Nu starter de tyske regeringsforhandlinger: Målet er hurtigere internet, obligatoriske solceller og lønstigninger for millioner

Socialdemokraten Olaf Scholz ligner Tysklands næste kansler.

Socialdemokraten Olaf Scholz ligner mere og mere Tysklands næste kansler. I dag indleder han regeringsforhandlinger med partierne FDP og De Grønne. (Foto: Grafik: Morten Fogde)

Hele 25 dage er der gået, siden tyskerne gik til valg. Alligevel er det først i dag, valgets vinder, socialdemokraten Olaf Scholz fra SPD, indleder forhandlinger om at danne en regering sammen med det liberale parti, FDP, og miljøpartiet De Grønne.

Hidtil har de tre partier kun haft sonderingsmøder. Nu forhandler de målrettet om at danne en regering.

På høje tid, kan man mene. Men for tyske politikere er det noget nær en spurt. Især når man ser på, hvor umage partier der nu sætter sig til rette om forhandlingsbordet: Lige fra liberale, der vil sænke skatterne - til socialdemokrater, der vil hæve skatterne.

Alligevel tror alle tre partier på, at de før jul kan præsentere en såkaldt Trafiklys-regering, der har navn efter partiernes farver: De røde socialdemokrater, de gule liberale og De Grønne.

De har nemlig én stor fælles ambition: At modernisere Tyskland efter 16 år med Angela Merkel som kansler. På hendes vagt er landet sakket alvorligt bagud på store dagsordener som digitalisering og klima, lyder analysen.

I fredags kunne de tre Trafiklys-partier præsentere et 12 sider langt dokument, der skal danne ramme for regeringsforhandlingerne. Dokumentet er resultatet af ugevis med såkaldte sonderinger, og det udstikker den retning, partierne gerne vil flytte Tyskland i.

Det indeholder flere helt konkrete forslag. Eksempelvis at sænke valgsretsalderen fra 18 til 16 år, at bygge 400.000 nye boliger hvert år og skrive børns rettigheder ind i grundloven.

De tre første afsnit i dokumentet sætter kursen for hver af de tre mulige regeringspartiers største mærkesager: Digitalisering, klima og mindsteløn.

Læs her, hvad partierne vil gøre på de tre største dagsordener:

Digitalisering: Hurtigere internet og digitale myndigheder

En mulig Trafiklys-regering er en unik mulighed for at modernisere Tyskland - ikke mindst med digitalisering, sagde FDP-leder Christian Lindner på pressemødet i fredags, hvor de tre partier fremlagde det dokument, der danner ramme for regeringsforhandlingerne. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)

Det allerførste punkt i partiernes fælles dokument er en omfattende digitalisering af hele landet - og ikke mindst den offentlige administration samt udrulning af hurtigt internet i hele landet.

En mærkesag, alle tre partier gik til valg på, og som især FDP høstede stor opbakning til blandt yngre vælgere.

- Der har i lang tid ikke været en lignende mulighed for at modernisere vores land, som vi har nu, sagde Christian Lindner på et pressemøde i sidste uge.

Coronapandemien har blotlagt, hvor langt bagud Tyskland er på den digitale front: I sundhedsvæsenet har man sendt corona-resultater via fax, uddannelsessystemet har ikke været gearet til hjemmeskoling og mange steder har internetforbindelsen været alt for dårlig til at arbejde fra hjemmekontor.

Hvis man skal være lidt grov, kan man sige, at den tyske stat skal gå fra at være en tung, bureaukratisk papir-sluger til at være en smidig digital stat, der "arbejder proaktivt for sine borgere", som det hedder i partiernes forhandlingsdokument:

- Det handler om at gøre livet lettere, fastslår de i dokumentet.

Det peger også på problemet med et tungt bureaukrati, hvor administrative planlægnings- og godkendelsesprocesser trækker ud og spænder ben for udvikling og investeringer.

Partierne vil derfor i løbet af regeringens første år træffe de nødvendige beslutninger for at kunne halvere den tid, processerne tager.

Klimatempo: Hurtigere udfasning af kul og mere sol og vind

De Grønnes to partiformænd, Annalena Baerbock og Robert Habeck, var glade, da de i weekenden fik grønt lys fra partiet til at indlede regeringsforhandlinger med SPD og FDP. (Foto: Christof Stache © Ritzau Scanpix)

Tyskland skal være klimaneutralt. Hvordan og hvor hurtigt var partierne meget uenige om i valgkampen. De Grønne og SPD ville i vidt omfang regulere sig ud af klimakrisen, mens FDP ville lade markedskræfterne og den teknologiske udvikling vende udviklingen.

