Valg i Sverige

Tittar någon över din skuldra? Det svenske valg skal undersøges

For første gang nogensinde sender OSCE valgobservatører til et valg i Sverige.

En vælger stemmer ved et tidligere valg i Sverige. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Hvor skal krydset sættes på stemmesedlen? Det er alene den beslutning, som Fru Hansen skal træffe, når hun møder op i valglokalet ved et folketingsvalg i Danmark.

Fru Svensson i Sverige skal derimod træffe yderligere et valg, når hun om præcis en uge, den 9. september, skal stemme ved det svenske rigsdagsvalg.

Inden hun når til stemmeboksen, skal hun også have besluttet, hvilken stemmeseddel hun vil bruge. Det skyldes, at man i Sverige modsat Danmark ikke har en fælles stemmeseddel med alle partier og kandidater listet side om side.

Her ses stemmesedler i et valglokale ved rigsdagsvalget i 2014. Den svenske vælger skal tage sedler med herfra ind i stemmeboksen. Kritikere mener, at de synlige stemmesedler er i strid med valghemmeligheden. (Foto: Ann-Charlotte Carlsson/Sveriges Radio)

I Sverige har partierne derimod deres egne stemmesedler med tydeligt partilogo påtrykt, og de ligger fremme i valglokalet. Derfor kan det være muligt for andre at se, hvilke sedler du tager med dig ind bag forhænget.

Det har også betydet, at nogle partier oplever, at deres valgsedler bliver gemt i et hjørne af valglokalet, eller at de slet og ret bliver smidt ud af politiske modstandere.

Vigtigt at stemme hemmeligt

To valgobservatører fra den europæiske sikkerheds- og samarbejdsorganisation OSCE skal holde øje med de synlige stemmesedler ved valget den 9. september.

Det er første gang nogensinde, at organisationen sender observatører til Sverige. Ved tidligere valg har organisationen ikke fundet det nødvendigt, men ved dette valg er det altså anderledes.

Beslutningen blev truffet efter møder med svenske politikere og repræsentanter fra medierne tidligere i år. Her blev bekymringerne om stemmesedlerne rejst, men også nye regler om partistøtte var på dagsordenen.

Talsperson for OSCE, Thomas Rymer, understreger over for DR Nyheder vigtigheden af at kunne stemme hemmeligt.

- Når man som vælger sætter sit kryds, skal det alene være ens egen beslutning. Andre må ikke have haft indflydelse. Det er et grundlæggende princip i demokratiske valg, siger han.

Talspersonen vil ikke overdramatisere beslutningen om at sende observatører til Sverige, da der ifølge ham ikke findes perfekte valg.

Jørgen Elklit, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og garvet valgobservatør og rådgiver om valghandlinger verden over, ser problemer med den svenske måde at afvikle valg.

- Det er i mange tilfælde muligt for andre vælgere at holde øje med, hvilken stemmeseddel man vælger. Jeg mener, at det bryder med det grundlæggende princip om valghemmelighed i demokratiske valg.

’Ikke op til den enkelte vælger at sikre valghemmelighed’

Hans-Ivar Swärd, repræsentant fra den svenske valgmyndighed, tager gerne imod anbefalinger OSCE. Men han forklarer, at det nuværende system også er tiltænkt at sikre valghemmeligheden.

- Vælgeren kan tage en stemmeseddel fra alle partier med ind i stemmeboksen, hvis man vil være sikker på at kamuflere sit valg. Derinde kan man i hemmelighed putte den foretrukne seddel ned i konvolutten og smide de andre i papirkurven, siger han.

Professoren i statskundskab, Jørgen Elklit, mener dog ikke, at den metode lever op til kriterierne for et hemmeligt valg.

- Valghemmeligheden skal sikres af myndighederne, ikke af den enkelte vælger. Man kan forestille sig situationer, hvor vælgeren frygter at signalere, at han har noget at skjule, hvis han foran øvrige personer tager stemmesedler fra flere partier, siger han.

Elklit desuden yderligere scenarier for sig, hvor andre personer kan opnå indflydelse på, hvem den enkelte vælger ender med at stemme på med det nuværende system. Det skyldes blandt andet, at flere af de større partier sender stemmesedler direkte hjem til vælgerne. Og ved valglokaler står partiaktivister ofte og deler stemmesedler ud.

- I en lille by er det måske naboen, der står og deler stemmesedler ud, og så kan man muligvis føle sig presset til at tage imod en stemmeseddel fra et bestemt parti. Eller måske har et familiemedlem blandet sig lidt for meget i, hvilken stemmeseddel der skal tages med hjemmefra ind i valglokalet, siger Jørgen Elklit.

Professoren understreger imidlertid, at Sverige langt fra er et demokratisk u-land.

- Valgene er frie og uden valgfusk, men jeg mener grundlæggende ikke, at det nuværende system er helt fair, siger Elklit.

Gustav Kasselstrand, leder af det nye parti Alternativ for Sverige, frygter at miste stemmer på grund af det svenske valgsystem. Partiet ligger til højre for det i forvejen indvandringskritiske parti Sverigedemokraterne.

- Mange mener, at vores parti er stærkt kontroversielt. Derfor tror jeg, at nogle vælgere vil afholde sig fra at tage vores stemmeseddel, hvis de står i en kø med andre mennesker. Man er simpelthen bange for at blive stigmatiseret, siger Gustav Kasselstrand.

Den svenske vælger kan også vælge en blank stemmeseddel i valglokalet og selv skrive partinavnet på inde i stemmeboksen. Den mulighed stiller Gustav Kasselstrand sig dog ikke tilfreds med.

- At man som vælger skal gøre sig disse overvejelser er ikke rimeligt. Og jeg tror, at mange vælgere slet ikke er klar over, at den mulighed findes.

Partilederen ønsker et nyt system i Sverige med kun en stemmeseddel.

- Vi ønsker et system, der er mere lig med det, som I har i Danmark. Jeg synes, at det er langt mere demokratisk. Det her er et meget vigtigt emne for os, siger Gustav Kasselstrand.

Den svenske regering har netop fremlagt et nyt lovforslag, som stiller krav til afskærmning af det område, hvor vælgeren skal tage sin stemmeseddel. Det må ikke længere være muligt for andre at se, hvilken seddel man vælger.

Ændringerne kommer blandt andet efter en henvendelse fra EU-Kommissionen i 2015, der også stillede spørgsmålstegn ved den svenske valgmetode.

Jørgen Elklit forstår ikke, hvorfor disse tiltag ikke kommer til at gælde ved valget i næste uge.

- Jeg finder det underligt, at den svenske regering ikke prioriterer det højere. I bund og grund er det et spørgsmål om legitimiteten ved et demokratisk valg. Den svenske justitsminister forklarer, at det er for dyrt og upraktisk at gennemføre lige nu. Det virker sært, siger han.

Professoren mener ikke, at de nye tiltag er nok til at løse de grundlæggende problemer med det svenske valgsystem.

- Jeg mener, at svenskerne bør gennemtænke deres valgsystem mere systematisk. Selv med de nye regler kan man stadig påvirkes af andre uden for valglokalet, siger Jørgen Elklit.

Den svenske valgmyndighed forventer at modtage OSCE's valgrapport om cirka to måneder.

Facebook
Twitter