Overblik: Sveriges kringlede vej til at finde en ny statsminister

Her er datoerne, du skal holde øje med efter det svenske valg.

Både Socialdemokraternes formand, Stefan Löfven, og Moderaternes formand, Ulf Kristersson, kan få vanskeligt ved at danne en ny regering. (Foto: 10060 Henrik Montgomery/TT © Scanpix)

Intet er, som det plejer dagen efter et svensk rigsdagsvalg.

Normalt har svenskerne en klar idé om, hvilken statsministerkandidat der kommer til at danne regering. Men i år er forvirringen total.

Kun et enkelt mandat skiller de to store politiske blokke - med de rød-grønne foran den borgerlige alliance. De rød-grønne ført an af Sveriges nuværende statsminister Stefan Löfven står til 144 mandater, mens den borgerlige alliance under ledelse af Ulf Kristersson fra Moderaterne får 143 mandater. Men ved siden af står Sverigedemokraterne med 62 mandater. De to blokke har dog sagt, at de ikke vil samarbejde med Sverigedemokraterne,

Her er et overblik over, hvordan Sverige får en ny statsminister - hvis det hele ikke ender i nyvalg.

Brevstemmer optælles

Om to dage, den 12. september, optælles de sidste brevstemmer fra svenskere bosat uden for Sverige.

Der er omkring 200.000 brevstemmer i alt, så de kan godt rykke på det ene mandat, som de rød-grønne partier på nuværende tidspunkt fører med. Ved tidligere valg har brevstemmerne overvejende været stemmer til de borgerlige partier.

Afstemning om statsministerposten

Den 24. september træder den nye rigsdag sammen for første gang. Her skal medlemmerne vælge en ny formand for rigsdagen. Han eller hun spiller en meget vigtig rolle i udpegelsen af en ny statsminister, da han står for de formelle forhandlinger.

Formanden indtager altså den rolle, som dronningen har i Danmark.

Senest den 8. oktober fastsætter formanden en dato for en obligatorisk afstemning om statsministerposten, hvis Stefan Löfven ikke selv har valgt at træde tilbage i mellemtiden. Afstemningen skal teste, om den siddende statsminister stadig har et flertal bag sig i den nye rigsdag.

Det ser på forhånd svært ud for Stefan Löfven at vinde en sådan afstemning, vurderer DR's Europakorrespondent, Anna Gaarslev.

- De borgerlige partier har på forhånd meldt ud, at de vil vælte Stefan Löfven. Og siden Löfven på forhånd har afvist enhver form for samarbejde eller forhandling med Sverigedemokraterne, ville det være mærkeligt, hvis partiet ikke også stiller sig bag at vælte ham, siger korrespondenten.

Mulighed for nyvalg

Formanden for Rigsdagen starter så med at afsøge mulighederne for at finde en ny statsminister, der kan danne en regering. Han indkalder derfor samtlige partier til drøftelser. Der er ingen tidsgrænse for, hvor lang tid denne proces kan tage.

Formanden har dog maksimalt fire forsøg til at finde en statsminister, der ikke har et flertal mod sig i Rigsdagen. Hvis alle kandidater bliver nedstemt, udskrives der nyvalg, som i Sverige kaldes ekstravalg.

Ifølge Anna Gaarslev står Ulf Kristersson sandsynligvis først i køen til at forsøge at danne en ny regering, hvis Stefan Löfven falder. Men det kan også vise sig svært for ham.

Den 15. november præsenterer en eventuel ny regering sin nye finanslov, som skal stemmes igennem senest til december. Den bliver den første store test for for den nye regering.

Hvis finansloven falder, kan der også udskrives nyvalg på den baggrund.

Kilder: SVT og Aftonbladet

Facebook
Twitter