Merkels kvindekamp, der aldrig rigtigt kom i gang

Trods 16 år med en kvinde i kanslerembedet har tyske kvinder stadig svært ved at bryde gennem glasloftet.

Til trods for, at den tyske kansler i 16 år har været en kvinde, så er kvinder underrepræsenteret i tysk politik. (Foto: © Friedemann Vogel, Ritzau Scanpix)

Den nok mest magtfulde politiker i Europa, Angela Merkel, er gennem årtier blevet spurgt, om hun er feminist.

I sidste uge svarede hun klart og tydeligt til en paneldebat i den tyske by Düsseldorf:

- Det handler grundlæggende om, at mænd og kvinder skal være lige og tage lige del i samfundet. Og i den henseende kan jeg sige: Ja. Vi burde alle være feminister.

Angela Merkel blev for knap 16 år siden Tysklands første kvindelige kansler.

Mange piger har ikke kendt andre kanslere end hende. Men kvinder er alligevel stærkt underrepræsenteret i tysk politik.

  • To ud af 16 ministerpræsidenter i de tyske delstater er kvinder.

  • 9 pct. af Tysklands borgmestre er kvinder.

  • Kun 4 ud af 15 ministre i Merkels regering er kvinder.

  • Ved det seneste valg til den tyske Forbundsdag faldt antallet af kvindelige medlemmer fra 36,6 pct. til 31,4 pct.

  • Til sammenligning er 39 pct. af medlemmerne i det danske folketing kvinder.

Men Angela Merkel bestemmer ikke over, hvilke ministerpræsidenter der bliver valgt, ej heller over de ministre hendes regeringspartnere stiller med.

Efter en karrierestart i tysk politik som ligestillingsminister, hvor hun sikrede bedre abortregler- og betingelser, kravlede Merkel til tops ved at sætte en stribe mænd på plads, hvilket i nogle kredse gav hende det lidet flatterende tilnavn 'Die Männermörderin'.

Merkel har da også i nærværende regeringsperiode eksempelvis udnævnt to kvinder til det vigtige hverv som forsvarsminister, først Ursula von der Leyen og siden Annegret Kramp-Karrenbauer, da førstnævnte blev EU-Kommisionsformand.

Merkel har også i sin tid som kansler været god til at tiltrække kvindelige stemmer. Ved valget i 2013 stemte 44 procent af de tyske kvinder på Merkels parti, i 2017 var det 29,8 procent.

Kristendemokratiske CDU er ellers på ingen måde et klassisk kvindeparti. Kvindepolitik fylder kun en halv side i CDU’s 76-sider lange 2017-valgprogram.

Men i 2019 var kun hver tredje virksomhedschef en kvinde – det er en stigning på 0,8 pct. siden 2012. Og der er et løngab mellem tyske mænd og kvinder på 18 procent.

Flere internationale medier spørger derfor, om hun gjorde nok for kvinder og ligestilling i sine 16 år som kansler.

Ny lov om kvinder i bestyrelser

I begyndelsen af året godkendte Tysklands forbundsregering en ny lov, som vil tvinge virksomheder til at have mindst ét kvindeligt bestyrelsesmedlem.

Loven vil omfatte virksomheder, som har over tre bestyrelsesmedlemmer.

Ifølge undersøgelser foretaget af tænketanken Fidar, der kæmper for at få flere kvinder med i topledelserne i erhvervslivet, så har 44 procent af de børsnoterede selskaber i Tyskland, som bliver berørt af de nye kvoteregler, ikke en eneste kvinde på direktørgangen.

Det er dog ikke en blomst, der har groet den kristendemokratiske kanslerhave. Det var derimod de tyske socialdemokrater i SPD, som er med i regeringskoalitionen under Angela Merkel, der længe havde arbejdet på at få loven vedtaget.

Du kan komme tæt på Angela Merkel, når DR's internationale korrespondent, Stéphanie Surrugue, opsøger den tyske kansler i Berlin og sammen med en række tidligere stats- og regeringschefer i Europa og USA undersøger, hvordan Merkel er bag de lukkede døre.

Det er i dokumentaren ”Merkel, Mutti, Magten & Mændene”. Den ligger allerede på DRTV og sendes i aften 21:25 på DR1.