Sverigedemokrat har trukket sig efter taxiafsløring

Medlem af Rigsdagen brugte 330.000 kroner på taxiture

På søndag skal svenskerne til valg. (Foto: 50090 Johan Nilsson/TT © Scanpix)

Medlem af den svenske rigsdag og kandidat for Sverigedemokraterne ved valget på søndag, Stefan Jakobsson, har trukket sig.

Det sker efter Aftonblandet har oprullet, hvordan han for skatteborgernes penge har kørt i taxi for 330.000 svenske kroner i de knap fire år han har siddet i rigsdagen.

Ganske ofte på ture om dagen mellem hjemmet 80 kilometer fra det centrale Stockholm - en tur som han i stedet kunne have taget med tog.

Stefan Jakobssons taxiregninger begrænser sig dog ikke til turene til og fra arbejde. Han har også brugt parlamentets taxibestilling til ture til venner, fester og natklubber.

Troede det var privat

Og netop taxibestillingen er en del af hans forklaring.

- Jeg troede helt ærligt, at man kunne bestille private rejser, siger han til avisen.

Han forklarer dog også de mange ture med, at han ikke var så kendt i Stockholm og følte sig utryg ved at færdes på Centralstationen.

Stefan Jakobsson har været nævnt som en mulig efterfølger som partileder for Sverigedemokraterne.

Men i forbindelse med taxisagen har partiet meddelt at tilliden til Stefan Jakobsson er svækket.

Og tirsdag aften trak han altså sit kandidatur, fem dage før valget.

/TT

Facebook
Twitter