Bag den nye kansler står tre magtfulde topministre, der nu vil forandre Tyskland markant

En dansktalende vicekansler, den første kvindelige udenrigsminister og en frihedselskende finansminister.

De Grønnes to medformænd, Robert Habeck og Annalena Baerbock, og den liberale FDP-leder Christian Lindner er topministrene i den nye tyske regering. (Foto: Pool og Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix - illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

Socialdemokraten Olaf Scholz er i dag blevet valgt som Tysklands nye kansler.

Men han er ikke den eneste nye tyske toppolitiker, der er værd at lære at kende. Særligt tre af hans topministre kommer du nok til at høre mere fra de næste fire år.

De kommer nemlig hver især til at stå i spidsen for helt centrale områder, hvor den nye trepartiregering varsler store opbrud efter 16 år med konservative Angela Merkel ved magten.

Den nye regering vil blandt andet sætte turbo på klimakampen, digitalisere det offentlige, hæve den lovbestemte mindsteløn, sænke valgretsalderen fra 18 til 16 år og legalisere cannabis. Du kan læse mere om regeringsaftalens konkrete planer her - og om de tre magtfulde topministre herunder:

Klima- og økonomiminister Robert Habeck

Robert Habeck har siden 2018 været medformand for partiet De Grønne sammen med Annalena Baerbock, der var partiets kanslerkandidat i valgkampen. (Foto: Michele Tantussi © Ritzau Scanpix)

Superministeriet. Sådan lyder beskrivelsen af det nye ministerium, som De Grønnes medformand Robert Habeck nu bliver "superminister" for.

Superministeriet kombinerer det i forvejen centrale økonomiministerium med ansvaret for at leve op til den nye regerings ambitiøse klimaplan, der blandt andet vil udfase kul i 2030, hvor 80 procent af strømmen skal være grøn, og der skal køre 15 millioner elbiler på den tyske autobahn.

Det er helt oplagt at samle økonomi og klima under ét tag, fordi de to ting hører uløseligt sammen, betonede Robert Habeck for nylig i et tiltrædelsesinterview med avisen Süddeutsche Zeitung:

På trods af stemplet som Superministerium vil det ikke være helt så magtfuldt, som De Grønne havde håbet. De gik til valg på, at et nyt klimaministerium skulle have vetoret over for alle andre ministerier, hvis deres lovforslag ikke levede op til Paris-aftalens klimamål.

Det er i regeringsaftalen blevet udvandet til et mindre klart "klimatjek", der blot kræver, at ministerierne skal opgøre klimapåvirkningen af deres lovforslag.

Robert Habeck kommer også til at lægge arm med FDP-leder og finansminister Christian Lindner, der hverken vil hæve skatter eller optage ny gæld for at indri klimaambitionerne.

Udover superminister-titlen bliver Robert Habeck også vicekansler - en post, Olaf Scholz de seneste fire år haft under Angela Merkel.

Robert Habeck er helt central for miljøpartiet som medformand, central strateg og senest chefforhandler i regeringsforhandlingerne.

Den 52-årige grønne profil tilhører den moderate fløj i miljøpartiet, som han har været med til at dreje ind mod midten i jagten på de mange afgørende midtervælgere, der ikke nødvendigvis lever vegetarisk og undgår flyrejser som De Grønnes storby-kernevælgere.

Han har et CV med en doktorgrad i filosofi og poster som vice-ministerpræsident og energi- og landbrugsminister for delstaten Slesvig-Holstens knap tre millioner indbyggere. Det gør ham næstefter Olaf Scholz til en af de mere erfarne i regeringstoppen.

Og så er Robert Habeck semi-dansk. Han taler glimrende dansk, efter han i flere omgange har boet i Danmark - blandt andet da han læste på Roskilde Universitet i starten af 1990'erne. Hans fire sønner har gået i dansk børnehave og skole i Nordtyskland og studerer nu alle fire i Danmark, hvor de også har danske kærester.

Robert Habeck bor selv tæt på den danske grænse i den nordtyske by Flensborg med sin kone, som han har udgivet flere bøger sammen med.

Klik på lydfilen herunder, og hør Robert Habeck tale dansk. Han fortæller, at det danske sprog og de danske traditioner fylder i familien:

0:00

Finansminister Christian Lindner

Christian Lindner er formand for det liberale parti, FDP, som han var med til at føre tilbage i Forbundsdagen, efter det for første gang nogensinde røg ud af parlamentet ved valget i 2013. (Foto: Michele Tantussi © Ritzau Scanpix)

Manden, der skal passe på pengene i det magtfulde Finansministerium, er lederen af det liberale FDP-parti, Christian Lindner. Han overtager finansministertjansen efter sin nye chef, Olaf Scholz, der rykker fra Finansministeriet til Kanzleramt.

Umiddelbart et umage par, en socialdemokratisk kansler og en liberal finansminister.

Men i de seneste måneders regeringsforhandlinger har de to lært hinanden godt at kende og har med egne ord opbygget en særlig tillid. Da de sammen præsenterede den nye regeringsaftale, roste Lindner Scholz for at være "en stærk leder med erfaringen og professionalismen til at føre dette land ind i en god fremtid".

I et tiltrædelsesinterview med nyhedsmagasinet Der Spiegel understregede Christian Lindner efterfølgende, at han vil føre en stram og stabil finanspolitik - efter den efterhånden langvarige corona-krise har slået hul i statskassen:

Pengene til de lovede massive investeringer i blandt andet klima og digitalisering skal findes "inden for rammerne af den forfatningsmæssige gældsbremse", der sætter grænser for, hvor stor en gæld Tyskland må have. Det har Christian Lindner fået sikret i regeringsaftalen.

Den indledes i øvrigt en af hans helt store mærkesag: En omfattende digitalisering af Tyskland fra fra hurtigere internet og bedre mobildækning til en digital offentlig administration, hvor faxmaskiner og papirmapper sendes på pension.

Og hvem er han så, den liberale formand, der indtager regeringens nok næsttungeste post efter kansler-posten? Trods sine 42 år har han allerede en lang politisk karriere bag sig - dog uden ministererfaring.

Han var en 18-årig ledelseskonsulent, da han meldte sig ind i det liberale parti, FDP. Blot tre år senere, som 21-årig, blev han valgt ind i delstatsparlamentet i Nordrhein-Westfalen som det yngste medlem nogensinde. En ældre partifælle gav ham derfor tilnavnet Bambi.

Men der var intet glatis over hans karriere: I 2009 blev han som 30-årig den yngste generalsekretær for FDP nogensinde - og fire år senere indtog han som blot 34-årig også formandsposten.

Det skete, efter en gedigen vælgerlussing for første gang i historien havde sendt FDP under spærregrænsen - og dermed ud af Forbundsdagen. Christian Lindners første og største formandsopgave blev derfor at kæmpe de liberale tilbage på tinge. Og det lykkedes i 2017 med en fordobling af valgresultatet. Fra Bambi til partifrelser.

Han kunne også have ført FDP direkte tilbage i ministerbilerne, men trak sig uventet fra forhandlingerne med Merkels konservative og De Grønne med en sætning, der har forfulgt ham lige siden: "Det er bedre ikke at regere end at regere dårligt".

Det er netop dén sætning, han nu bruger til at forsvare over for sine liberale og borgerlige vælgere, at han er gået i regering med socialdemokrater og grønne:

- Vi beviste i 2017, at vi ikke vil regere for enhver pris. Vi er optaget af indholdet, sagde vi dengang. Det giver os nu troværdighed, når vi siger, at denne regering indeholder liberale mærkesager, siger han til Der Spiegel.

Privat er Chrisitan Lindner netop blevet forlovet med en kendt tysk TV-journalist, og så er han også reserveofficier i Flyvevåbenet.

Udenrigsminister Annalena Baerbock

Annalena Baerbock blev i foråret valgt som miljøpartiet De Grønnes første kanslerkandidat nogensinde. Hun lagde også ud med at føre i meningsmålingerne, men måtte på valgdagen se sig slået af Olaf Scholz. (Foto: Michele Tantussi © Ritzau Scanpix)

I foråret lignede hun et ganske godt bud på Angela Merkels afløser. Men nu bliver De Grønnes Annalena Baerbock i stedet Tysklands første kvindelige udenrigsminister.

