Indvandrere, vælger-spring og opgør med 'de åbne hjerter': Seks ting, du skal vide om det afgørende valg i Sverige

Den 9. september skal svenskerne til valg. Få overblikket over de vigtigste aspekter her.

Sverige skal til valg den 9. september. (Foto: (Grafik) Emil Thorbjörnsson © DR Nyheder)

Søndag den 9. september skal svenskerne beslutte sig for, hvem der skal lede Sverige i de kommende fire år.

Det bliver på mange måder et interessant valg, da meget tyder på, at det politiske landskab kan blive forandret markant. Socialdemokraterne ventes at gå tilbage, mens det indvandringskritiske højrefløjsparti Sverigedemokraterne står til at gå markant frem.

Seneste meningsmålinger viser, at Sverigedemokraterne kan få omkring hver femte stemme.

De gamle, etablerede partier taber derimod vælgere i hobetal, og det kan komme til at vende op og ned på det Sverige, som vi kender.

Et Sverige, som historisk set har været præget af politisk stabilitet, åbne grænser og en mere afdæmpet indvandringsdebat end den, vi har set i Danmark.

DR Nyheder giver dig her et overblik over de vigtigste ting, du skal vide om det svenske valg.

Hvad skal svenskerne stemme om?

Svenskerne skal sætte tre krydser, når de begiver sig hen til stemmeurnerne den 9. september:

Ét til kommunalvalget, ét til landstingsvalget og ét til rigsdagsvalget.

Rigsdagen svarer til Folketinget i Danmark, og det er det, der vil være mest fokus på, da det kan ændre Sveriges overordnede politiske kurs.

Valget til Rigsdagen falder hvert fjerde år. Og i modsætning til i Danmark, hvor en regering sjældent sidder hele valgperioden ud, kan der ikke udskrives valg før tid i Sverige.

Man kan dog udløse det, som kaldes et ekstra valg. Men det er et valg udover de ordinære valg, som altid ligger i september måned hvert fjerde år. Så hvis du eksempelvis havde udløst ekstra valg for seks måneder siden, så skulle du stadig afholde valg den 9. september.

Det var lige ved at ske i 2014. Blot to måneder efter regeringsdannelsen kom den nuværende regering i mindretal med sit finanslovsforslag. Men statsminister Stefan Löfven nåede at finde en udvej, og det ekstra valg blev droppet.

Der skal vælges i alt 349 politiker til den svenske Rigsdagen. (Foto: TT News Agency © Scanpix)

Hvem bliver hovedpersonerne ved valget?

Selvom de otte partier, der sidder i Rigsdagen, alle kæmper om at blive genvalgt, kommer valget reelt til at dreje sig om tre mænd og én kvinde:

Stefan Löfven, Ulf Kristersson, Jimmie Åkesson og Annie Lööf.

Stefan Löfven har siddet som Sveriges statsminister siden 2014, og han går sammen med sit parti, Socialdemokraterne, efter at genvinde magten.

Hans hovedudfordrer er Ulf Kristersson, der er leder af det liberalkonservative parti Moderaterne og den borgerlige fløjs statsministerkandidat.

Valgets dark horse hedder Jimmie Åkesson, og han står i spidsen for det nationalkonservative og indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne.

Ved det seneste valg fik partiet 12,9 procent af stemmerne, og det blev derved Rigsdagens tredjestørste parti. Men ifølge de foreløbige målinger står partiet til at få omkring hver femte stemme ved valget, og det kan derved komme til at rykke ved magtbalancen i Sverige, for ingen af de andre partier ønsker at arbejde sammen med det.

Derudover er der valgets joker, Annie Lööf. Hun er leder af Centerpartiet, der er en del den borgerlige valgkoalition, 'Alliansen'. Hun peger formelt set på Ulf Kristersson som Sveriges næste statsminister, men hun er langt fra enig med de tre andre partier om alt. Heller ikke om Sverigedemokraterne.

Selvom Moderaterne ikke vil samarbejde direkte med Sverigedemokraterne, vil Ulf Kristersson ikke på forhånd afvise at regere i en minoritetsregering med passiv støtte fra højrefløjspartiet.

Det afviser Anna Lööf og Centerpartiet dog blankt. Og nu, hvor billedet ser så mudret ud, bliver der spekuleret i, om hun i stedet vil prøve at danne en regering hen over den politiske midte - og derved holde Sverigedemokraterne væk fra indflydelse.

Hvad bliver de store temaer?

Indvandring og flygtningepolitik bliver et af de altoverskyggende temaer ved valget.

Inden det seneste valg bad den daværende statsminister, Fredrik Reinfeldt, svenskerne om at “åbne deres hjerter” over for de mange flygtninge, der kom til landet fra blandt andet det borgerkrigshærgede Syrien.

Siden da er svenskernes selvopfattelse som ”en humanistisk stormagt” kommet under pres. Ikke mindst efter 2015, hvor omkring 163.000 personer søgte om at få asyl i landet.

Selvom den nuværende statsminister, Stefan Löfven, til at begynde med fastholdt, at Sverige både kunne og skulle hjælpe alle i nød, var det langt fra alle, der var enige med ham. Det førte til store protester i Sverige og vælgervandringer på tværs af politiske skel.