Men i forhandlingsdokumentet har partierne fundet hinanden i nogle kompromiser på en række konkrete punkter.

En mulig Trafiklys-regering vil i løbet af sit første år opdatere Tysklands klimalov med en handlingsplan, hvor alle sektorer - blandt andet transport, byggeri, energi og landbrug - skal bidrage.

Samtidig vil partierne "idéelt set" udfase de tyske kulkraftværker i 2030 i stedet for i 2038, som den nuværende regering har planlagt.

Det vil kræve en massiv udvidelse af vedvarende energikilder for at kunne dække tyskernes energibehov. Derfor skal blandt andet to procent af Tysklands landareal og "betydeligt mere" til søs øremærkes til vindkraft.

Samtidig bliver det obligatorisk for nye kommercielle bygninger at have solceller på taget - og det bør også være reglen for nye private bygninger.

Klimapolitikken er langt fra færdigforhandlet med dokumentet, men den har allerede mødt kritik fra klimaaktivisterne i Fridays for Future.

Selvom alle tre gik til valg på en grøn dagsorden, er der ingen tvivl om, at det er De Grønnes altdominerende mærkesag. Og formand Annalena Baerbock er godt tilfreds med de foreløbige resultater.

- Alle har måttet give noget, sagde hun på et pressemøde i sidste uge.

Mindsteløn: Lønstigning til ti millioner tyskere

Den socialdemokratiske kanslerkandidat, Olaf Scholz, havde et tilfreds smil om læben, da han på et pressemøde i fredags kunne fortælle, at en Trafiklys-regering vil hæve mindstelønnen. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)

Når man arbejder fuldtid, skal man også kunne leve for sin løn. Det budskab rejste kanslerkandidat Olaf Scholz Tyskland tyndt med i månederne op til valget.

Han lovede derfor at hæve den lovbestemte mindsteløn fra de nuværende 9,6 euro til 12 euro i timen i løbet af det første år som kansler. Trods modstand fra de liberale i FDP er lønstigningen nu nedfældet i partiernes forhandlingsdokument.

FDP mente ikke, at politikerne skal blande sig i mindstelønnen. De ville hellere overlade spørgsmålet til den kommission, der i dag fastsætter den lovbestemte mindsteløn.

Kompromiset er blevet, at mindstelønnen næste år hæves i en "engangsregulering" til 12 euro i timen.

- Mindstelønkommissionen vil derefter beslutte eventuelle yderligere stigningstrin, lyder det i dokumentet.

Lønstigningen vil gavne cirka ti millioner lønmodtagere. Sidste år var alene husleje- og varmeregningerne mange steder i Tyskland højere, end hvad en fuldtidsbeskæftiget tjener på mindstelønnen, viste en opgørelse fra Arbejdsministeriet.

En lønstigning vil ikke kun gavne de lavest lønnede tyskere, men kan også øge dansk eksport til Tyskland og danske virksomheders konkurrenceevne over for tyske virksomheder, lød vurderingen fra Dansk Industri under valgkampen.

Men hvor skal pengene komme fra?

Under sonderingsmøderne blev de tre toppolitikere - Annalena Baerbock, Olaf Scholz og Christian Lindner - mødt af klimaaktivister, der var iført store masker med deres ansigter for at tilskynde dem til et hurtigere klimatempo. (Foto: Christof Stache © Ritzau Scanpix)

Selvom partierne har fundet kompromiser på mange uenigheder i det 12 sider lange forhandlingsdokument, venter der stadig svære forhandlinger.

Nu skal partierne blandt andet finde ud af, hvordan de vil finde pengene til alle deres idéer. I dokumentet lyder det, at pengene skal findes "inden for rammerne af den forfatningsmæssige gældsbremse", der sætter grænser for, hvor stor en gæld Tyskland må have. Det var en rød linje for de liberale.

Samtidig er partierne blevet enige om ikke at sætte skatterne op for at finde finansiering dér. Det var en anden rød linje for de liberale.

Der er behov for 50 milliarder euro årligt i de kommende år for "grundlæggende at modernisere landet", vurderer De Grønnes Annalena Baerbock. De Grønne og SPD vil finansiere milliarderne gennem lån. Det er der plads til inden for gældsbremsen, mener de.

Efter det første forhandlingsmøde i dag bliver regeringsforhandlingerne splittet op i 22 dele, så 22 arbejdsgrupper forhandler videre ned i detaljen på 22 områder fra børnepenge til pension.

96 politikere fra hvert parti - 288 i alt - vil deltage i arbejdsgrupperne, der forventes at indlede forhandlingerne på mandag.

Herunder kan du læse mere om nogle af de tre partiers mærkesager:

FacebookTwitter