Politiske tabere gør klar til svensk valgdrama

Hvis politikerne holder fast i deres valgløfter, og meningsmålingerne holder, hvad de lover, så får Sverige aldrig nogen regering efter søndagens valg.

Statsminister Stefan Löfven leder Socialdemokraterne, der har været Sveriges største parti siden 1917. (Foto: Ints Kalnins © Scanpix)

Hvis man bare talte antallet af stemmer, så fik Socialdemokraterne egentlig et elendigt valg i september 2014. 31 procent af stemmerne er ikke meget for et parti, som historisk har været vant til at få både 40 og 50 procent af stemmerne.

Men på valgaftenen var der alligevel stor jubel, da Stefan Löfven gik på scenen på Radisson Blu Waterfront Hotel for at takke valgarbejderne. For resultatet af valget var klart. Den rød-grønne blok havde fået flere stemmer end den borgerlige alliance og dermed vidste Stefan Löfven, at otte års borgerligt styre i Sverige nu var forbi, og at han skulle være Sveriges næste statsminister.

Ser man på meningsmålingerne forud for dagens svenske valg, så fører den rød-grønne blok knebent i de fleste målinger. Men denne gang er det politiske spil i Sverige anderledes. Denne september-søndag i 2018 er en sejr til den rød-grønne blok ikke en garanteret adgang til yderligere fire år ved magten i Sverige.

Forud for valget i 2014 lovede de borgerlige politiske ledere, at hvis den rød-grønne blok blev størst, så ville de få lov til at danne regering. De politiske ledere på begge sider af blokgrænsen var enige om, at Sverigedemokraternes stemmer simpelthen ikke skulle regnes med, når man skulle udnævne tabere og vindere ved Rigsdagsvalget i 2014.

I aften er den politiske situation noget anderledes. Dels står Sverigedemokraterne til en stor fremgang. Enkelte meningsmålinger har sågar spået, at Sverigedemokraterne kunne blive Sveriges største politiske parti. Det ville i givet fald være en kæmpe sensation og bryde med mere end 100 års socialdemokratisk dominans. Socialdemokraterne har nemlig været Sveriges største parti siden Rigsdagsvalget i 1917. Altså siden første verdenskrig.

Men samtidig – og mindst lige så vigtigt – så har lederne af Sveriges største borgerlige parti, Moderaterne, Ulf Kristersson, meddelt, at han godt kan forestille sig at lede en svensk mindretals regering – også selv om den borgerlige alliance bliver mindre end den rød-grønne blok.

Tre blokke uden flertal

Rent valgmatematisk er der god logik i Ulf Kristerssons udmelding.

For hvis man tager antallet af stemmer som de fire borgerlige partier, Moderaterne, Centerpartiet, De Liberale og Kristendemokraterne står til at få – og så medregner opbakning fra Sverigedemokraterne, så vil de partier sammen have et klart flertal i Rigsdagen. Det viser samtlige meningsmålinger, som er offentliggjort de seneste måneder.

Problemet med Ulf Kristerssons udmelding er dog, at han – ligesom de øvrige borgerlige partiledere – har meddelt, at de ikke ønsker at samarbejde med Sverigedemokraterne. Men da Sverigedemokraterne klart har erklæret, at de ønsker at fjerne Stefan Löfven som statsminister, så satser Ulf Kristersson på, at han vil kunne lede en borgerlig regering på Sverigedemokraternes nåde.

Umulige Sverigedemokrater

Studerer man den svenske valgmatematik gennem danske briller, så kan det virke uforståeligt, at de borgerlige svenske politikere ikke bare indleder et samarbejde med Sverigedemokraterne. Partiet står for en strammere udlændingepolitik end de borgerlige partier i Sverige, men på en række andre områder har Sverigedemokraterne politiske forslag som det borgerlige Sverige sagtens ville kunne samarbejde med partiet om.

Når svenske politikere på begge sider af blokgrænsen ikke vil samarbejde med Sverigedemokraterne, så skyldes det ikke kun partiets udlændingepolitik. I svensk politik er der en stor mistro til Sverigedemokraterne af mange årsager.

Dels er der partiets historie. Sverigedemokraterne kommer fra en bevægelse, som hedder Bevar Sverige Svenskt, som har rødder tilbage i den svenske nazistbevægelse. I den forgangne periode – og helt op til få dage før valget, er et antal lokale kandidater for Sverigedemokraterne blevet ekskluderet fra partiet fordi det har vist sig, at de har haft for tætte forbindelser med forskellige højreekstreme miljøer. Og ser man på Sverigedemokraternes gruppe i Rigsdagen, så viser den også et billede af et parti, som stadig kæmper med fortiden.

Ved Rigsdagsvalget i 2014 fik Sverigedemokraterne 49 pladser i det svenske parlament. Af dem, der blev valgt, var fem allerede tidligere dømte for enten vold eller økonomisk kriminalitet. Under valgperioden er yderligere to blevet dømt. En for vold – en for økonomisk kriminalitet. Med andre ord er flere end 10 procent af de sverigedemokratiske medlemmer af Rigsdagen dømt for enten vold eller kriminalitet.