Flygtningekrisen i 2015 har sat sit præg på det svenske valg. Billedet her er fra november 2015, hvor tusindvis af asylansøgere ankom til Hyllie-stationen uden for Malmö. (Foto: TT News Agency © Scanpix)

Regeringen valgte efterfølgende at stramme sin flygtningepolitik og indførte blandt andet grænsekontrol ved grænsen til Sverige. Og Moderaterne har ligeledes foreslået stramninger på indvandringsområdet.

Trods regeringens stramninger står Socialdemokraterne svagt i meningsmålingerne, mens Sverigedemokraterne, som ønsker at standse indvandringen, står historisk stærkt.

Ud over indvandringsspørgsmålet kommer emner som sundhed, ældrepleje, skoler, lov og orden og senest også miljø og klima til at fylde i debatten.

Og Socialdemokraterne forsøger at gøre valget til en afstemning om velfærd frem for indvandring.

Hvor stor sandsynlighed er der for, at Socialdemokraterne genvinder magten?

Umiddelbart ser det svært ud.

Ved det seneste valg fik Socialdemokraterne 31 procent af stemmerne. Men partiet har længe stået historisk svagt sammenlignet med tidligere storhedstider, hvor partiet fik hver anden stemme. Og siden årsskiftet er det kun gået tilbage i meningsmålingerne.

Ifølge de seneste meningsmålinger står partiet til at få mellem 21 og 26 procent af stemmerne. Tæller man de stemmer med, som regeringskollegerne hos Miljøpartiet samt støttepartiet Venstrepartiet står til at få, vil de samlet set ende på omkring 40 procent af stemmerne.

Moderaterne, der står i spidsen for den borgerlige koalition, står omvendt til at få omkring 20 procent af stemmerne. Og hvis man tæller de tre andre partier i 'Alliansen' med, kan de gå hen og true Stefan Löfvens genvalgsdrømme.

Den tredje – og nye – gren i svensk politik er Sverigedemokraterne, som står til at få omkring hver femte stemme.

De andre partier har dog meddelt, at de ikke vil samarbejde med Sverigedemokraterne. Men der er brug for 175 pladser i den svenske Rigsdagen for at kunne danne flertal, og som det ser ud nu, vil selv ikke en koalitionsregering bestående af Socialdemokraterne og Moderaterne kunne skrabe de antal mandater sammen.

Svensk politik har historisk set været kendetegnet af stærke flertalskoalitioner, som har skabt politisk stabilitet i landet. Det kan dog gå hen og blive svært med Sverigedemokraternes vælgerfremgang.

Derfor vurderer flere iagttagere, at Sverige kan gå en turbulent valgperiode i møde, hvor udlændingepolitikken vil dominere debatten og spærre for reformer på andre områder.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, kæmper for at holde fast i vælgerne. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Scanpix)

Hvorfor skaber Sverigedemokraterne så stor debat i Sverige?

Lige siden, at Sverigedemokraterne blev grundlagt i 1988, har det skabt debat og postyr.

Det stærkt indvandringskritiske parti opstod blandt andet på baggrund af nynazistiske og racistiske bevægelser og partier. Og selvom partiet i de seneste år har gjort meget for at distancere sig fra sin fortid, heriblandt at ekskludere personer med ekstreme og antisemitiske holdninger, så er partiet aldrig blevet en del af det gode selskab i det politiske Sverige.

Selvom de gamle partier stadig ikke vil samarbejde med Sverigedemokraterne, er det dog ikke gået ud over svenskernes opbakning til dem.

Siden det for første gang blev valgt ind i Rigsdagen i 2010 med 5,7 procent af stemmerne, er det kun gået frem for partiet.

Ved det seneste valg i 2014 blev partiet mere end fordoblet, med 12,9 procent af stemmerne, og ifølge flere svenske meningsmålinger står partiet til at få omkring hver femte stemme ved det kommende valg.

Hvad vil Sverigedemokraterne?

Partiets hovedmål er at sætte en stopper for indvandringen til Sverige.

Derudover er partiet stærkt EU-kritisk. Det mener, at den europæiske union er “et bundløst økonomisk hul”, og det ønsker, at Sverige helt skal forlade unionen ved en såkaldt Swexit-folkeafstemning.

Ved siden af det, er det fortaler for en mere protektionistisk økonomisk politik - det vil sige en politik, hvor man vil mindske importen af udenlandske varer ved eksempelvis at forhøje toldsatserne og skærpe reglerne og reguleringerne for af tilgodese de hjemlige virksomheder.

Dertil mener partiet, at der skal blødes op for Vestens skrappe kurs over Rusland og dets præsident, Vladimir Putin.

Selvom de andre svenske partier ikke vil have noget at gøre med Sverigedemokraterne, så har partiets vælgermedvind sat sit aftryk på partiernes politik. Ikke mindst når det kommer til indvandringspolitikken, hvor kursen gradvist er blevet strammet i de seneste år.

Udover grænsekontrollen er der blevet indført midlertidige opholdstilladelser, og i de seneste år er de svenske partier begyndt at tale mere om svenske værdier og ‘svenskhed’.

Alle de aspekter vil komme i spil, når svenskerne skal til valg søndag den 9. september.

Jimmie Åkesson, leder af Sverigedemokraterne, har sagt, at hans mål er, at partiet bliver det største i Sverige. (Foto: TT News Agency © Scanpix)
Facebook
Twitter