Fem uger senere og stadig ingen regering: Sådan er det gået siden det svenske valg

TIDSLINJE I den svenske rigsdag kæmper politikerne fortsat for at få stablet en regering på benene.

Svenskerne gik til valg den 9. september, men venter stadig på deres nye regering. (Foto: TT News Agency © Scanpix)

Ingen af dem får flertal til at danne regering uden det indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne. Noget begge blokke afviser at gøre.

Det manglende flertal udløser et magtspil mellem de to blokke i svensk politik.

På den ene side står den rød-grønne blok bestående af Socialdemokraterne, Venstrepartiet og Miljøpartiet med den siddende statsminister, Stefan Lövfen, i spidsen.

På den anden står den borgerlige koalition, Alliansen, der består af Moderaterne, De Liberale, Centerpartiet og Kristendemokraterne.

Partilederne i den borgerlige alliance (fra venstre til højre), Centerpartiets Annie Lööf, Moderaternes Ulf Kristersson, Kristendemokraternes Ebba Busch Thor og Liberalernes Jan Björklund. (Foto: TT News Agency © Scanpix)

Den 24. september bliver den borgerlige Andreas Norlén fra Moderaterne valgt som ny formand i den svenske rigsdag - i Sverige kaldet 'talman'.

Selvom Norlén er borgerlig og medlem af Moderaterne, vil han lede forhandlingerne "uden partibrillerne på".

- Jeg synes, det er vigtigt, at man, når man går ind i talmans-rollen, er hele rigsdagens talman, siger han til SVT.

Hans første opgave er at udpege en statsministerkandidat, der skal forhandle en ny regering på plads. Ulf Kristersson får til opgave at sondere mulighederne for at danne regering i Sverige.

Andreas Norlén og i selskab med Socialdemokraternes Stefan Norlén under den første talmannsrunde i slutningen af september. (Foto: TT News Agency © Scanpix)

Den 25. september stemmer et flertal i Rigsdagen mod at beholde Socialdemokraternes Stefan Löfven som landets statsminister. Han fortsætter dog som fungerende statsminister, indtil en ny statsminister og regering er fundet.

Han opgiver heller ikke håbet om at blive Sveriges statsminister igen.

- Mit ønske er at fortsætte med at tjene vores land som statsminister. Jeg vil lede en regering, som har en bred støtte i Sveriges rigsdag, og som gør, at vi kan forlade den låste blokpolitik og føre landet fremad, siger han.

Den historiske nedstemning er da også langt fra enden på magtspillet i Sverige, lyder vurderingen fra DR's Europa-korrespondent, Anna Gaarslev, samme dag.

- Det benhårde og på overfladen meget uforsonlige magtspil, der foregår i Sverige lige nu, spillet om hvem der skal lede landets næste regering, det er slet ikke slut endnu, fortæller hun.

Den 13. oktober afholder både De Liberales formand, Jan Björklund, Centerpartiets Annie Lööf og Kristendemokraternes Ebba Busch Thor separate pressekonferencer. De afviser Ulf Kristerssons hidtidige udspil.

Den 14. oktober smider Ulf Kristersson håndklædet i ringen og opgiver forsøget på at danne regering.

- Jeg har gjort, hvad jeg kunne i denne omgang, så nu er det ikke længere mig, der har ansvar for den her proces, lyder det blandt andet fra Ulf Kristersson (M).

Ulf Kristersson (M) talte til pressen kort efter, at han havde meddelt talmannen, at han opgav forsøget på at danne regering. Fristen udløb ellers først tirsdag den 16. oktober. (Foto: HENRIK MONTGOMERY © Scanpix)

Den 15. oktober forventes det, at Rigsdagens formand, talmannen, præsenterer sit næste valg til statsminister. Det bliver sandsynligvis Socialdemokraternes Stefan Löfven.

Men også for ham bliver det en udfordrende opgave, vurderer DR’s Europa-korrespondent, Anna Gaarslev.

- Selvom den borgerlige alliance lige nu knager gevaldigt i fugerne – for at sige det mildt - så skal han jo på en eller anden måde lave et regeringsgrundlag, der kan accepteres af de to borgerlige partier. Så hans bedste forsøg består i at danne en eller anden form for regeringssamarbejde hen over midten, siger hun.

Den 15. november skal en en ny regering præsentere sin finanslov for næste år.

Facebook
Twitter