Og ser man på de seneste fire år, så har der været et stort antal skandaler omkring Sverigedemokraternes Riksdagsgruppe. Ballade som har ført til, at 12 ud af de 49 som blev valgt, enten er blevet presset ud af partiet eller selv er gået. Det er med andre ord hver fjerde sverigedemokrat, som blev valgt i 2014, som partiet har måtte skille sig af med.

Seneste eksempel er kun få dage gammelt, hvor det viser sig, at et af rigsdagsmedlemmerne har kørt taxa for 300.000 kr – blandt andet for at se ishockey – og har fået Rigsdagen til at betale transport og hotel til en polterabend ved at påstå, at der var tale om deltagelse i en konference.

Åkesson skal støtte uden indflydelse

Ser man på valgmatematikken, som den ser ud nu, så er situationen den, at Ulf Kristersson ønsker at danne en borgerlig regering, som ikke vil samarbejde med Sverigedemokraterne, men hvor Kristersson forventer, at Sverigedemokraterne passivt vil støtte regeringen.

Første spørgsmål er, om de øvrige borgerlige partier i Alliancen vil acceptere en sådan regering – og om de vil deltage i den.

En borgerlig regering som er mindre end de rød-grønne, vil være afhængig af aktiv støtte fra Sverigedemokraterne for at kunne få vedtaget en finanslov. Og her har især to partier – Centerpartiet og De Liberale – lovet, at de ikke vil acceptere sådan en situation. Og de to partier har deres vælgere med sig.

Kun hver fjerde liberale vælger ønsker et samarbejde med Sverigedemokraterne, og ser man på Centerpartiets vælgere, så er det mindre end 10 procent som ønsker, at partiet skal samarbejde med Jimmie Åkessons parti. De Liberales partileder, Jan Björklund, har sågar sagt, at han ikke vil kunne se sine børn i øjnene, hvis han samarbejder med Sverigedemokraterne. Björklunds børn er adopterede fra Asien.

Statsminister Stefan Löfven har derfor flere gange rakt hånden ud mod netop Centerpartiet og til en vis grad De Liberale og inviteret til et samarbejde over blokgrænsen. Men den konstellation ser heller ikke ud til at fungere. For De Liberale og Centerpartiet vil et samarbejde med rød-grønne blok – afhængig af det tidligere kommunistparti Venstrepartiet – ikke være spiseligt. Og uden Venstrepartiet, så vil en regering med socialdemokrater, miljøpartiet, centerpartiet og de liberale ikke have det nødvendige flertal på 175 mandater i Rigsdagen.

En situation hvor Sverigedemokraterne aktivt skal støtte en borgerlig regering, som ikke ønsker at tale direkte med partiet, er, ikke overraskende, uacceptabelt for partiet. De ønsker samtaler og samarbejde og ville egentlig helst i en regering med Moderaterne og Kristendemokraterne. En regering, som dog næppe heller ville kunne samle et flertal på 175 mandater i Rigsdagen.

Sverigedemokraterne har allerede defineret en liste med krav, som de ønsker opfyldt for at støtte en borgerlig ledet regering. En kravliste som de borgerlige har afvist.

Hvis alle partier holder fast i deres nuværende udmeldinger, så fører det sandsynligvis til en situation, hvor Sverigedemokraterne meget hurtigt skal tage stilling til, om de aktivt vil støtte en borgerlig regering som nægter at samarbejde med dem – eller om de vil vælte en sådan regering og risikere et ekstra valg.

Hvad sker nu?

Det første spørgsmål alle stiller sig på valgaftenen, er, om statsminister Stefan Löfven meddeler, at han går af, eller om han bliver siddende som statsminister.

Hvis situationen er tilpas mudret, bliver han formentlig siddende.

I Sverige dannes regeringen ved at partierne taler med formanden for det svenske parlament. Den såkaldte Talman. Det svarer til dronningerunden i Danmark.

Den nye Talman vælges den 24. september og det betyder, at de formelle forhandlinger om dannelse af en regering først kan indledes den 25. september.

Som noget nyt har Sverige indført en såkaldt statsminister afstemning, hvor Rigsdagen stemmer om en mulig statsminister. En sådan afstemning vil tidligst kunne finde sted den 27. september.

Det er ved statsministerafstemningen, at Sverigedemokraterne kan komme til at spille en nøglerolle.

For hvis Ulf Kristersson leder en borgerlig regering, (uanset om det er en enparti-regering eller med hele Alliancen) så må der ikke være et flertal mod statsministeren ved sådan en afstemning.

Der venter med andre ord nogle dramatiske dilemmaer for de svenske partier. Og det helt store spørgsmål er, hvor meget en partileder kan insistere på at ville tage magten – og samtidig regne med støtte fra partier som partilederen aktivt erklærer ikke vil få indflydelse på partiets politik.

I Danmark er det en diskussion som kører i den røde blok. I Sverige kan det meget let blive den diskussion, som bliver afgørende for landets blå blok.

Rettelse klokken 15:21 Det har tidligere fremgået, at hvor 10 procent af Sverigedemokraternes medlemmer er dømt for vold eller kriminalitet, gælder det samme 0,9 procent af svenskerne og 1,6 procent af udenlandsk fødte i Sverige. Tallene er dog ikke sammenlignelige og derfor er tallene om svenskere og udenlandsk fødte fjernet.

Facebook
Twitter