Socialdemokrater går katastrofevalg i møde: Jeg er så vred på dem

Indvandringspolitikken er hovedårsagen til, at mange svenskere har vendt arbejderpartiet ryggen, vurderer flere iagttagere.

For Per Olsen var det hans ødelagte ryg, der gjorde det endelige udslag.

Det var følelsen af, at de svenske socialdemokrater, som han ellers havde stemt loyalt på, siden han fik stemmeret, bekymrede sig mere om indvandrerne end om ham, da han for 10 år siden måtte opgive jobbet som skibsbygger i den sydsvenske by Landskrona.

Der var der, Per Olsen besluttede sig for at stemme på Sverigedemokraterne.

- Jeg har arbejdet, siden jeg var 11 år gammel, men da jeg fik ødelagt min lænd og havde brug for hjælp, fik jeg den ikke, siger Per Olsen, der i dag er 57 år og lever af sine sjukpenning - sygedagpenge på dansk.

- Socialdemokraterne opfylder ikke længere kravene til at være socialdemokrater. De siger, at de er et folkeparti, men de er ikke længere et folkeparti for svenskerne. De interesserer sig mere for indvandrerne end om os, siger Per Olsen, der både har svensk og dansk statsborgerskab.

Det var i 2010, at han for første gang satte sit kryds ved det højrenationale parti, der ligesom ham selv ønsker at bremse indvandringen til Sverige.

Og det vil Per Olsen også gøre, når der på søndag er rigsdagsvalg i Sverige.

- Jeg er så vred på Socialdemokraterne.

Den svenske statsminister, Stefan Löfven, taler med vælgere i Stockholm. (Foto: DANIEL DICKSON © Scanpix)

'En deroute af historiske dimensioner'

Per Olsen er langt fra den eneste i Sverige, der har vendt det gamle arbejderparti ryggen.

Ifølge de seneste meningsmålinger går de svenske socialdemokrater, som ellers stod i spidsen for at opbygge den svenske velfærdsstat, folkhemmet, et historisk dårligt valgresultat i møde, når svenskerne skal stemme på søndag.

Som det ser ud nu, står Socialdemokraterne med statsminister Stefan Löfven i spidsen til at få omkring 25 procent af stemmerne, hvilket fortsat vil gøre det til Sveriges største parti.

Men ved valget for fire år siden fik de 31 procent af stemmerne. Og for 50 år siden, i 1968, stemte 50,1 procent af de svenske vælgere på partiet, der sad uafbrudt på magten i Sverige fra 1932 til 1976.

Omvendt står det omstridte Sverigedemokraterne, der opstod i 1988 på baggrund af blandt andet racistiske og nynazistiske bevægelser, til at få et succesvalg med omkring 20 procent af stemmerne. For fire år siden fik de 12,9 procent af stemmerne.

Og mange af vælgerne kommer ifølge en vælgeranalyse fra Sveriges nationale statistikkontor, SCB, fra netop Socialdemokraterne.

Ifølge analysen fra maj i år har Socialdemokraterne tabt omkring 2,5 procentpoint til Sverigedemokraterne siden valget i 2014. Ved siden af det har de tabt 0,7 procentpoint til det borgerlige Moderaterne og 0,6 procentpoint til venstrefløjspartiet Venstrepartiet.

- Socialdemokraterne i Sverige har været verdens stærkeste socialdemokrati, og der er intet andet parti i den demokratiske verden, der har præget et samfund så stærkt, som de svenske socialdemokrater har, forklarer samfundsdebattør og forfatter Lars Olsen, der i en lang årrække har beskæftiget sig med Socialdemokratiet og velfærdsstatens udfordringer.

Senest i bogen “Det forsvundne folk”, hvor han sammenligner en række socialdemokratier på tværs af Europa.

- Derfor er det en deroute af historiske dimensioner, som de svenske socialdemokrater lige nu oplever, understreger han.

Kritik af indvandringspolitikken

Ifølge Lars Olsen er der én altoverskyggende grund til, at de svenske socialdemokrater ifølge meningsmålingerne står så svagt:

Deres indvandringspolitik.

Ligesom resten af Europa har Sverige i de seneste år oplevet en stor indvandring. Ikke mindst i kølvandet på flygtningekrisen i 2015, hvor knap 160.000 personer søgte om at få asyl i Sverige.

I dag ligger andelen af migranter - det vil sige folk, der er født uden for landets grænser - ifølge FN-tal på 17,6 procent. I Danmark ligger den på 11,5 procent. Og en analyse fra det anerkendte Pew Research Center har vist, at 8,1 procent af indbyggerne i Sverige bekender sig til islam, mens det drejer sig om 5,4 procent af danskerne.

