I dag går tyskerne til det mest spændende valg i årevis: Her er 5 ting, du skal holde øje med i aften

Valgets vinderparti får ikke automatisk kanslerposten i Tyskland.

Aftenens helt store spørgsmål bliver selvfølgelig, hvem af de tre kanslerkandidater, der får den største opbakning af de tyske vælgere. (Foto: Michele Tantussi/Reuters/Ritzau Scanpix - Illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

Efter en usædvanligt spændende og hård valgkamp med hele tre kanslerkandidater afgør tyskerne i dag, hvem der skal have magten efter 16 år med Angela Merkel på posten.

Målingerne spår et meget tæt løb, og absolut intet er afgjort på forhånd.

Her er fem centrale spørgsmål, du skal holde øje med i løbet af valgaftenen:

1

Hvem får serveretten?

Socialdemokraten Olaf Scholz, De Grønnes Annalena Baerbock og kristendemokraten Armin Laschet har som valgkampens tre kanslerkandidater tre gange mødt hinanden i store tv-debatter. (Foto: MICHAEL KAPPELER © Ritzau Scanpix)

Det er ikke sikkert, at valgets vinder også bliver Tysklands næste kansler.

Det parti, der i aften bliver udråbt til valgets vinder, får alene første mulighed for at forsøge at danne en regering.

Målingerne spår en smal valgsejr til Olaf Scholz og hans parti socialdemokratiske parti, SPD. Hvis det holder stik, får Olaf Scholz så at sige serveretten til at forsøge at danne en regering.

Men det er ikke sikkert, at det vil lykkes ham. Og hvis det ikke gør, kan det være, at serveretten går videre til den kristendemokratiske kanslerkandidat, Armin Laschet, fra søsterpartierne CDU/CSU, som ligger lige i hælene på ham i målingerne.

Som Armin Laschet selv har mindet vælgerne om i valgkampens slutspurt denne uge:

- Den næste kansler bliver den, der i sidste ende kan danne et flertal i Forbundsdagen.

Det næststørste parti er tidligere løbet med kanslerposten.

Da de to Helmut'er - den kristendemokratiske Kohl og den socialdemokratiske Schmidt - tilbage i 1976 kæmpede om magten i Vesttyskland, endte Helmut Schmidt som kansler med 43,7 procent af stemmerne, selvom Helmut Kohl fik 48,9 procent.

Helmut Schmidt fik nemlig lige præcis flertal med det liberale parti FDP's 6,4 procent af stemmerne. Og FDP kan meget vel komme til at spille "kansler-mager" igen efter valget i aften.

2

Hvad bliver partiernes styrkeforhold?

Hvordan partiernes styrkeforhold bliver i det tyske parlament, Forbundsdagen, bliver afgørende for regeringsforhandlingerne. (Foto: FABRIZIO BENSCH © Ritzau Scanpix)

Tyskland har tradition for flertalsregeringer - ofte bestående af to partier.

Som målingerne ser ud lige nu består de mest sandsynlige regeringskonstellationer af hele tre forskellige partier. Derfor kan forhandlingerne meget vel komme til at trække ud i månedsvis.

De hidtil længste regeringsforhandlinger fandt sted efter valget i 2017, hvor Angela Merkel måtte bruge 171 dage til at danne sin regering bestående af CDU/CSU og SPD, der kaldes den store koalition.

Men efter mange års opslidende regeringssamarbejde er kristendemokraterne og socialdemokraterne trætte af at regere landet med hinanden og søger derfor nye flertal.

Socialdemokraten Olaf Scholz har set sig lun på miljøpartiet De Grønne:

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg helst vil danne regering med De Grønne, sagde han i den sidste store tv-debat mellem de tre kanslerkandidater for en uge siden.

De Grønnes kanslerkandidat, Annalena Baerbock, har også talt lunt om en rød-grøn regering. Med kun 16 procent opbakning i målingerne er hun dømt ude af kanslerkapløbet, men til gengæld spås hun at få en afgørende rolle for regeringsdannelsen.

Det samme kan det liberale parti FDP med Christian Lindner i spidsen meget vel komme til.

Målingerne spår flere regeringsmuligheder - i hvert fald rent matematisk. Det afgørende bliver partiernes styrkeforhold.

3

Kommer der en dansker i Forbundsdagen igen?

