Ukip i regulær overlevelseskamp efter udradering ved parlamentsvalg

Formanden og samtlige mandater i britisk uafhængighedsparti er væk efter valgsmæk i Storbritannien.

Ukip-leder Paul Nuttall har trukket sig fra posten, efter Ukip ved gårsdagens valg blev decimeret til det rene ingenting i det britiske underhus. (Foto: Facundo Arrizabalaga © Scanpix)

Det britiske uafhængighedsparti Ukip er sendt til tælling efter parlamentsvalget i Storbritannien, hvor vælgerne vendte partiet ryggen. Partiets leder, Paul Nuttall, har trukket sig efter tilslutningen er dalet.

Og dalet er den. Ikke blot markant, men ganske eksplosivt. Mens partiet ved valget i 2015 mønstrede 12,7 procent af stemmerne, valgte blot omkring 2 procent af vælgerne ifølge de seneste tal at sætte kryds ud for partiet ved valget i går.

Det giver ikke en eneste plads i det britiske underhus. Nuvel, Ukip havde i forvejen ingen sæder, efter dets eneste medlem, Douglas Carswell, tidligere på året valgte at melde sig ud og blive løsgænger.

Forklaringen på den faldende vælgertilslutning fra 2015 til 2017 synes ganske simpel ifølge kendere. En afstemning om udmeldelse af EU endte som bekendt med et brexit, som har efterladt Ukip som den stor sejrsherre, men paradoksalt nok også uden et politisk projekt.

Sådan lyder vurderingen fra journalist Erik Hugh Weir, der dækker Storbritannien tæt på DR’s Orientering og selv har skotske rødder.

- De er jævnet med jorden. Partiet er nu i en regulær kamp for at overleve. Det er et spørgsmål om, hvorvidt de overlever det stød i leveren på den del af partiet, der var tilbage, siger han.

Uro på lederposten

Han fremhæver Nigel Farages afgang fra partiet i kølvandet på brexit-afstemningen. Han var reelt uafhængighedspartiets eneste profil, og han er nu fortid i britisk politik, siger Erik Hugh Weir.

Også lektor Ole Helmersen fra CBS, der har forsket i forholdet mellem Storbritannien og EU i kølvandet på brexit, hæfter sig ved, at selve fundamentet ved Ukip er forsvundet. For partiet blev oprindelig skabt tilbage i 1993 med løsrivelse som eneste dagsorden.

- Med sejren for 'leave' for et år siden har de opfyldt det, som de ville opnå. Vælgerne er typisk kommet fra Labour, Konservative og fra sofaen. Med brexit er de vælgere vendt hjem igen, siger Ole Helmersen.

Ukip har siden valget om at forlade EU været i et potent stormvejr på de indre fronter. Efter Nigel Farages farvel, tog Diane James over som leder af partiet. Efter blot 18 dage på posten forlod hun både posten og partiet, og overlod igen roret til Nigel Farage, indtil Paul Nuttall i november blev valgt som ny formand.

Ole Helmersen fremhæver, at den megen uro om lederskabet vidner om, at Ukip aldrig har formået at blive et rigtigt parti. Samtidig har man kæmpet for at finde en ny dagsorden, man kunne erobre stemmer på. Det lykkedes heller ikke.

- Man har jo set Ukip forsøge i de senere år at kombinere deres anti-EU-modstand med en anti-indvandringsdagsorden. Det har de måske haft held med, men efter folkeafstemningen om brexit – og efter Konservative har meldt ud, at et hårdt brexit vil betyde hård kontrol med indvandringen, så har en del Ukip-vælgere i stedet stemt på dem, siger han.

Blødere brexit kan være partiets chance

Samme vurdering lyder fra Erik Hugh Weir.

- Konservative har været enormt dygtige til at opsøge tidligere Ukip-stemmer med sin restriktive migrationspolitik.

Skal Ukip have en chance for at genopstå med en politisk platform, så er det blødere farvel til EU – et såkaldt soft brexit – partiets chance, vurderer Ole Helmersen. Konservative står nemlig ikke længere med et absolut flertal i Storbritannien, og det vil tvinge partiet til at samarbejde med et andet parti, der formentlig som modgift vil kræve en blødere kurs i udmeldelsesprocessen.

- Hvis det viser sig, at kursen ændrer sig for et blødere brexit, så kan det godt være, at vælgerne vil se det som forræderi, og Ukip ser det som en ny mulighed for at gå ind igen. Det er ligesom deres chance.