Svenske vælgere er utrygge: Voldtægter og drab stiger og stiger

På syv år er antallet af skuddrab steget med 120 procent. Svenskerne vil vide, om forråelse skyldes indvandring.

Politi efterforsker skuddrab i juni i år i Malmø. (Foto: TT News Agency © Scanpix)

Lov og orden er blevet et af de helt centrale temaer i debatten op til det svenske valg den 9. september.

Bilbrande i belastede kvarterer, talrige skyderier i blandt andet Malmø og jævnlige retssager om gruppevoldtægter har sat deres spor.

I den seneste tryghedsundersøgelse fra Sveriges kriminalpræventive råd, BRÅ, er 30 procent af kvinderne og 19 procent af den brede befolkning utrygge ved at gå ud om aftenen. Tallet er steget jævnt siden 2013.

38 procent af svenskerne vurderer, at der har været en "kraftig" stigning i kriminaliteten de seneste tre år. Og 29 procent er "i høj grad" urolige over kriminaliteten i samfundet.

- Grunden til at det fylder så meget, er, at det er umuligt at ignorere. Alle statistikker viser, at det går den forkerte vej. Sverige har, ligesom andre vestlige lande, været vant til en faldende kurve, men nu stikker det af, siger DR's Europakorrespondent, Anna Gaarslev.

Hun har et indgående kendskab til svenske forhold og vurderer, at lov og orden bliver blandt valgets hovedemner.

- Det er et tema, der er blevet større og større over de seneste halvandet år, selvfølgelig blandt andet fordi der har været mange skyderier. Det er umuligt at ignorere, at Sverige står med et meget stort problem, som man ikke har løst, trods at der har været masser af sociale indsatser, siger korrespondenten.

Voldtægter og skuddrab i stigning

Fornemmelsen af, at det svenske samfund er blevet mere råt, er ikke grebet ud af luften. For eksempel ser det ud til, at antallet af seksualforbrydelser konsekvent går op.

Alene fra 2016 til 2017 steg antallet af voldtægtanmeldelser med over otte procent, hvis man justerer for landets voksende befolkning. Stigningen siden 2011 er på næsten 21 procent.

Direkte adspurgt siger over fire procent af svenske kvinder, at de har været udsat for en seksualforbrydelse sidste år - langt de fleste er unge kvinder mellem 16 og 24 år.

Også når det angår skyderier, er bekymringen velbegrundet. Sidste år registrerede politiet 320 skudepisoder i Sverige, hvor i alt 40 mennesker blev dræbt. Det er en stigning på 120 procent siden 2011.

I år ser tallet ud til at falde, i hvert fald i første halvår. Men tallet er stadig højt. I 2018 har der alene i Malmø været 10 skuddrab. I et af tilfældene blev tre skudt og dræbt, imens tre andre blev såret.

Stigning skyldes bandedrab

Men trods de voldsomme tal er risikoen for at blive dræbt eller skudt ikke steget for den almindelige svensker, lyder det fra Sveriges kriminalpræventive råd, BRÅ.

Her forklarer forskeren Jonas Öberg, at selv om den overordnede tendens er stigende, er der faktisk sket et lille fald i mængden af affektdrab, drab i udsatte grupper under eksempelvis alkoholpåvirkning og så videre.

- Men så har vi en drabstype, som er steget, nemlig dem, som skyldes konflikter inden for bandemiljøet. Og i løbet af de seneste tre-fire år er denne ændring begyndt at påvirke det overordnede drabstal, siger han.

Tendensen er klar. Skuddrabene skyldes for størstedelen unge mænd med banderelationer, som tørner sammen i udsatte områder i de store byer Malmø, Gøteborg og Stockholm. Kun en af 40 skuddræbte i 2017 var kvinde.

De unge mænd i banderne skyder jævnligt hinanden i konflikter over narkotikamarkedet. Men det kan lige så godt være trivielle skænderier eller jalousi, som udløser episoderne, vurderer Öberg.

- Som almindelig borger bør man nok være mere bange for at blive dræbt i trafikken eller lignende. Men er du en ung mand, som bor i et udsat område og handler med narkotika, kan der være grund til frygt, siger forskeren.

Sexforbrydelser har været på dagsordenen

Når det angår seksualforbrydelser og voldtægter, er billedet straks mere mudret.

Antallet af domme er uændret. Men politianmeldelserne er i stigning. Og når borgerne bliver spurgt i forbindelse med BRÅ's årlige tryghedsundersøgelse, rapporterer de endnu flere forbrydelser, end de anmelder.

Seniorforsker og enhedschef hos BRÅ, Stina Holmberg, som har stået bag flere undersøgelser om seksualforbrydelser, vurderer, at der nok er blevet flere forbrydelser.

Men #metoo-bevægelse, lovændringer og fokus på sex-overgreb i samfundet spiller også ind.

- Udviklingen indikerer, at folk, når de bliver spurgt i dag, nævner oplevelser, som de måske ikke opfattede som en voldtægt for fem år siden, siger hun.

Er det indvandrernes skyld?

I stigende grad er en anden forklaring dog ved at brede sig i den svenske debat.

