VIDEO Politisk forfatter æder Brexit-bog efter væddemål

Forfatter Matthew Goodwin spiste sin egen bog, efter Labour-leder fik mere end 38 procent af stemmerne.

Som ekspert skal man passe på med at vædde om politik, for det ender engang imellem med, man tager fejl.

Spørg blot tidligere politisk kommentator Henrik Qvortrup om det. I 2010 sagde han, at han ville æde sin gamle hat, hvis Liberal Alliance kom over spærregrænsen. Det gjorde de, og Henrik Qvortrup måtte spise stråhat på nationalt morgen-tv.

Nu er den så gal igen.

Professor Matthew Goodwin fra universitetet i Kent kom skråsikkert til at skrive på Twitter, at han ville æde sin egen bog om Brexit, hvis Jeremy Corbyn og Labour fik mere end 38 procent af stemmerne:

https://twitter.com/GoodwinMJ/status/868562780990959621

Labour endte med at overraske både professor, eksperter og meningsmålinger. De fik 40 procent af stemmerne ved det netop afholdte valg.

Heldigvis er Matthew Goodwin en mand, der holder sit ord, så her til eftermiddag spiste han sin bog på britiske Sky News, mens han sad i studiet i Westminster i London.

- Jeg er overrasket over, at Jeremy Corbyn fik mere to procentpoint mere end det, jeg havde forudset, og jeg har sagt, jeg ville spise den her bog, sagde forfatteren på direkte fjernsyn, mens han holdt en kopi af bogen op foran kameraet.

- Jeg er en mand, der holder sit ord, så nu har jeg tænkte mig at sidde her og spise min bog, mens I fortsætter, sagde han videre.

Herefter rev han en side ud af bogen og begyndte at spise - vel at mærke uden tilsat tilbehør, som Henrik Qvortrup havde for uvane i 2011.