Men blandt mange afhoppere, der er gået mod højre, er der en følelse af, at Socialdemokraterne har ført det, som de betegner som en al for slap indvandringspolitik.

- Der har hele tiden været en stor del af svenskerne, ikke mindst i arbejderklassen, der har været kritiske over for den multikulturelle forandring i samfundet. Men ligesom resten af den svenske elite har Socialdemokraterne ikke ønsket at diskutere problemerne ved et multikulturelt samfund i det åbne, siger Lars Olsen og fortsætter:

- Det har betydet, at Sverigedemokraterne, som længe har været kritisk over for den udvikling, har fået mere vind i sejlene.

Jimmie Åkesson, der er leder af Sverigedemokraterne, har udtalt, at han går efter at gøre sit parti til Sveriges største. (Foto: 50090 Johan Nilsson/TT © Scanpix)

Indvandrerne får skylden

Peter Nedergaard, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet med speciale i europæisk politik, er enig i, at det netop er Socialdemokraternes indvandringspolitik, der har fået en del nu forhenværende socialdemokrater til at hoppe over til Sverigedemokraterne.

- Det skyldes i høj grad et fravalg af socialdemokraternes indvandringspolitik til fordel for Sverigedemokraternes, siger Peter Nedergaard.

For indvandringen har sat sit præg på det svenske samfund, understreger han.

- Det kan blandt andet dreje sig om øget kriminalitet, heriblandt bilafbrændinger og masseskyderier, som man har oplevet det i Malmø-området. Derudover er der mange af Socialdemokraternes vælgere, der bor i almene boligområder, hvor beboersammensætningen har ændret sig i de seneste 20-30 år som følge af den øgede indvandring. Det gør muligvis, at nogle føler sig utrygge, hvadenten det er berettiget eller ej, siger Peter Nedergaard.

Ved siden af det er der spørgsmålet om, hvad den øgede indvandring har kostet den svenske statskasse.

- Blandt nogle svenskere er der sandsynligvis en fornemmelse af, at den øgede indvandring fra tredjeverdenslande koster statskassen, og at det er årsagen til, at der er blevet skåret i offentlige ydelser og pensioner ikke mindst. Det gælder uanset, om det er rigtigt eller ej. Og disse nedskæringer er noget, der rammer den socialdemokratiske kernevælgergruppe, for der er mange, der ikke har høje pensioner ved siden af, siger Peter Nedergaard.

Stramninger på bagkant

Når det er sagt, så har de svenske socialdemokrater, der har siddet ved magten i de seneste fire år, dog også valgt at stramme op på deres indvandringspolitik.

I kølvandet på flygtningekrisen besluttede de sig eksempelvis for at indføre grænsekontrol og midlertidige opholdstilladelser. Og der har generelt været en større debat om “svenskhed” og svenske værdier i den svenske offentlighed. Noget, som ellers blev betragtet som lidt af et tabu førhen.

Men ifølge professor Peter Nedergaard er det sket på bagkant af de problemer, som mange af deres vælgere i årevis har efterlyst svar på.

- Det er først på det allerseneste, at de for alvor er begyndt at stramme op, og det er fordi, de kan se, hvor det bærer hen. I de seneste 20-30 år har de derimod ikke gjort meget i den retning, og Sverige har ført en af de mest liberale indvandringspolitikker i hele Europa og taget imod et langt større antal folk fra den tredje verden, end vi har gjort i Danmark, siger han og fortsætter:

- Det kan godt være, at de seneste tiltag vil lokke nogle vælgere tilbage eller afholde nogle fra at stemme på Sverigedemokraterne. Men for andre, der er smuttet, er det for sandsynligvis lidt for sent. De føler efter alt at dømme ikke, at Socialdemokraterne fanger de signaler, de sender, siger han.

Bør lære af Danmark

Ifølge Lars Olsen bør de svenske socialdemokrater i højere grad tage ved lære af deres danske kollegaer hos Socialdemokratiet, der nu fører en mere stram indvandringspolitik end tidligere, og ikke mindst stå ved de udlændingestramninger, de har gennemført.

- Selvom Stefan Löfven i virkeligheden har valgt at stramme indvandringspolitikken en del, har han ikke sagt det højt, fordi han har en stærk liberal fløj i baglandet, der har været kritisk over for det. Det ville altså have givet ham en hel masse interne problemer, hvis han havde pralet med det, og det afspejler, at svenskerne ikke har haft den samme åbne indvandringdebat, som vi har haft i Danmark, siger Lars Olsen og fortsætter:

- Der skal være en bedre overensstemmelse mellem det, Socialdemokraterne siger og gør.