Anført af det højreorienterede parti Sverigedemokraterne peger flere og flere på, at indvandringen spiller en rolle.

Men i modsætning til Danmark, hvor for eksempel Danmarks Statistik jævnligt undersøger kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere, mangler der et videnbaseret grundlag for diskussionen i Sverige.

Den slags forskning er ikke lavet fra officiel hånd siden 2005.

I stedet er de svenske medier begyndt at påtage sig ansvaret for at levere tallene med udgangspunkt i offentligt tilgængelige domsudskrifter.

Udlændinge bag gruppevoldtægter

For eksempel gennemgik avisen Dagens Nyheter sidste år 47 mistænkte og 53 domfældte i sager om drab og drabsforsøg med skydevåben.

Undersøgelsen viste, at 90 procent af gerningsmændene havde mindst en udenlandsk forælder. Halvdelen af dem var født uden for Sverige. Familierne stammede i langt størstedelen af tilfældene fra Nordafrika eller Mellemøsten.

Gruppevoldtægter er ikke blevet opgjort særskilt i Sverige siden 2006, hvor de var i voldsom stigning. Men nu bliver også de gransket af flere svenske medier.

Den bedste undersøgelse kom Aftonbladet med i maj i år. Den gennemgik 112 gerningsmænd i samlet 58 domme siden 2012 og fandt, at antallet af sager var fordoblet i perioden.

Optællingen viste, at gerningsmænd ofte var unge, påvirkede og kendte offeret. Men mest opsigtsvækkende var, at næsten tre ud af fire var født uden for Europa.

Gamle undersøgelser viser, at indvandrere og efterkommere fem gange oftere end etniske svenskere anmeldes for voldtægt.

Det er samfundets skyld

Den slags tal har ført til en kraftig polarisering i den svenske debat.

Her har kriminologer og sociologer traditionelt afvist, at kultur og udenlandsk baggrund er værd at stille skarpt på i undersøgelsen af kriminel adfærd.

En meget benyttet mediekilde er for eksempel kriminologen Jerzy Sarnecki.

- Der findes en faktisk overrepræsentation af indvandrere i forbrydelsesstatistikken, og det skyldes først og fremmest de forhold, de lever under i Sverige, eksempelvis klasseforskellene, siger han til Aftonbladet.

- En yderligere faktor, som kan forklare en lille del af overrepræsentationen, er, at de diskrimineres af retssystemet, og det kan ikke udelukkes, at politiet er mere tilbøjelig til at undersøge forbrydelserne, siger han.

Sig det, som det er

Men den forklaringsmodel er der stigende utilfredshed med, forklarer DR's Europakorrespondent, Anna Gaarslev.

- Historisk set har man aldrig interesseret sig for, hvor folk kom fra i modsætning til i Danmark. Man har altid fastholdt, at det enkelte menneske skal vurderes på sine handlinger, ikke sin oprindelse og hårfarve, siger hun.

- Men den holdning er under pres nu, fordi stigningen i skuddrab og voldtægter kommer, efter at indvandringen har været voldsomt stigende til Sverige de senere år, siger korrespondenten.

For mange svenskere virker det absurd ikke at undersøge sammenhængen.

- Det kommer til at virke som en benægtelse af problemet. Sig det nu bare, som det er, og så kan vi prøve at løse det, er i stigende grad holdningen, siger Anna Gaarslev.

Debattør: Forskere er politiserede

En af dem, som siger fra, er nationaløkonomen Tino Sanandaji, der har skrevet en kontroversiel bog om indvandringens konsekvenser for Sverige, og er en ivrig deltager i indvandringspolitiske debatter.

- Svenske kriminologer er desværre ekstremt politiske, når det kommer til indvandring. Meget af det, de påstår i den offentlige debat, har de simpelthen ikke videnskabeligt grundlag for. Det bygger på deres foretrukne verdensbillede, ikke empiri, siger han.

Han mener, at kombinationen af, at der ikke laves forskning og statistik om indvandreres og efterkommeres andel i kriminaliteten, og at mange forskere afviser, at overrepræsentation kan have kulturelle årsager, er en giftig cocktail.

- Det giver stor polarisering i vores debat, hvor kriminalitet er et stort emne. Vælgerne har ret til at vide de her ting, når de skal stemme om indvandringspolitik, siger han.

Råd skifter kurs på indvandrerkriminalitet

Efter at Aftonbladet i maj kom med sin undersøgelse af gerningsmænd til gruppevoldtægters etniske baggrund, krævede flere partier, at det kriminalpræventive råd, BRÅ, igen begynder at lave statistik på indvandreres kriminalitet.

Og nu får de deres vilje, siger seniorforsker og enhedschef Stina Holmberg hos BRÅ.

Man har endnu ikke lagt sig an på en form. Men blandt mulighederne er en opdatering af det seneste studie fra 2005, eller specifik forskning i indvandrere og efterkommeres kriminalitet.

- Ingen er begyndt på det endnu, men til næste år starter vi et eller andet. Men samtidig er der mange, som mener, at det er vigtigere at undersøge, hvordan vi kan hjælpe unge drenge, som kommer til Sverige, til at forstå svenske normer og kultur, siger Stina Holmberg.

Facebook
Twitter