I aften mødes de tre tyske kanslerkandidater med dem, der nok kommer til at afgøre kanslerkapløbet

Især den liberale politiker Christian Lindner ser ud til at få stor magt over, hvem der blive Tysklands næste kansler.

Christian Lindner og hans liberale parti, FDP, kan meget vel blive afgørende for, hvem der efter søndagens valg kan blive Tysklands næste kansler. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)

I aften har spidskandidaterne fra alle Forbundsdagens syv partier den sidste chance for at overbevise millioner af tv-seere inden søndagens valg, når de tørner sammen i en 90 minutter lang slutrunde-debat på tv-stationerne ARD og ZDF.

Denne gang er det ikke kun de tre kanslerkandidater, der skal debattere Tysklands fremtid, men også partilederne fra de øvrige partier: De liberale FDP, de socialistiske Die Linke og de højrenationale AfD.

Særligt én af dem forventes at være en ombejlet mand efter valget på søndag.

Alle tre kanslerkandidater - socialdemokraten Olaf Scholz, kristendemokraten Armin Laschet og De Grønnes Annalena Baerbock - får nemlig brug for flere partiers mandater for at kunne danne en regering.

Herunder kan du blive klogere på de små tyske partier, der lige om lidt kan få stor betydning for den næste tyske regering:

Christian Lindner fra det liberale parti FDP

Christian Lindner står i spidsen for det liberale parti FDP, Freie Demokratische Partei - Det Frie Demokratiske Parti. (Foto: FILIP SINGER © Ritzau Scanpix)

Christian Lindner kan meget vel blive omdrejningspunktet for regeringsforhandlingerne efter valget. De mest sandsynlige regeringskonstellationer har nemlig én ting tilfælles: De har det liberale parti FDP på ministerholdet.

Den 42-årige liberale politiker blev valgt i Forbundsdagen i 2009, hvor FDP blev juniorpartner i Angela Merkels regering. Men det var ikke nogen nem tilværelse at være det lille regeringsparti i den CDU-ledede regering, og ved valget fire år senere i 2013 røg FDP helt ud af Forbundsdagen – for første gang siden grundlæggelsen i 1948.

Men Christian Lindner har fået genrejst partiet, der kom tilbage på tinge igen i 2017. De sidste uger har FDP ligget til 11-12 procecnt i målingerne, og nu er de klar til at tage regeringsansvar igen.

De går til valg under mottoet: "Der har aldrig været mere, der skal gøres" og fører valgkamp på lavere skatter, klassiske borgerlige frihedsrettigheder og en barbering af velfærdsstaten. Og så er Christian Lindner en kras kritiker af mange af regeringens corona-tiltag.

Men trods den klare liberale profil har FDP vist, at partiet kan samarbejde til begge sider af den politiske spektrum.

I delstaten Nordrhein-Westfalen danner de regering med kristendemokraterne i CDU og ministerpræsident Armin Laschet. I nabo-delstaten Rheinland-Pfalz regerer FDP sammen med socialdemokraterne i SPD og miljøpartiet De Grønne i en såkaldt lyskryds-koalition.

Netop den model kan komme i spil, hvis socialdemokraten Olaf Scholz vinder valget.

Hvis kristendemokraten Armin Laschet derimod får mulighed for at forsøge at danne regering, kan det meget vel blive den såkaldte Jamaica-regering, der har navn efter farverne i det jamaicanske flag: De sorte kristendemokrater, De Grønne og de gule liberale.

De tre partier forsøgte at danne en koalition efter valget i 2017, men Christian Lindner trak sig fra forhandlingerne med ordene:

- Det er bedre ikke at regere end at regere dårligt.

Janine Wissler fra det socialistiske Die Linke

Janine Wissler hedder spidskandidaten for det socialistiske parti Die Linke. (Foto: Michaela Rehle © Ritzau Scanpix)

Janine Wissler vil i aftenens debat repræsentere det venstreorienterede parti Die Linke, der kan blive det ene røde element i en mulig rød-rød-grøn regering. Mere om den mulighed lige om lidt - først en præsentation af den 40-årige socialistiske spidskandidat.

Siden 2008 har Janine Wissler siddet i delstatsparlamentet i Hessen. Året før, i 2007, var hun med til at danne Die Linke - blandt andre sammen med en række tidligere medlemmer af det østtyske DDR-diktaturs enhedsparti, SED.

