Storbritanniens EU-kritiske stemme kan blive tavs på torsdag

Mange briter føler, at Ukip har udspillet sin rolle i britisk politik, siger DR's korrespondent i Storbritannien.

Ukips partiformand, Paul Nuttall, smiler stadig under valgkampen, selvom partiets opbakning blandt briterne er faldet voldsomt. (Foto: CHRIS J RATCLIFFE © Scanpix)

- Vi gjorde det. Det er vores uafhængighedsdag.

Sådan lød det triumferende budskab fra den daværende Ukip-formand, Nigel Farage, da han den 24. juni sidste år mødte verdenspressen efter den skelsættende brexit-afstemning.

Et flertal af briterne havde stemt for, at Storbritannien skulle forlade EU, og det skyldtes ikke mindst det EU-kritiske højrefløjsparti Ukip, som i årtier havde talt for et utvetydigt farewell til det fælleseuropæiske samarbejde.

- Det er de helt almindelige, ordentlige briter, som har underkendt eliten i landet, de store banker og de store virksomheder, lød det fra den storsmilende partiformand, som i månederne op til havde rejst Storbritannien tynd med sin benhårde EU-kritik.

Men i dag er sejrssmilet falmet hos Ukip, der på torsdag skal møde de britiske vælgeres dom, når parlamentsvalget finder sted.

Hvor partiet stod til at få mellem 16 og 19 procent af stemmerne omkring brexit-afstemningen, er landstilslutningen ifølge de seneste meningsmålinger faldet til mellem fire og fem procent. Og ved lokalvalget i sidste måned fik partiet en syngende vælgerlussing af briterne.

Ukip har opnået sit mål

Ifølge DR’s korrespondent i Storbritannien, Kim Bildsøe Lassen, er der rigtig mange briter, der føler, at det ikke længere er nødvendigt at stemme på det nationalkonservative parti, som blev grundlagt i 1993.

- Nu er Storbritannien i gang med at forlade EU, så Ukip har opnået sit mål, forklarer han.

Derudover har Nigel Farage overladt formandsposten til den mindre karismatiske Paul Nuttall, og det kan også mærkes på vælgertilslutningen, forklarer Kim Bildsøe Lassen.

Samtidig med det har partiet været i nogle store, interne slagsmål i den seneste tid. I marts i år valgte Douglas Carswell, der var Ukips eneste parlamentsmedlem, at forlade partiet til fordel for tilværelsen som løsgænger.

Han begrundede dengang sit exit fra Ukip med, at partiet havde opnået det, det ville – et farvel til EU – og at arbejdet derved var fuldført.

Men partiformand Paul Nuttall lagde efterfølgende ikke skjul på, at han havde haft store uenigheder med Douglas Carswell.

Og han sagde samtidig, at partiet nu skulle til at omdefinere sin mission samt ”sætte skub i den næste fase” af partiets kampagne – at ”genopbygge en selvsikker og uafhængig nation”.

May bløder også stemmer

Det er dog slet ikke sikkert, at der kommer ”en næste fase” for partiet, ifølge Kim Bildsøe Lassen.

- Spørgsmålet er, om Ukip overhovedet findes som national magtfaktor, når valget på torsdag er overstået, siger han og fortsætter:

- Vælgernedgangen betyder samtidig, at den meget indvandrer- og EU-kritiske stemme, som Ukip har været, vil blive meget svagere.

Ifølge Kim Bildsøe Lassen vil mange af de tidligere Ukip-vælgere i stedet søge mod det konservative regeringsparti med premierminister Theresa May i spidsen.

Men det parti kæmper dog også med at holde på vælgerne.

Ifølge BBC’s overblik over meningsmålinger står partiet lige nu til at få mellem 42 og 45 procent af stemmerne. Da Theresa May udskrev valget i slutningen af april, stod partiet til at få helt op til 50 procent af stemmerne.

Modstanderen, arbejderpartiet Labour, står derimod til at mellem 32 og helt op til 40 procent afstemmerne, viser de seneste meningsmålinger.

Parlamentsvalget finder sted torsdag den 8. juni.