Det er den danske socialdemokrat og folketingspolitiker Mattias Tesfaye enig i.

Han har skrevet bogen "Velkommen Mustafa", hvor han gennemgår 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik, og han følger nøje med i den svenske valgkamp fra sidelinjen.

Han mener egentlig ikke, at der er de helt store forskelle på det danske og det svenske socialdemokrati, når det kommer til stykket.

- Men vi har prioriteret forskellige ting i de seneste årtier. Hvor de danske socialdemokrater siden slutningen af 1990’erne har forsøgt at få kontrol med indvandringen og håndtere integrationen, er det først noget, der er sket inden for de seneste to-tre år i Sverige, siger Mattias Tesfaye, der er udlændingeordfører for sit parti på Christiansborg.

Ifølge Mattias Tesfaye bør de svenske socialdemokrater i højere grad stå ved deres indvandringspolitik. (Foto: Simon Læssøe © Scanpix)

Bør være stolte af stramninger

Han så for noget tid siden et billede af en politibetjent i en togvogn, som de svenske socialdemokrater havde delt på Facebook. På billedet stod der "Vi slår vakt om Sveriges säkerhet" - "Vi værner om Sveriges sikkerhed" - og det medførte ifølge Mattias Tesfaye en storm af protester fra flere svenske dagblade, der skrev, at “det var en dansk tone i debatten”.

- Der tænkte jeg, at de bør være fuldstændigt ligeglade med, hvad sådan et halvelitært miljø i Stockholm skriver i deres lederartikler. Hvad fanden er der kontroversielt i at vise et billede af en politibetjent, der er en del af grænsekontrollen, og som håndhæver de love, der er blevet vedtaget i Rigsdagen?, spørger han.

- Jeg synes ikke, det er noget kontroversielt i det, og der ville det danske Socialdemokrati nok bare sige: “Ved I hvad? Vi er stolte og glade for, at der står politibetjente ved den danske grænse”. Der er ingen grund til, at de trækker snuden til sig efter sådan en kritik. Jeg synes, at de godt kan være stolte af deres politik og stå ved den, siger Mattias Tesfaye.

Selvom han er helt bevidst om, at de svenske socialdemokrater i et historisk perspektiv står til at få en syngende vælgerlussing, så håber han, at de vil få en stærk slutspurt i de kommende dage.

- Jeg håber, at de kan blive omdrejningspunktet for en ny mindretalsregering i Sverige, siger han.

Den danske medicin

Professor Peter Nedergaard tror dog, at der skal mere til end blot at tale mere åbent om deres udlændingestramninger, hvis de svenske socialdemokrater skal ud af den nedadgående spiral.

Men løsning findes dog i Danmark, understreger han.

- Jeg tror kun, det er den danske medicin, der virker. Man kan godt prøve med alle mulige andre præparater, men i og med at det er indvandringspolitikken, der flytter stemmer fra Socialdemokraterne til Sverigedemokraterne, så er det også den medicin i form af en langt strammere indvandringspolitik, Socialdemokraterne i Sverige må tage, hvis de vil undgå at miste så mange stemmer til Sverigedemokraterne, siger han.

I Sverige har Socialdemokraterne brugt de sidste dage af valgkampen på at fokusere på klassiske velfærdsspørgsmål - såsom flere penge til pensionister og bedre vilkår til børnefamilier - og på at understrege, at netop de er garant for, at Sverigedemokraterne ikke vil få indflydelse efter valget.

For Socialdemokraterne mister også vælgere til venstrefløjen, heriblandt til det gamle kommunistparti, Venstrepartiet. Der er nemlig mange vælgere, der ikke kan genkende sig selv i den strammere indvandringspolitik, som de svenske socialdemokrater trods alt er begyndt at føre i de seneste år.

Og ifølge en ny måling fra avisen Expressen er vælgerblødningen mod venstre taget til.

- Han (Stefan Löfven, red.) har overtaget Jimmie Åkessons (lederen af de svenske Sverigedemokrater, red.) retorik, siger Inge Andersson, der er borgmester i byen Boden - og nu forhenværende socialdemokrat.

- Man begyndte at beskrive Sverige på en måde, som jeg ikke kan genkende. Det stemmer ikke overens med min virkelighed.

Trods meningsmålingerne og den interne kritik er den svenske statsminister dog selv optimistisk inden søndagens valg.

- Der findes én meningsmåling, der er afgørende, og det er den 9. september. Ingen kan være 100 procent sikker, siger Stefan Löfven til DR Nyheder.

- Men jeg tror, at vi bliver størst.

Facebook
Twitter