Die Linke har da også langt flest vælgere i det gamle Østtyskland. Partiet går til valg på et klassisk socialistisk valgprogram. De vil blandt andet indføre et landsdækkende loft over huslejepriser, øge pensionerne betragteligt og indføre en formueskat.

Den lovbestemte mindsteløn vil Die Linke hæve fra de nuværende 9,6 euro til 13 euro i timen – en euro mere end socialdemokraterne går til valg på.

Og så er vi tilbage ved den rød-rød-grønne regerings-konstellation. På mange punkter er Janine Wissler ret enig med den socialdemokratiske kanslerkandidat, Olaf Scholz.

Han vil da heller ikke afvise et regeringssamarbejde med Die Linke. Men han har gentagne gange understreget, at et ultimativt krav til en regeringspartner vil være, at de forpligter sig til Nato.

Det vil Die Linke ikke. Partiet vil tværtimod melde Tyskland ud af den nordatlantiske forsvarsalliance og i stedet indgå et forsvarssamarbejde med Rusland.

Det har i valgkampens slutspurt fået kristendemokraterne til at føre benhård kampagne på, at en stemme på de røde risikerer at give flertal til en rød-rød-regering, der vil bringe hele Tyskland i en økonomisk og sikkerhedsmæssig krise.

Janine Wissler og De Linke har i månedvis ligget til 6-7 procent af stemmerne - lige over spærregrænsen på 5 procent.

Alice Weidel fra det højrenationalistiske AfD

Alice Weidel er spidskandidat for det højrenationale parti, Alternative für Deutschland, AfD. (Foto: Fabian Bimmer © Ritzau Scanpix)

Alice Weidel møder op til aftenens tv-debat som spidskandidat for Forbundsdagens tredjestørste parti, Alternative für Deutschland, AfD.

På papiret burde hun dermed være en helt central politisk spiller, men ingen af de andre partiledere vil samarbejde med hende. Og det har de heller ikke tænkt sig på den anden side af søndagens valg.

Den 42-årige højrenationale spidskandidat blev valgt ind i Forbundsdagen, da AfD stormede ind med hele 12,6 procent af stemmerne ved valget i 2017. Dermed blev AfD det tredjestørste parti efter regeringspartierne CDU/CSU og SPD.

Succesopskriften var et valgprogram med en meget stram udlændingepolitik og en hård islamkritisk linje oven på flygtningekrisen få år forinden.

I dag går AfD til valg på at få Tyskland ud af EU og på at ophæve corona-restriktioner som lovpligtige mundbund og det, partiet opfatter som indirekte vaccinationstvang, når man på visse restauranter eksempelvis kun er velkommen indenfor, hvis man er vaccineret eller raskmeldt efter at have været smittet med Covid-19.

AfD har i mange måneder ligget til 10-11 procent af stemmerne i meningsmålingerne.

Dermed ser det ikke ud til at have fået nogen betydning for vælgeropbakningen, at partiet tidligere i år kom under officielt mistanke for at være højreekstremistisk - og en trussel mod den tyske forfatning.

Markus Söder fra kristendemokraterne i CSU

Markus Söder er formand for det kristendemokratiske parti CSU fra delstaten Bayern, hvor han også er ministerpræsident. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)

Den syvende og sidste partileder, der vil deltage i aftenens tv-debat, er kristendemokraten Markus Söder. Han er ministerpræsident i delstaten Bayern og leder af CDU's bayerske søsterparti, CSU.

I foråret tabte han en brutal magtkamp om den kristendemokratiske unions kanslerkandidatur til Armin Laschet. Siden er unionens meningsmålinger raslet ned, og det har fået flere partifæller til at spekulere - også offentligt - på, om de mon valgte den rette kanslerkandidat.

Markus Söder selv er også kommet med en stikpille eller to til Armin Laschet i valgkampen, som den bayerske ministerpræsident blandt andet har kaldt "en sovevogn".

Med kun tre dage tilbage til det tætte tyske valg ventes de to kristendemokratiske kamphaner i aften at stå skulder ved skulder.

Kom tæt på Angela Merkel, når Stéphanie Surrugue opsøger den tyske kansler i Berlin og sammen med en række tidligere stats- og regeringschefer i Europa og USA undersøger, hvordan Merkel er bag de lukkede døre. Det er i dokumentaren "Merkel, Mutti, Magten & Mændene". Den ligger allerede på DRTV og sendes i aften 21:25 på DR1.

Facebook
Twitter