VIDEO 5 ting vi lærte af det britiske valg

Theresa May gik tilbage, og Labour gik frem. Se hvad vi ellers lærte i aftes.

Trods en regulær vælgerlussing vil den britiske premierminister Theresa May danne regering. Det siger hun efter et besøg hos dronningen.

Med 649 af de i alt 650 sæder fordelt står Theresa Mays parti til at få 318 sæder i parlamentet.

Det er otte mindre, end det kræver at få et flertal, og en tilbagegang på 12 mandater for partiet, der raslede ned i meningsmålingerne op til valget.

Nu må hun altså i stedet vende sig mod især DUP, der er Nordirlands største parti, og som efter valget er gået frem fra otte til 10 mandater i det britiske parlament, hvilket gør partiet til det femtestørste.

Samtidig blev Labour noteret for en massiv fremgang. Partiets frontfigur Jeremy Corbyn kunne glæde sg over 261 pladser i parlamentet, hvilket er en fremgang på 29.

Rekorder og nye ansigter

Nattens valg har sat flere rekorder. Blandt andet får Storbritannien det højeste antal kvinder i parlamentet, ligesom det er første gang, at en kvindelig sikh finder vej til parlamentet.

Labour-politikeren Tanmanjeet Singh Dhesi blev også valgt ind, hvilket betyder, at han bliver den første politiker med turban i det engelske parlament.

Det usikre valgsresultat har kostet på valutakursen. Det britiske pund blev markant svækket over for både euro og dollar, og så er stemmedeltagelsen steget med to procentpoint til 69.

Det har været en lang og omfattende nat i britisk politik. Vi har samlet fem højdepunkter i en video, som du finder i toppen af denne artikel.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter