Den tyske skildpadde gjorde det umulige og sneg sig fra alle. Nu kæmper socialdemokraten Scholz for at blive Tysklands næste kansler

Det blev Tysklands socialdemokrater med Olaf Scholz i spidsen, som knebent vandt den vildeste tyske valgkamp i mands minde. Nu begynder kampen om kanslerposten.

Den socialdemokratiske spidskandidat, Olaf Scholz, er dog ikke kansler endnu. Om han bliver det, afhænger af, om han kan danne en regering.

Tysklands socialdemokrater, SPD, har fået flest stemmer ved forbundsdagsvalget.

Men det blev tæt. Meget tæt.

Der er næsten dødt løb mellem socialdemokraterne og de konservative kristendemokrater fra CDU/CSU. Og begge har meddelt, at de nu vil forsøge at sikre sig den magtfulde kanslerpost.

Men alene det, at SPD blev Tysklands største parti, er intet mindre end en sensation.

Deres spidskandidat, Olaf Scholz, skal nu forsøge at danne en ny tysk regering, og intet tyder på, at regeringsforhandlingerne med de andre partier bliver lette. Men nu kan Scholz få foden indenfor i Kanzleramt – Tysklands Hvide Hus – med mulighed for at overtage Angela Merkels skrivebord på 7. sal.

Som Tysklands næste kansler. Og en af de mest magtfulde politikere i Europa.

Hvem skulle have troet det for et år eller bare få måneder siden? Ja, det er faktisk forbavsende kort tid siden, at Olaf Scholz og SPD sad som fanget i en badering i dødvande, mens de to andre kanslerkandidater - de konservatives Armin Laschet og De Grønnes Annalena Baerbock - surfede derudaf på meningsmålingernes bølgetoppe.

- Men vent og se. Tyskerne beslutter sig først kort før valget. Og så bliver jeg kansler, smilede Olaf Scholz, da det så allersortest ud.

Og det lød lidt som noget fra ”Haren og Skildpadden”. En historie, hvor dyr kan tale.

Men kald det forsyn. Kald det tilfældighedernes magi. Kald det den vildeste tyske valgkamp i mands minde:

Lige som hele Europa begyndte at summe over en kommende tysk regering bestående af konservative og grønne – begyndte kanslerkandidaterne Laschet og Baerbock at snuble over deres egne fødder.

Tysklands finansminister, socialdemokraten Olaf Scholz, gjorde det, som mange iagttagere for blot få måneder siden troede, var umuligt. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

Minder om ’Mutti’

Først fik vi Annalena Baerbocks perlerække af pinligheder.

Fra ikke-opgivne biindtægter over et pyntet CV og til en ny bog, hvis indhold var delvist planket fra andre forfattere. Pludselig kom vælgerne i tvivl om Baerbocks evner til at styre det store land.

Og så kom sommerens oversvømmelser i Tyskland – ledsaget af Armin Laschets upassende grineflip, mens landets præsident talte til pårørende for de mange ofre. Det var alt, der skulle til, for at skylle favorittens kanslerdrømme bort.

Og så var det, som om de tyske vælgere kom i tanke om den tredje kandidat, der luntede mod mål i gemytligt skildpaddetempo – nemlig Olaf Scholz.

Den tørre, men erfarne finansminister i Angela Merkels regering virkede så gudsjammerligt kedelig, at han da umuligt kunne skuffe tyskerne med skandaler a la Laschet og Baerbock.

Ja, faktisk mindede Scholz da egentlig om tyskernes højtelskede ”Mutti” – ikke mindst når han formede hendes kendte håndtegn på forsiden af et kulturtidsskrift.

  • I slutningen af august poserede Olaf Scholz med den karakteristiske Merkel-rombe på forsiden af Süddeutsche Zeitung Magazin. (Foto: Axel Martens Züddeutsche Zeitung Magazin)
  • Merkel-romben eller Merkel-diamanten har fået ikonisk status verden over. Merkel har selv forklaret, at hun havde svært ved at finde ud af, hvad hun skulle gøre med sine hænder - og så fandt hun på håndstillingen. (Foto: Friedemann Vogel / POOL © Ritzau Scanpix)
  • På voksmuseet Madame Tussauds i Berlin kan turister posere med deres egen Merkel-rombe ved siden af en voksfigur af kansleren, der naturligvis er foreviget i sin karakteristiske håndpositur. (Foto: Thomas Peter © Scanpix Denmark)
1 / 3

Tysk beskedenhed

Ikke nok med det så førte Scholz også en valgkamp fri for uhåndgribelige politikerfraser og visioner – men med let forståelige mærkesager, som de fleste tyskere kunne forholde sig til:

Om respekt for de gamle, bedre lønninger til de trængte og billigere boliger til de unge.

Og på den måde fik skildpadden foræret et sæt løfteraketter af vælgerne, der sendte ham i fuld fart forbi konkurrenterne i retning Kanzleramt.

- Jeg er meget berørt af borgernes tillid til, at jeg kan lede vores land, sagde Olaf Scholz til enhver mikrofon, han kunne komme i nærheden af.

Den slags beskedenhed kan tyskerne godt lide. Da det gik op for Tysklands konservative, at socialdemokraten kunne negle nøglerne til deres Kanzleramt, ændrede de taktik.

De gav den jovialt-hyggelige Armin Laschet ordre til at gå til angreb på Olaf Scholz. Og så begyndte Laschet at hive skræmmebilleder op af hatten:

Af en kommende kansler Scholz, der ville genoplive kommunismens spøgelser i en venstresnoet regering. Af en finansminister Scholz, der på en eller anden måde måtte være viklet ind i nogle af tidens store hvidvask- og bedrageriskandaler.

Skandaliseringerne skabte røg, men ingen ild. Og da Armin Laschet ikke kunne overbevise tyskerne om sine egne kvaliteter i hele tre tv-debatter, var vejen banet for Scholz.

Tysklands ’Vati’

Tilbage står Olaf Scholz i konfettiregnen af et vundet tysk valg. Med hovedet fuldt af planer om et mere retfærdigt og socialt Tyskland og Europa.

Et kontinent, der skal være mere uafhængigt i verden, og hvor der gerne må optages lån for at foretage vigtige investeringer i klima, infrastruktur og digitalisering.

Magtkampen om Kanzleramt er i fuld gang, og Olaf Scholz er ikke kansler endnu. Om han bliver det, afhænger af, om han kan danne en regering. Og om han kan det, afhænger ikke kun af kravene fra de potentielle partnere, sandsynligvis De Grønne og Tysklands liberale, FDP.

Det afhænger også af, hvilken politisk vej hans parti kommer til at gå. Scholz vil holde SPD på midten. Hans partiledere vil formentlig gerne trække SPD og en kommende regering mod venstre, og det kan blive svært at forene med de liberale fra FDP.

Det bliver formentlig langvarige og svære regeringsforhandlinger – før Olaf Scholz måske kan sætte sig til rette i Angela Merkels stol. Som Tysklands og Europas næste ”Vati”.

Farmand.

Facebook
Twitter