Stefan Seidler er opvokset og bor stadig i Flensborg med sin kone og to døtre. Han er uddannet på Aarhus Universitet og arbejder for den nordtyske delstat Slesvig-Holsten som koordinator af det dansk-tyske samarbejde. (Foto: Per Dittrich © SSV)

For første gang i 60 år har det danske mindretal i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten mulighed for at få en plads i den tyske forbundsdag. Stefan Seidler fra Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV) er nemlig på stemmesedlen.

Sidste - og indtil videre eneste gang - partiet blev valgt ind i Forbundsdagen var i 1949. Ved de følgende tre valg fik partiet så få stemmer, at man besluttede sig for ikke længere at stille op til Forbundsdagen.

Men ved de seneste lokal- og kommunalvalg er partiet gået frem, så nu tror det danske mindretal igen på, at de har en chance for at få en mand til Berlin. Lykkes det, bliver missionen ikke at forandre Tyskland fuldstændig, forsikrer Stefan Seidler:

- Vi skal fokusere på mindretalspolitik. Det vigtigste er, at vi koncentrerer os om at skabe udvikling i vores nordlige del af Tyskland.

Da Sydslesvigsk Vælgerforening blev grundlagt efter Anden Verdenskrig, var målet at blive genforenet med Danmark. Men få år senere blev visionen erstattet af et fokus på at skabe gode betingelser for det danske mindretal i Tyskland. Og det er stadig mærkesagen.

4

Får kristendemokraterne det værste valg nogensinde?

Kristendemokraten Armin Laschet kan godt blive kansler, selvom han ikke skulle blive valgt ind i Forbundsdagen. Men han vil ikke kunne blive oppositionsleder. (Foto: Friedemann Vogel © Ritzau Scanpix)

Kristendemokraterne i CDU og det bayerske søsterparti CSU er tilsammen traditionelt set det største tyske parti. Men målingerne spår Angela Merkels stolte kansler-parti det værste resultat nogensinde.

Ved partiets hidtil dårligste valg lød resultatet på 31 procent. Det var helt tilbage i 1949 under Konrad Adenauer. Det næstdårligste valg opnåede partiet under Angela Merkel i 2017 med 32,9 procent af stemmerne.

I dag ligger kristendemokraterne i Politicos gennemsnit af målingerne til blot 22 procent.

Det vil gøre ondt på et parti, der har en selvopfattelse af at høre til på den anden side af 30 procent. Og det vil især gøre ondt på kanslerkandidat Armin Laschet.

Han risikerer også at indkassere en anden pinlig lussing: Tidligere i valgkampen spåede en prognose, at Armin Laschet ikke vil blive valgt ind i Forbundsdagen. Det skyldes dels den historisk lave opbakning, dels det komplicerede tyske valgsystem med valgkredse og partilister.

Den gode nyhed for Armin Laschet er, at han godt kan blive kansler, selvom han ikke skulle blive valgt ind. Derimod kan han kun blive oppositionsleder, hvis han har et sæde i Forbundsdagen.

5

Bliver Forbundsdagen større end nogensinde før?

I Danmark består Folketinget altid af 179 medlemmer. Men den tyske forbundsdag skifter størrelse efter hvert valg. (Foto: JOHN MacDougall © Ritzau Scanpix)

I dag er der 709 medlemmer af Forbundsdagen. Det er rekordmange. Men målingerne spår, at der skal sættes endnu flere stole op i parlamentet efter valget i dag.

Det skyldes det komplicerede tyske valgsystem, hvor hver tysker har to stemmer - og hvor kombinationen af 299 valgkredse og et sindrigt udligningssystem med tillægsmandater fra partilister påvirker Forbundsdagens størrelse.

I udgangspunktet sender de to kryds til sammen 598 medlemmer i Forbundsdagen. Men ved valget i 2017 blev yderligere 111 politikere valgt ind efter valgmatematikken havde lavet sine regnestykker.

Denne gang kan tallet nå op over 800 eller endda 900, forudser flere prognoser.

Det vil ikke kun udløse en udbygning med flere stole og kontorer i parlamentet - det udløser også en ekstra regning til de tyske skatteborgere. Medlemmer af Forbundsdagen tjener cirka 75.000 kroner om måneden - foruden en række skattefri tillæg og udgifter til at indrette kontorer.

Du kan følge valget live her på dr.dk fra kl.8:00 og se med på DR1 fra kl.16, når valget nærmer sig en afslutning. De første prognoser fra valget er klar lidt efter kl.18 i aften.

Mens du venter på det, kan du quizze dig selv i det tyske "mandesprog":

Facebook
Twitter