Svensk borgmester: Send flere flygtninge

I svenske landkommuner er flygtninge med til at redde skoler og virksomheder.

Flygtning og indvandring er et af de altdominerende temaer i den svenske

valgkamp
.

Op til valget den 9. september har både Socialdemokraterne og flere af de borgerlige partier foreslået en række stramninger af svensk udlændingepolitik.

Men det er ikke overalt i Sverige, at flygtninge, som er kommet til Sverige, ses som et problem.

Hvis man forlader storbyerne Stockholm og Göteborg og kommer ud på landet, så kan debatten om flygtninge og indvandrere lyde meget anderledes.

Et af de steder er Åre Kommune. Her fører byens socialdemokratiske borgmester Per Bergman for eksempel

valgkamp
på, at han gerne vil have flere flygtninge til Åre.

- Vi ser indflytning – uanset hvor man kommer fra – som en vækstfaktor. Vi har brug for at blive flere mennesker i vores kommune. Vi er glade for at tage imod mange, og vi vil gerne tage imod endnu flere, siger Peter Bergman.

Og Åres socialdemokratiske borgmester er en person, som er parat til at gå langt for at få flere flygtninge til Åre.

Markant færre flygtninge

Antallet af flygtninge, som i dag kommer til Sverige, er faldet kraftigt i forhold til rekordåret 2015. I år ventes 23.000 flygtninge at komme til Sverige, viser udlændingestyrelsen Migrationsverkets

prognoser
.

Og Peter Bergman er utilfreds med, hvordan staten fordeler flygtningene. I den seneste statslige tildeling fik kommunen 40. Og det var slet ikke nok, mener han.

- Vi vil jo have mindst det dobbelte i denne lille kommune, så jeg tænkte: Det her er ikke acceptabelt, fortæller Peter Bergman.

Borgmesteren vil så gerne have flere flygtninge til kommunen, at han har rejst med en

delegation
til Stockholm for at diskutere med
Migrationsverket
, om det ikke ville være muligt for kommunen at få flere flygtninge.

- Umiddelbart synes vi, at Migrationsverkets svar lød positivt, så vi var optimistiske. Men vi fik ikke flere nye til at komme til kommunen, så jeg er faktisk skuffet, siger Peter Bergman.

Landsbyer dør

Siden 2014 har Åre Kommune, der huser i alt 11.000

indbyggere
, taget imod omkring 1.000 flygtninge.

Mens det ofte er spørgsmål som kriminalitet og bilbrande, som dominerer den politiske diskussion om flygtninge og indvandrere i de

landsdækkende
medier
og storbyerne, så er der en del andre temaer, som fylder i svensk kommunal- og regionalpolitik.

Et af emnerne er skolelukninger. Gennem årtier er der sket en omfattende udflytning af folk fra svenske landkommuner til storbyerne.

Det har ført til, at flere end 600 skoler er lukket i Sverige siden 1990. Det er frem for alt små skoler på landet, som er lukket, og når først skolen er lukket, så stopper indflytningen af nye børnefamilier, og så dør en landsby hurtigt ud.

Med sine godt 11.000

indbyggere
Åre en lille kommune, som kæmper for at holde liv i skolerne. Men fordi der er kommet så mange flygtninge de seneste år, har to – ellers lukningstruede – skoler kunnet overleve.

Tager upopulære job

Et andet problem i de svenske landsbyer har været at finde

arbejdskraft
indenfor fag som rengøring, køkken og
omsorg
. Det er job, som mange svenskere ikke længere ønsker at tage.

Linus Håkansson, som er restaurant

manager
i Åre mener ikke, at hans forretning ville kunne overleve, hvis der ikke var flygtninge i kommunen, som kunne arbejde i køkkenet.

- Det er utroligt svært at finde personale – specielt køkkenpersonale – så vi har været nødt til at tænke anderledes i Åre og arbejder med køkkenhjælpere og lidt mere lavt kvalificeret

arbejdskraft
, som så hjælper kokkene, fortæller Linus Håkansson.

- Vi ville ikke overleve, hvis vi ikke have nytilkomne udlændinge som kunne hjælpe os i køkkenet, siger Linus Håkansson.

Hvorfor ansætter I ikke svenskere, før I ansætter andre?

- Det går ikke, for der er så få, at vi ikke ville kunne overleve, hvis vi kun gjorde det, siger Linus Håkansson.

Ingen kaos her

Borgmester Peter Bergman er godt klar over, at han op til valget den 9. september fører

valgkamp
med en politik, som ser noget anderledes ud end den, som politikerne i Stockholm præsenterer. Men det får ham ikke til at frygte vælgernes dom.

- Det som er det fantastiske er, at alle partierne i byrådet er enige om, at det er sådan, vi skal arbejde. Så må vi se den 9. september, hvad vælgerne siger. Der er kritiske stemmer, men der er også mange positive stemmer, fortæller Peter Bergman.

Og billedet af, at der skulle råde kaos i Sverige, efter det store antal flygtninge som kom til landet i 2015, kan Peter Bergman ikke genkende.

- Jeg tror bare, at folk er lidt bange. Nogle gange siger man, at der er kaos eller krise med alle nytilkomne. Det er der i hvert tilfælde ikke i Åre kommune. Det er jeg helt overbevist om, siger borgmesteren.

Facebook
Twitter