Unge briter føler sig svigtede af politikerne: Det nytter ikke at stemme

På gaden i Leeds er mange unge vælgere ramt af politisk apati efter Brexit-afstemningen.

- Nej, jeg skal ikke stemme. Jeg har overvejet det, men ærligt talt, så virker det som spild af tid, siger 24-årige Kay Jessop, der arbejder som i bud i det nordlige Leeds.

Det er unge som ham, de britiske valgforskere i øjeblikket iagttager med spænding. De unge vælgere - eller rettere de unge, der vælger ikke at stemme - kan nemlig afgøre valget, når briterne om en uge går til valgurnerne for at sammensætte et nyt

parlament
.

De seneste

meningsmålinger
tyder nemlig på, at valget mellem den konservative
premierminister
Theresa May og udfordreren Jeremy Corbyn fra Labour, der traditionelt henter flere stemmer hos unge, kan blive tættere end hidtil forudset. Spørgsmålet er dog, om de unge vælgere tropper op, når det gælder.

Da briterne for snart et år siden stemte for at forlade

EU
, var det især de ældre vælgere, der fik deres vilje. Blandt vælgere i alderen 18-24 år stemte 75 procent for at blive i den europæiske union.

Derfor kan det for mange unge briter synes meningsløst at møde op ved

valgstederne
for at vælge de ledere, der skal føre Storbritannien ud af
EU
.

På gaden i det nordlige Leeds er de fleste unge da også lettere apatiske, når det gælder politik.

- Nej, jeg ønsker ikke at blive

involveret
i politik, siger Sany Sane til
SVT
.

- Om jeg stemmer eller ej, kommer ud på et. Politikerne er der kun for dem selv, siger han.

Hvem er premierministeren?

For butiksassistenten Laury True driller det da også, da hun bliver spurgt om, hvem der er

premierminister
. Hun må spørge en veninde til råds. Da hun får navnet Theresa May, lyder hun overrasket:

- Er det premierministeren? Nej, jeg kender hende ikke, siger hun. Laury True har da også på forhånd besluttet ikke at stemme.

- Jeg ved ikke noget om politik. Jeg læser ikke nyhederne - jeg går på sociale

medier
. Derfor vil jeg ikke stemme, siger hun.

Måske er det den holdning, der har gjort, at

valgdeltagelsen
blandt unge i Storbritannien er markant lavere end blandt de ældre vælgere. Ved det seneste
parlamentsvalg
i 2015 var det 43 procent af de 18-24-årige, der stemte. Blandt briterne over 65 år var det til gengæld 75 procent, der stemte.

Til sammenligning var der i Danmark ved det seneste

folketingsvalg
77 procent af de 19-21-årige, der stemte, mens hele 91 procent af vælgerne i gruppen 60-69 år satte deres kryds.

Forsker: Grupper kan blive ignoreret

Den lave valgdeltagelse blandt unge briter bekymrer forskerne. Blandt andre Victoria Honeyman, professor i statskundskab ved Leeds Universitet.

- Det kan meget vel tænkes, at hvis du ikke stemmer, når du er 18 eller 22 år, så kommer du aldrig i gang med at stemme. Og det er et problem. For så ender vi med en lavere og lavere valgdeltagelse og flere mennesker, der kobler sig af, siger hun.

- Problemet kan være, at du ender med regeringer, der er valgt på grundlag af kun 30-40 procent af vælgerskaren. Og som kun taler for og til meget små dele af samfundet og ignorerer store grupper, fordi de simpelthen ikke stemmer, siger Victoria Honeyman til

SVT
.

Georgia Henney-Jackson, tredjeår-studerende på det nærliggende universitet, kan godt forstå, hvis hendes aldersfæller føler sig koblet af den politiske debat.

- Politikerne taler ikke på vores vegne, og de taler ikke til os, siger hun.

Alligevel er hun ikke i tvivl om, at hun vil stemme. Hun forsøger at overbevise sine venner om det samme.

- Hvis du går op i, hvor meget

skat
du betaler på din bil, eller hvem der bestemmer over uddannelsesbudgetterne, så interesserer du dig for politik. Jeg tror, at det handler om at sprede det budskab til unge, siger Georgia Henney-Jackson.

24-årig: De fattige må spise nudler

Det samme budskab lyder fra den lokale Tory-kandidat, Ryan Stephenson, hvis parti typisk høster flest stemmer i det grånende vælgersegment:

- Til alle, der føler sig svigtet af politikerne, kan jeg bare sige: Brug din ret til at stemme. Du kan ikke komme bagefter og sige, at du føler, at du blev trukket ud af

EU
af en ældre generation, hvis du havde muligheden for at stemme og ikke brugte den, siger Ryan Stephenson til
SVT
.

Og noget tyder da også på, at selv en erklæret ikke-vælger som 24-årige Kay Jessop langt fra er uden holdninger.

- Jeg har selv fire børn, og hvis Tory vinder, vil de fjerne madordninger i skolerne. Det er oprørende. De gør kun ting, der

gavner
dem selv. Theresa May
vandrer
rundt i diamantbesatte stiletter, mens fattige mennesker er tvunget til at leve på et eksistensminimum og spise nudler, Kay Jessop i Leeds.