Hun er egentlig stadig Tysklands kansler. Men nu er Angela Merkel tvunget til at sidde på tilskuerpladserne i parlamentet

Hendes kansler-sæde kommer nok til at stå tomt seks uger endnu.

Angela Merkel måtte se med fra tilskuerpladserne, da det tyske parlament, Forbundsdagen, i dag konstituerede sig selv efter valget den 26. september. (Foto: ODD Andersen © Ritzau Scanpix)

Angela Merkel er egentlig stadig Tysklands kansler. Men nu må hun ikke længere sidde i sit vanlige kansler-sæde i det tyske parlament, Forbundsdagen.

I stedet måtte hun se med fra tilskuerpladserne, da den nye forbundsdag i dag mødtes for første gang efter valget for en måned siden.

Under den første samling stod Merkels sæde gennem 16 år som kansler tomt som et helt lavpraktisk symbol på, at hendes mandatperiode er slut - og før hendes efterfølger er valgt. Indtil det sker, er Merkel stadig fungerende kansler, men fra tilskuerpladserne.

Hendes kansler-sæde kommer nok til at stå tomt i seks uger endnu. Det er i hvert fald den deadline, hendes mest sandsynlige efterfølger har givet sig selv til at danne en regering.

Han hedder Olaf Scholz og er socialdemokrat. I sidste uge indledte han forhandlinger om at danne regering med det liberale parti, FDP, og miljøpartiet De Grønne. De tre partier vil have deres regering på plads i den anden uge af december.

Hvis de overholder deres egen køreplan, vil Olaf Scholz blive valgt som Tysklands næste kansler i Forbundsdagen senest den 10. december.

Det vil i givet fald betyde, at Angela Merkel lige præcis ikke når at slå partifællen Helmut Kohls rekord på 16 år og 26 dage som tysk kansler. Den ville hun ellers slå ugen efter, nemlig den 18. december.

Angela Merkels kansler-sæde og hendes ministres sæder stod tomme til venstre i salen, da Forbundsdagen holdt sit første møde efter valget den 26. september. Regeringen er stadig fungerende, indtil en ny kansler er valgt. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)

Stoleleg og sæde-symbolik

Angela Merkel var ikke den eneste, der var henvist til tilskuerpladserne ved den nye forbundsdags første samling.

23 parlamentsmedlemmer fra det højrenationale parti Alternative für Deutschland, AfD, måtte også sætte sig til rette på tilskuerrækkerne. De nægtede nemlig at følge de gældende corona-regler, hvor de skulle fremlægge bevis for enten at være vaccineret, raskmeldt eller testet negativt for at indtage deres sæde i salen.

AfD-politikeren Karsten Hilse bar et badge med teksten "Ikke vaccineret" på sin plads ved tilskuerpladserne. (Foto: ODD Andersen © Ritzau Scanpix)

AfD spiller også en rolle i en anden sæde-konflikt. De liberale i FDP er nemlig trætte af at sidde ved siden af AfD-politikerne og vil gerne flytte sæder til midt i salen.

Det vil ikke alene befri dem fra, hvad de betegner som irriterende, højrøstede naboer - det vil også være et både fysisk og symbolsk ryk mod midten og magten, fordi FDP dermed vil komme til at sidde ved siden af de mulige nye regeringspartnere i De Grønne.

Ønsket om nye sæder er en politisk positionering, bekræfter formanden for FDP’s parlamentariske gruppe, Marco Bushcmann:

- Yderst til venstre sidder venstrefløjen. Yderst til højre sidder det højreorienterede AfD. FDP er et midterparti, og derfor vil vi gerne sidde i midten, siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

Men det huer ikke Angela Merkels kristenkonservative union CDU/CSU, som i givet fald skal overlade deres sæder til FDP og flytte mod højre i salen. Formanden for den kristenkonservative parlamentariske gruppe, Michael Grosse-Brömer, kalder det et spørgsmål om magt og egeninteresser.

Indtil videre sidder FDP stadig ved siden af AfD. Hvis de skal vinde stolelegen, kræver det hjælp fra de måske kommende regeringspartnere i SPD og De Grønne.

Siden valget den 26. september har håndværkere arbejdet på at gøre Forbundsdagen klar til det største antal medlemmer nogensinde, nemlig 736. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)

Aldrig har Forbundsdagen været større

Det helt store sæde-spørgsmål i den nye forbundsdag handler om selve antallet af sæder. Aldrig før har der været flere medlemmer i det tyske parlament. Hele 736 sæder er der blevet gjort plads til i den ombyggede sal. Det er 27 flere end i sidste valgperiode.

Og det er ikke kun flere sæder, håndværkerne har skullet montere. De er også i gang med at bygge 300 nye kontorer til nye parlamentsmedlemmer og deres ansatte, skriver avisen Der Tagesspiegel. Indtil kontorerne er klar, må de nyvalgte og nyansatte dele kontorer og arbejde fra mødelokaler.

XXL-parlamentet, som den store Forbundsdag er blevet døbt af de tyske medier, kommer til at koste de tyske skatteborgere mange ekstra millioner euro til lønninger og udbygninger. Derfor vil flere partier reformere valgloven, så parlamentet ikke kan blive ved med at vokse.

Det er det komplicerede tyske valgsystem med to stemmer og et skiftende antal udligningsmandater, der har givet Forbundsdagen vokseværk. Bliv klogere på mandatregnestykket i grafikken herunder:

Kvinde i spidsen for Forbundsdagen

Der er også udskiftning på Forbundsdagens allerfornemmeste sæde, nemlig på posten som parlamentsformand. Her afløser den 53-årige socialdemokrat Bärbel Bas den 79-årige CDU-politiker Wolfgang Schäuble.

Bärbel Bas har hidtil været næstformand for den socialdemokratiske gruppe i Forbundsdagen, som hun har været medlem af siden 2009.

Posten som formand for Forbundsdagen er det næsthøjeste politiske embede i Tyskland - efter forbundspræsidenten, men før kansleren.

Da det tidligere på måneden tegnede til, at alle tre poster ville blive besat af mænd, udløste det intern kritik i det socialdemokratiske parti, SPD. Derfor krævede en gruppe socialdemokratiske kvinder, at formandsposten blev besat af en kvinde.

Det er tredje gang, den tyske forbundsdag har en kvindelig parlamentsformand. Første gang var i 1972, hvor socialdemokraten Annemarie Renger selv rakte ud efter den prestigefulde post, fortalte Bärbel Bas fra talerstolen.

- Der er gået næsten 50 år. Vores samfund har udviklet sig meget. Jeg har ikke selv rakt hånden op, men jeg har takket ja i det rigtige øjeblik, sagde hun og høstede klapsalver fra salen, før hun fortsatte:

- Det er godt for vores land, at borgerne kan se, at en kvinde er ansvarlig i hjertet af vores demokrati.

Bärbel Bas kommer samtidig til at stå i spidsen for et lidt mere kvindeligt parlament. Andelen af kvindelige parlamentsmedlemmer er nemlig stedet fra 31 til 34,7 procent.

FacebookTwitter