Og med den 40-årige grønne profil i Udenrigsministeriet er der lagt op til et opbrud efter Angela Merkels kompromissøgende og handelsorienterede udenrigspolitik.

Som oppositionspolitiker har Annalena Baerbock tordnet mod især Kina og Rusland - og kritiseret Merkels regeringer for at prioritere økonomiske interesser over værdier, demokrati og retsstatsprincipper i udenrigspolitiken.

Den kritiske tone over for de to stormagter fortsætter i regeringsaftalen, der specifikt slår ned på Kinas og Ruslands menneskerettighedskrænkelser. I et tiltrædelsesinterview med nyhedsmagasinet Der Spiegel uddyber Annalena Baerbock:

Den nye regering tiltræder midt i en truende konflikt, hvor Ukraine anklager Rusland for at planlægge en invasion af landet, efter russerne de seneste måneder har oprustet betragteligt nær grænsen til Ukraine. Det er helt uacceptabelt, lyder den første reaktion fra den nye regering - helt på linje med USA.

Til gengæld ønsker den nye regering i første omgang ikke at tilslutte sig USA's diplomatiske boykot af vinter-OL i Kina til februar, hvor ingen amerikanske politiske repræsentanter vil deltage på grund af Kinas brud på menneskerettigheder.

Direkte adspurgt svarede Olaf Scholz på et pressemøde i går, at mange lande "har styreformer, der er helt anderledes end det, vi synes er rigtigt".

På den hjemlige EU-front drømmer Annalena Baerbock og resten af regeringen om en decideret føderal europæsik forbundsstat med en forfatning og transnationale valglister.

Tyskland vil "styrke EU's strategiske suverænitet", hedder det i regeringsaftalen, og dermed gøre EU-landene mindre afghængige af alt fra energi til teknologi og medicinsk udstyr fra tredjelande.

Men én ting er selvfølgelig floromvundne passager i et regeringsgrundlag - noget andet er virkelighedens diplomati. Og Annalena Baerbock kommer ikke til at tegne tysk udenrigspolitik ene kvinde - Scholz vil som kansler i høj grad være Tysklands ansigt udadtil.

Det var da også kanslerposten, Annalena Baerbock gik målrettet efter, da hun i foråret blev valgt som De Grønnes første kanslerkandidat nogensinde og lå lunt i målingerne. Men så ramte en byge af sager om sjusk og snyd med ikke-opgjorte gratialer, et sminket CV og plagierede afsnit i hendes bog.

Det gav ridser i lakken hos Baerbock, der ellers beskrives som en kompetent og detaljeorienteret politiker, der kan citere klimalovens bilag bagfra i søvne.

Hun har været medlem af Forbundsdagen for De Grønne siden valget i 2013. Fem år senere blev hun som et forholdsvis uskrevet blad valgt som formand for partiet sammen med den ældre og mere erfarne Robert Habeck.

Den nye grønne udenrigsminister har studeret jura og politik i Hamborg og London og bor i dag i Potsdam lidt uden for Berlin med sin mand og to små døtre.

Og så findes der ikke noget portræt af hende, hvor det ikke nævnes, at hun som ung vandt bronze ved de tyske mesterskaber i trampolinspring, så det skal selvfølgelig også med her. Det var i øvrigt angiveligt en brækket fod, der satte en stopper for trampolin-karrieren.

Dagens afstemning markerer også slutningen på Angela Merkels 16 år lange æra som kansler i Tyskland. Du kan gense vores portræt af kansleren, hvor Stéphanie Surrugue sammen med en række tidligere stats- og regeringsledere undersøger, hvordan Merkel er bag de lukkede døre. Det er i dokumentaren "Merkel, Mutti, Magten & Mændene" på DRTV:

Merkel - Mutti, magten & mændene

23. sep 2021 | 58 min.
SE PÅ DRTV
Billede der beskriver indhold fra Merkel - Mutti, magten & mændene der kan ses på DRTV
FacebookTwitter