister Boris Johnson har forhandlet på plads, da det mener, at den reelt vil splitte Nordirland fra resten af Det Forenede Kongerige.

Årsagen er det dobbelte toldsystem, hvor nordirerne reelt forbliver i EU's toldsystem, mens resten af kongeriget får sit eget. På den måde sikrer man, at der ikke kommer grænsekontrol mellem Irland og Nordirland men i stedet i Det Irske Hav.

Men det går ikke, mener DUP, som derfor ønsker, at forhandlerne fra Storbritannien og EU skal sætte sig tilbage til forhandlingsbordet og blive enige om det, som partiet betegner som en ”fornuftig aftale”.

Partiet havde ved valgudskrivelsen 10 medlemmer i det britiske underhus.

Liberaldemokraterne

Jo Swinson, der står i spidsen for Liberaldemokraterne, vil aflyse brexit. (Foto: TOLGA AKMEN © Scanpix)

Det socialliberale midterparti ønsker, at Storbritannien skal forblive i EU, og derfor vil partiet aflyse brexit, hvis de får magten. Storbritannien kan nemlig egenhændigt bremse brexit-processen, hvis det vil.

Hvis partiet ikke alene får flertallet i det britiske parlament, vil det bakke op om endnu en folkeafstemning om brexit.

Partiet havde ved valgudskrivelsen 20 medlemmer i det britiske underhus.

Sinn Féin

Mary Lou McDonald står i spidsen for det nordirske parti, der ønsker at blive i EU. (Foto: PAUL FAITH © Scanpix)

Det nordirske parti, der ønsker at genforene Nordirland og Irland, er imod brexit.

Partiet ønsker, at EU skal give Nordirland en særstatus i unionen, så landet kan forblive i EU sammen med Irland.

Partiet havde ved valgudskrivelsen 7 medlemmer i det britiske underhus.

Change UK – Den Uafhængige Gruppe

Anna Soubry, der står i spidsen for Change UK, ønsker ikke, at Storbritannien skal forlade EU. (Foto: Simon Dawson © Scanpix)

Change UK er et EU-positivt midterparti, der ønsker, at Storbritannien skal forblive i den europæiske union.

Derfor bakker partiet, der blev stiftet i begyndelsen af året af utilfredse Labour- og Konservative-politikere, op om en ny brexit-afstemning. Her vil de kæmpe for, at Storbritannien skal forblive i EU.

Partiet havde ved valgudskrivelsen 5 medlemmer i det britiske underhus.

Plaid Cymru

Plaid Cymru-formand Adam Price ønsker, at Storbritannien skal blive i EU. (Foto: Russell Cheyne © Scanpix)

Det walisiske uafhængighedsparti Plaid Cymru ønsker, at Storbritannien skal forblive i EU. Derfor vil Plaid Cymru have endnu en folkeafstemning.

Partiet mener, at Boris Johnsons brexit-aftale med EU vil blive ”altødelæggende” for den walisiske økonomi.

Partiet havde ved valgudskrivelsen 4 medlemmer i det britiske underhus.

Det Grønne Parti

Caroline Lucas er det eneste nuværende medlem af Green Party, der sidder i det britiske underhus. (Foto: Jeff Overs/BBC © Scanpix)

Det grønne venstrefløjsparti bakker op om EU-medlemskabet og ønsker derfor en ny folkeafstemning.

Partiet havde ved valgudskrivelsen ét medlem i det britiske underhus.

Brexitpartiet

Nigel Farage, der er formand for Brexit Party, mener, at Storbritannien skal forlade EU uden en aftale. (Foto: NIKLAS HALLE'N © Scanpix)

Nigel Farages’ parti, Brexitpartiet, ønsker at Storbritannien skal kappe båndene til EU og forlade det europæiske samarbejde uden den aftale, som premierminister Boris Johnson har forhandlet på plads.

Ifølge partiet er aftalen skidt for briterne, og derfor vil det hellere have et ’hard brexit’. Det skyldes blandt andet, at den britiske regering har sagt god for at betale 340 milliarder kroner til EU. Det skal dække de forpligtelser, som landet har indgået i løbet af de 46 år, som det har været medlem af unionen.

- Det vil betyde, at Storbritannien får status som koloni i EU, har Nigel Farage udtalt.

Partiet vil i stedet forhandle en frihandelsaftale på plads med EU inden 1. juli 2020. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal Storbritannien og EU fremover handle efter de regler, som Verdenshandelsorganisationen (WTO) har lavet.

Brexit Party udspringer af det EU-kritiske parti Ukip, som Nigel Farage også har stået i spidsen for.

Ved valgudskrivelsen har partiet ingen medlemmer i det britiske underhus. Til gengæld har det 28 pladser i Europa-Parlamentet.